Børnehaveleder, Frk. Anna Wulff fortæller.
I Modsætning til de private Børnehaver, der særlig søges af Middelstandens betalende Børn, er der ogsaa Folkebørnehaver, der tager sig af de fattigste og ulykkeligt stillede Børn i Hovedstaden.
En stor By som København rummer mange og fortvivlede Forhold, som de fattigste maa lide under, og Bolignøden har stadig gjort det værre. Naar man hører om, hvordan mangfoldige Familier lever, saa forstaar man bedre, hvor haardt der trænges til Hjælp, særlig for Børnene. Man tænke sig f. Eks. en Stueetage i andet Baghus i en 5-Etages Kaserne, hvor der selvsagt ikke kommer mange Lysstraaler. Lejligheden bestaar som oftest af eet Værelse, og i denne Lejlighed bor saa hele Familien, Far, Mor og 5-6 Børn; undertiden - under de forværrede Boligforhold - har der ogsaa været logerende. Dér er saa Børnene selvsagt udsat for alt det, som enhver god Far og Mor søger at skærme sit Barn for. I saaadanne Omgivelser kan der ikke blive Plads for rene, kønne Tanker eller for sunde Lege i frisk Luft. Dér vokser ingen Blomster mellem Brostenene, og der er ingen muntre Fugle; men der er Skarnkasser og Uhumskhed, raa Ord og al Slags Spektakel; og dér lærer Børnene alt hvad ondt og galt er.
Fra Børnehavenes første Aar.
Saa var der for en Del Aar siden et Ægtepar, Inspektør Bagger og Hustru, der prøvede paa at danne nogle smaa Folkebørnehaver, hvor de fattige Børn kunde værnes og have det godt, naar Far og Mor var paa Arbejde og Børnene overladt til sig selv. Men det hele gik kun saa smaat. Saa begyndte Krigstiden - og Bolignøden arriverede efterhaanden.
Frk. Anna Wulff, der imidlertid havde studeret Børnehavevirksomheden i Tyskland og helt ofret sig for denne Sag, kom hjem i Begyndelsen af Krigen, og den første Folkebørnehave aabnedes af hende i 1915. For at høre lidt om denne Sag, der er saa velsignelsesrig baade for Børnene og for deres Hjem, besøger vi Frøkenen, der bor ude "Bag Christianshavns Vold" i et kønt, nyt Hus, med Udsigt over Voldene og Voldgraven. Vejen dertil fører gennem Dronningensgade og Prinsessegade, der, trods de fornemme Navne og mange jævnt pæne Bygringer, dog rummer ikke saa faa Huse saa mørke og skumle og saa "forhistoriske", at man synes, Mennesker maatte gaa til Grunde derinde. Men der bor mange Mennesker og mange Børn.
- Her er De jo midt i Deres elskede Virksomhed, siger jeg til Frk. Wulff, hvis milde, blaa Øjne under det graanende Haar lyser, naar hun taler om Børnene.
Frk. Wulff om den første Begyndelse.
- Ja, siger Frøkenen, og Gud ske Lov, at Sagen begynder at gaa godt fremad. Jeg begyndte med 30 af de fattigste og elendigst stillede Børn. I Løbet af de otte Aar har vi nu faaet ca. 25 Børnehaver. I Begyndelsen kneb det med at faa Lokale; men saa henvendte vi os til nogle Præster og bad, om vi maatte benytte deres Menighedslokaler til vore Børnehaver. Det var under de ulykkelige Forhold i Krigstidens Begyndelse, hvor saa mange Mænd blev arbejdsløse, men hvor Kvinder kunde faa nok at gøre. Og mangen Mor, som aldrig var gaaet ud paa Arbejde før, maatte gøre det nu. Eller ogsaa fik hun Akkordarbejde hjem, - det var ofte værre endnu for de stakkels Mødre, for de skulde jo skynde sig med Arbejdet og maatte saa se Hjemmet forfalde og Børnene gaa for Lud og koldt Vand. I Forvejen havde jeg selv haft en privat Børnehave i 17 Aar, saa det var jo en god Forberedelse.
Jeg er ked af, at det ikke rigtig er trængt igennem i Provinsen, for jeg tror, at i de store Provinsbyer, navnlig hvor der er Industri, og hvor Mødrene maa forlade Børnene største Delen af Dagen, er der megen Trang dertil - Aalborg, Aarhus og enkelte af de andre større Byer kunde have mere Brug for disse Folkebørnehaver, tror jeg. For dér er ogsaa mange Børn, som vokser op under fortvivlede Forhold i smaa, bitte Lejligheder, hvor Børnenes Moral Absolut maa faa et Knæk.
Fra Begyndelsen tog Folkehørnehaverne sig kun af den pædagogiske Opdragelse; men efterhaanden udvidedes det hele. Børnene lærer at spise ordentligt og at spise, de kommer i frisk Luft, de hviler osv.
Hvordan Dagen gaar.
Først faar Børnene Morgenmad naar de kommer; saa har de, efter Alder naturligvis, lettere Morgenarbejde: de tørrer Støv af, ser Potteplanter efter, vander og vasker dem, og har vi Fugle i Bur, lærer de at gøre dem i Stand. Saa vasker de Dukketøj, reder Dukkesenge, og der udvælges en lille Far og Mor, som dækker Bord og vasker op for "Børnene", - alle disse huslige Sysler interesserer dem meget. Saa er der Morgensang, og vi fortæller dem Historier og lærer dem Smaavers, - har en Mængde yndige smaa. Børnehavesanglege, som efterhaanden ogsaa faar Indpas i Skolerne; endvidere lærer de smaa, lette Haandarbejder, Lerarbejde osv.; ind mellem alt dette har de selvfølgelig Madtider, Lege og Hvile.
Naar de rigtig er optaget af et Emne, sørger vi for, at deres Tanker hele Tiden sysselsættes med det samme; alt, hvad der i den Tid læres og leges, er stemt med deri. Som nu f. Eks. i Efteraaret: vi har et Par smaa Haver her i Nærheden; Børnene har plukket Hyldebær og syltet dem, og bagefter laver de Gryder af ler; de tager Kartofler op og laver Kartoffelretter - og senere skærer de i Sølvpapir og brunt Karton en Kurv, som de klæber sammen i Facon; de sylter Græskar, som de selv har plukket, - alt dette er en stor Glæde for dem og ligesaa for Forældrene. Lærerinderne herude skifter i Dagens Løb, ellers kunde de ikke holde sig friske, for hvor søde Børn end er det virker trættende at skulle opdrage Dagen igennem.
Mange Menigheder hele Landet over staar bagved.
Dr. Kjer-Petersen har som Kommunelæge set, hvor forfærdende Forholdene i Hjemmene er, navnlig paa Vesterbro. Han har gjort et mægtigt Arbejde for Folkebørnehaverne, og det er ham, der har faaet organiseret det saa godt, at vi nu har faaet den ene Menighed børnehave efter den anden. Doktoren har, i Forbindelse med Fru Christiansen, faaet Landmenighederne - navnlig de jyske - saaledes interesserede, at de fleste københavnske Menighedsbørnehaver har en Landmenighed i Ryggen. Saaledes støttes vi af Ringkøbing, Skjern, Herning, Horsens, Silkeborg og flere andre, og denne Støtte er ganske overordentlig effektiv, fordi vi baade faar Penge og store Tøjpakker, navnlig da ved Juletid, ligesom flere af dem tager københavnske Børn ud paa Landet om Sommeren, hvad der er af ubetalelig Værdi for dem. Ikke saa underligt, at en lille Dreng sagde: "Det er dejligt at være kommen paa Ferie, for der er saadan en masende Mængde Himmel paa Landet".
Hver af disse Menigheder har saa en Repræsentant, der en Gang om Aaret kommer til København for at blive gjort bekendt med Arbejdet, for at se, hvorledes Børnene arbejder, og for at drøfte alle mulige Sager, der vedrører det hele.
Dr. Kjer-Petersen og Fru Christiansen rejser gerne paa Opfordring ud for at tale om Sagen. Børnehavelederne faar i større og større Udstrækning Anmodning om at komme ud til Provinsen og holde Foredrag, og da vi har fortrinligt Lysbilledmateriale, støtter det jo Sagen meget. At vi baade har Statstilskud og kommunal Støtte, er udmærket; men det meste skal alligevel dækkes ved private Bidrag.
Marie Kjeldskov.
(Roskilde Dagblad 29. november 1923).
Se også indslaget om folkebørnehavens 10 års jubilæum hvor Anna Wulff også omtales samt indslag om folkebørnehaverne 20. januar 1921 og fra 27. november 1926.
Anna Wulff (1874-1935) var datter af en mor der var optaget af de tyske pædagoger J. H. Pestalozzi og F. Fröbel. Børnehavelærerindeeksamen ved Fröbelstiftung i Dresden 1896-1897. I 1906 lejede hun lokaler på Karen Kjærs Skole på Nørrebro til Fröbel-Højskolen. Indtil sin død i 1935 uddannede hun der 544 pædagoger - hovedparten af 1930’ernes børnehavelærere.
I 1915 åbnede Anna Wulffs Folkebørnehave i Prinsessegade. Samtidig flyttede Fröbel-Højskolen bl.a. til Dronningensgades Skole og Christianshavns Døtreskole. Sammen med bl. a. kommunelæge R. Kjer-Petersen stiftede hun Folkebørnehaveforeningen af 1915 (senere Menighedsbørnehaverne). I modsætning til asylerne hvor uuddannet personale opbevarede og disciplinerede børnene, arbejdede folkebørnehaverne pædagogisk. Bl. a. måtte der højst være 30 børn pr. pædagog. I perioden 1915-36 blev der oprettet omkring 25 børnehaver i dette regi.
Børnehavens familieudflugter rummede ofte op til 200 personer. Hun lejede et stykke jord på Amager Fælled og indrettede børnehavens have, hvor familierne også kunne opholde sig om søndagen. I børnehaven der lå på tredje sal, holdt man fugle, hvide mus og duer.
Anna Wulff var medlem af det tyske Allgemeiner Kindergärtnerinnen Verein. I 1925 meldte hun sig ind i Dansk Kvindesamfund. I 1920 blev Anna Wulffs søster Bertha Wulff medforstander for seminariet. Hun havde undervist der siden 1906. I 1928 oprettede de to søstre i samarbejde med forstanderen Thora Justesen fra Saxoly den første danske fritidshjemsuddannelse på Fröbel Højskolen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar