(Efter tilsendt).
Adskillige gange er der og i sandhed med megen føje, i dette blad anket på at Halmtorvet, et af stadens akseltorve, er således belemret med brolægnings- og stenhuggersten at disse næsten optager det halve af torvets plads, hvorved det ikke alene forfejler sin egentlige bestemmelse, men endog bliver farligt for dem der skulle passere det, og rettelig kunne kaldes Stentorvet. De ved tilhugningen springende sten kan sikkert især på torvedage da torvet er fuldt af bøndervogne, afstedkomme ulykke når fx sten springer på hestene og derved gør dem løbske. Men også mennesker kan daglig der ved forbigåen blive udsat for at beskadiges på øjne, ben osv. da man har eksempler på at stenstumper endog er sprunget en så lang afstand at de har ituslået vinduesruder i de på torvet liggende huse.
Filosofgangen der burde være en helligdom for stadens indbyggere som spadseregang, er nu ligeledes ikke blevet forskånet for denne stenhugning. Allerede i en rum tid har denne uskik vedvaret. Ja der har været dage da anmelderen af dette som bor i nærheden, har set ikke færre end fire stenhuggere der tilhuggede afvisere og lignende, og som stod omtrent en favn inde i gangen selv. Om man aldeles ikke ville tale om hvor stygt dette ser ud og hvo farligt det er for forbigående og derfor burde ændres, så håber man dog at vedkommende da gangen henhører til stadens volde, og da det endog er utilladt at hænge vask mellem træerne der for at de ikke skal beskadiges, hæmmer denne uorden da sådant væsen er meget mere skadeligt såvel for de nylig satte som for de gamle træer. Det var ligeledes ønskeligt at hele stenhugningen på torvet ophørte, og at der til den blev anvist en bekvemmere plads der sikrede såvel gående som kørende mod ikke at blivebeskadigede om dagen, som før sagt, ved de springende sten, og i mørke aftener og nætter ved stendyngerne. De første for at falde, de sidste for at vælte.
(Politivennen nr. 443, 15. oktober 1806, side 7042-7044)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar