Saxoly. (Efterskrift til Politivennen)

"Saxoly"

Fru Nanna Trojel og hendes Fritidshjem

-De maa ikke kalde det for mit Hjem."

Vi sidder overfor Fru Nanna Trojel i et lille, hyggeligt Værelse paa en mørk Førstesal lige midt i Saksogades Hjerte. Og det er Fruen selv, som smilende ryster paa Hovedet og kommer med ovennævnte Indvending.

- Hvorfor dog ikke? Det er jo dog. . .

»Mig, der har faaet Ideen .... Javel! Men maa jeg nu Ikke have Lov til at fortælle Dem det hele lige fra Grunden af.

Ser De.

Jeg har altid elsket Børn og ganske unge Mennesker. Jeg er selv Moder til fem, men jeg har aldrig hørt til de Kvinder, der bare tænker paa deres egne. Nej, jeg har haft det saadan, at netop dette, at jeg og mine var saadan stillet her i Livet, var saadan paa Solsiden, at vi aldrig behøvede at mangle noget, har fyldt mig med en endnu større Trang til at bringe Hjælp til alle de stakkels Børn, som har det ondt her i Verden, som sulter og fryser og bliver hundsede af en Far og Mor, som de kun er til Besvær! Til Besvær, fordi de overhovedet lever, skal have Mad og Klæder - koster Penge. Aa, hvor har de det ondt, ondt mange smaa Børn!

I tyve Aar har jeg boet i Ejendommen oppe paa Hjørnet af Saxogade og Vesterbrogode (lige over min Mands Forretning). Men ogsaa oppe fra den Ende af Saksogade kan man lære Nøden her omkring i Baggaarde og Sidehuse at kende. Naar man da har Øjne at se med og vil bruge dem. 

Saa blev jeg Værgeraadsmedlem og kom ind i Bestyrelsen af "Foreningen til Hjælp af enligstillede Kvinder med Børn". Og det er den Forening , som ejer Fritidshjemmet her.

Jeg er et ret praktisk og nøgternt Menneske, og ved godt, at det er umuligt at hjælpe alle, samt at den Hjælp, man yder. ofte kun er en Draabe i Havet. Men jeg ved ogsaa, at hvis vi allesammen gør, hvad der staar i vor Magt, saa kan der blive udrettet slet ikke helt lidt endda.

Jeg har i Aarevis gaaet og haft Kig paa en Knejpe, der laa i Stueetagen her i Ejendommen. En af de allerværste i sin Slags, en Udklækningsanstalt for Kvarterets "Piger" og Alfonser. Længe, længe har jeg gaaet og syslet med Tanken om at skabe denne Fordærvelsens Boplads om til en lun og værnende Rede for Kvarterets Børn og purunge Mennesker.

Og nu er Begyndelsen gjort - men ogsaa kun Begyndelsen! Det er mit Haaab og min Tro, at vi skal naa langt, langt frem, at vi med vor Institution maa kunne arbejde os op gennem Huset, drage Etage for Etage ind under vor Virksomhed. Endnu er vi kun Herrer over Stuen og Førstesalen.

Vi har Fritidshjem og Asyl og vi holder Ungdomsklubber! To Gange om Ugen for Drenge, to Gange for Piger, delt hver i et stort og lille Hold! Men mit Maal er naturligvis, at vi maa naa

til at kunne holde Lokalerne aabne dernede hver eneste Aften i Ugen, saadan at vore Drenge og Piger kan komme herhen, naar de vil.,og læse, synge, passiare eller arbejde med deres Sløjd og Haandarbejde.

Selv tager jeg mig af de store Drenge hver Torsdag Aften, assisteret af en sløjdlærer. Nogle Damer og Herrer hjælper mig med de andre Hold.

Men saa er det Asylet, og det Fristed, som dette Hus skulde være for enhver lille Sjæl, som staar ene og forladt - og det er der saa mange, saa mange, der gør! Dér skorter det endnu. Jeg mangler en Kvinde, som af Kærlighed og Interesse for Sagen vil paatage sig Arbejdet her. Vil bo her og tage sig af alle dem, der kommer for at blive hjulpet og trøstet paa den ene eller anden Maade.

Jeg ved godt, at det er saare svært at finde en saadan Kvinde, thi de Egenskaber, hun skal være i Besiddelse af, maa være mange og store. Hun skal være af virkelig Dannelse og Kultur, og hun maa ikke være "nervøs", maa kunne taale Børns Støjen og Banken uden

straks at kalde dem "uartige" og dele Lussinger ud til højre og venstre. Og hun maa intet Øjeblik glemme, at mange af de Børn, som kommer her, er stakkels smaa aandeligt og legemligt misrøgtede Væsener, som trænger til al den Kærlighed al den Overbærenhed,

al den Moderømhed, et Kvindehjerte kan skænke.

Her bor allerede en Dame, en Enkefrue med sin lille Søn. Hun er el prægtigt Menneske med virkelig Forstaaelse af det Arbejde, jeg gerne vil gøre, og hun tager levende Del i det. Men under hende sorterer alt det praktiske. Og det er umuligt at forlange, at hun skal kunne overkomme mere, end hun gør.

Frøken Thulin-Petersen, som De maaske kender inde fra "Nødlidende Kvinder"s Kontor, bor her ogsaa lige for Tiden sammen med en lille forældreløs Pige, hun har taget til sig; et af "vore" Børn for Resten! Men hun er et lidt ældre Menneske og en Del nervøs og ved saa godt selv, at hun slet ikke egner sig til at være "Mor" for en større Flok Saksogadeungdom. Hun holder inderligt af Arbejdet her og har gjort en mægtig Indsats i Foreningen, har bragt mange personlige Ofre, er os i det hele taget ganske uundværlig - men hun har sin Begrænsning, som De og jeg har vore, hun kender den selv og ved, at hendes Plads ikke er her i Saksogade. . . .

Og her er jo Nød nok at lindre, nok at tage fat i.

Foruden den lille Pige, Frk. Thulin-Petersen har taget til sig, har vi endnu een lille forældreløs - eller rettere sagt: forladt - Pige i Huset. Dog kun midlertidig, til hun bliver anbragt paa et Børnehjem. 

Der er tre smaa Søskende paa ca. 5 og 6 Aar samt 9 Maaneder. Deres Far er død, og deres Mor er gaaet fra dem. Gaaet paa Dansebal simpelthen. En ung, køn Kone paa 23 Aar! Hun bryder sig ikke det mindste om Børnene, de erhende en Klods om Benet. Hun danser i Dansesalonerne og lever af Mandfolkene der. Sine Børn undte hun knap Føden endsige Renlighed eller anden Pasning, de laa saa at sige Dag og Nat ene i hendes usle LOgis. Der fandt Værgeraadet dem efter en Klage fra Husbeboerne, som hørte dem græde Dag

og Nat.

Det er det mellemste af Børnene, som er her. En yndig lille Pige med gult Haar og brune Øjne, nu sød og tillidsfuld og glad, men da vi fik hende et lille forskræmt og hundset Væsen, der, blot man talte til hende, for hen i en Krog og gemte sig, angst for Klø og Spark.

Jeg ved godt, at Misantroperne siger; "Ja. nu har De hjulpet hende, men der er Hundreder af Børn, der lider! Tnnk paa Moderen, der kastede sit 5-aarige Barn i Vandet i Hellerup! Tænk paa en Dagmar Overby - og alle de Mødre, som betinger en Dagmar Overbys Eksistens"

Men jeg giver dem ikke helt Ret. Thi, som jeg begyndte med at sige: Naar blot vi hver vil gere sit, hver vil hjælpe efter sin Evne, saa bliver der udrettet ikke saa helt lidt. Her skal blot mange

Penge til, det er det værste. Og jeg kan ikke med Tiggeri! Men derfor bliver jog naturligvis alligevel glad, hvis een, der læser disse Iinier, faar Lyst at hjælpe mig - ogsaa økonomisk!" slutter Fru Trojel med et Smil.

E. D. 

(Nationaltidende 5. januar 1921).

Nationaltidende bragte igen 12. april 1922 en lignende reportage med interview af Trojel fra et besøg i Saxoly.

Fritidshjemmet i Saxogade

Glade Smaa i "Saxoly". I Baggrunden staar en af de ledende Damer, Fru Nielsen.

Ikke ret mange véd, at der midt i Saxogade - i en af de store, graa Lejekaserner - findes et Fritidshjem for Børn, kaldet "Saxoly". Ingen kan fra Gaden se, at her er en Slags Børnehave, hvor 30-40 Børn under 7 Aar fra Kl. 7 Morgen til 5 Eftermiddag kan have et Hljem, mens  Moderen er paa Arbejde.

Pladsforholdene er indskrænkede; det er nemlig en tidligere Beværtning, der er lavet om til to store Stuer, hvor Børnene om Morgenen faar Sødgrød og Mælk og ved Middagstid spiser deres medbragte Mad, for hen paa Eftermiddagen atter at faa Mælk.

I Mellemtiden beskæftiges de Smaa med Papirsløjd og Leg. Den sidste drives helst, hvis Vejret blot nogenlunde tillader det, enten paa den nærmeste Legeplads eller i Søndermarken.

Men hvor Børnene saa end er og hvad de saa end foretager sig, saa er de tilsyneladende meget glade ved det altsammen. For dem er det alt Leg og Glæden bliver endnu større for de smaa Piger naar den elskede Dkke kan være med i det, hvad den heldigvis kan.

Desværre kan Bestyrerinden, Frk. Nanna Trojel og de daglige Ledere, Fru Nielsen og Frk. Madsen, ikke se saa mange smaa Gæster, som de gerne vilde. Dertil er Pladsen for indskænket, og de man med Sorg sige Nej til dette børnerige Kvarters mange Mødre, der gerne vil betale den 25 Øre pr. Dag hvorfor de kan skaffe deres Børn et godt Ophold, medens de selv er paa Arbejde.

For øvrigt er "Saxoly" ogsaa om Aftenen et Hjem for større Drenge og Piger, som her kan tilbringer Tiden med Læsning, forskellige Spil o. lign., medens unge Studenter ofte underholder dem paa forskellig Maade.

"Saxoly" er for 3-4 Aar siden oprettet af Foreningen til Hjælp for enligtstillede Kvinder med Børn, men bliver fra Nytaar en selvstændig institution, der bør finde al mulig Støtte hos enhver, der har Øjet aabent for, hvor meget et saadant Hjem er værd for dette Kvarters Børn.

(Aftenbladet (København) 21. november 1923).

Et Besøg i Saxoly

Fru Nanna Trojels Fritidshjem i Saxogade.

Dagen i "Saxoly" gaar med Arbejde, Leg og Sang ...

Midt i Saxogade, i en af de store, triste Lejekaserner, har Fru Nanna Trojel indrettet et Asyl og Fritidshjem i nogle Lokaler, hvor tidligere en Beværtning var til Huse. Fru Trojel havde selv sit Hjem paa Hjørnet af Saxogade og Vesterbrogade, og hun havde derfor rig Lejlighed til at iagttage, hvorledes det overbefolkede Kvarters Smaabøm, mens deres Fædre og Mødre var paa Arbejde, "Dagen igennem var overladt til dem selv, og hvordan de, efterhaanden som de voksede til, blev paavirkede af Omgivelserne.

Og saa fik jeg en brændende Lyst til at starte et Asyl og Fritidshjem for Saxogades Smaabøm, fortæller Fru Trojel mig en Dag, jeg er ude at aflægge hendes Virksomhed et Besøg. - Det var jo imidlertid i Bolignødens allerværste Dage, saa hvorledes jeg skulde faa et Lokale, der var egne til mit Formaal, anede jeg ikke. Men Tilfældet kom mig til Hjælp. Den omtalte "Snask" blev nedlagt, og jeg skyndte mig at sikre mig Lokalerne, som saa blev istandsat. Det. er nu ca. 4 Aar siden, og hvor jeg siden da har drevet mit Asyl, først i Samarbejde med Foreningen "Ulykkeligt stillede enlige Kvinder med Børn" og, efter at denne Forening er blevet slaaet sammen med "Ulykkeligt stillede Mødre" ,som selvstændig Virksomhed.

- Men Pengene?

- Ja, dem kniber det somme Tider med! Men de kommer jo! Jeg har nogen Hjælp fra Kommunen og en Del Bidragydere, som staar mig bi. Og selv maa jeg jeg jo saa se at gøre, hvad jeg kan for at holde det gaaende. Forresten betaler Mødrene ogsaa en lille Smule for at faa deres Børn anbragt her om Dagen, 25 Øre. Desuden skal de smaa have en Madpakke med.

- Og hvordan gaar Dagen her for dem?

- Klokken 7 om Morgenen aabner "Saxoly" sine Døre. Det vil sige, det bliver i Virkeligheden Kl. 6! thi mange af Mødrene skal jo stille paa deres Arbejdsplads Kl. 7, saa de maa af med de smaa lidt tidligere for at naa det.

Straks naar Børnene er kommet, faar de Havregrød med en stor Kop sød Mælk til. Ved 11-Tiden spiser de deres medbragte Mad, hvortil vi ogsaa giver dem sød Mælk, og om Eftermiddagen ved 4-Tiden trakterer vi dem med The eller Kakao og Brød. Klokken 5 kommer Mødrene og henter dem igen.

Ved Morgenbordet.

Og ind imellem Maaltiderne bliver der spaseret lange Ture med dem, der bliver leget, sunget og læst højt, eller de bliver beskæftiget med lette Børnehavearbejder. Og jeg tør jo nok paastaa, at mange Forældre og Børn er glade for Arrangementet De smaa morer sig storartet hos os, og Forældrene er jo under Arbejdstiden saa rart trygge med Hensyn til, at der ikke tilstøder de smaa nogen Ulykker.

Jeg mener jo, slutter Fru Trojel, at denne lille Virksomhed i al Beskedenhed har en stor moralsk Opgave at løse i disse Tider, hvor Bolignøden ofte gør, at Forældrene ligefrem er nødt til at lade Børnene løbe paa egen Haand og lege paa Gader og Stræder, naar de Ikke netop spiser eller sover, og hvor de økonomiske Tilstande tvinger en saa stor Del af Mødrene til at forlade Hjemmet for at erhverve til dets Opretholdelse. Jeg har allerede i Løbet af disse Par Aar set adskiilige Eksempler paa, at Børn, som var ved at komme paa gale Veje er blevet bragt paa ret Køl igen ved, at Hjemmet her har taget sig af dem og skærmet dem mod Gadens Fristelser. - Maatte vi nu blot faa Raad og Evne til at fortsætte og maaske udvide Arbejdet

(Klokken 5, 27. september 1924)

Fritidshjemmet "Saxoly".

Er der mon nogen Bydel, der rummer saa rent ubegribelig mange Børn og Halvvoksne som Vesterbro? Godt, at der findes varmhjertede Kvinder, der har taget sig paa at forsøde disse Livets Stedbørns lysfatlige Tilværelse. Og delte er netop "Saxoly"s Maal.

Fru V. Trojel.

Jeg træffer en al Forstanderinderne, Frk. Justesen, som fortæller mig, hvorledes denne lille Verden blev til.

- "Idyl" var der ikke paa dette Sted, inden vi kom til. Da laa der en Beværtning ved Navn "Hesteskoen". Hvad der foregik inden dens Mure, kan jeg overhovedet ikke sige Dem, saa gennemraat og forfærdeligt var det. Fru Apoteker Trojel, der er Medlem af Værgeraadet, havde godt Kendskab til disse Forhold, og ved sin Finergi paavirkede hun eflerhaanden Myndighederne saa stærkt, al Knejpen blev lukket. Hun lejede Lokalerne sammen med Foreningen "Ulykkeligt stillede Mødre", de arbejdede sammen i 5 Aar, men fra August 1924 slaar "Saxoly" frit. Fru Trojel er Hovedorganisatoren af det Hele, hun maalte forsøge at træde hjælpende til: hun kunde ikke glemme al den Elendighed, hun havde set.

- Hvad foretager De Dem med Børnene?

- Børnene, der alle er Fabriksarbejderskers Børn, kommer halvsyv om Morgenen og bliver til fem om Eftermiddagen. Vi underviser dem i almindelig Børnehavegeming, navnlig Pigerne, Drengene skærer ud. En Ting, der synes mig meget vigtig, er, at vi spadserer med dem 2 Timer hver Dag i en af Byens Parker. Klokken 9 faar de Havregrød med Sødmælk til, Klokken 3 enten en Ret varm Formad eIler Eftermad, alt for en Betaling af 35 øre om Dagen. Det er rørende at se disse Mødres Kærlighed til deres Unger, de kommer styrtende med dem om Morgenen, ængstelige for al komme for sent paa Fabriken, og hæsblæsende kommer de igen ved 5-Tiden for at hente dem hjem. Henrivende er det at se Børnenes Glæde, naar Mor kommer, for vel er de glade for os, men Mor er og bliver det bedste.

- - -

Fru Trojel og disse opofrende Damer behøver ikke, som saa mange af os andre, at sige til sig selv:

"Tænk paa hver Gang, to Barneøjne varme saa op til dig med Bøn om Hjælp i Nød, tænk, om du kunde aabne dine Arme, og hjælpe dem, der intet selv forbrød."

.... De øver daglig deres Kærlighedsgerning og bringer noget af Solens Lys til den snævre Sidegades Mørke, hvor de tænder Genskin fra Stjernerne i bedrøvede Barneøjne og triste unge Sind.

N. N.

(Nationaltidende 1. februar 1925).

Nanna Trojels mand havde et apotek på Vesterbro, i 1924 etablerede han Toms Fabrikker. Saxoly blev oprettet i 1920 i Saxogade 46-48, nu Saxogade 104 A, Vesterbro. Nanna Trojel var gift med en materialhandler på Vesterbro. Bygningerne er nu revet ned og området erstattet af en park. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Det nuværende Saxoly Børnehus er en sammenlægning af Saxoly Vuggestue og Saxoly Børnehave til en integreret institution, som fik navnet Saxoly Børnehus. Vuggestue og børnehave blev officielt sammenlagt fra d. 1. januar 2004, men fungerede mere eller mindre som en sammenlagt institution siden sommeren 2003. Saxoly Børnehus er en selvejende institution og er tilknyttet Frie Børnehaver. Saxoly består foruden af Børnehuset også af Saxoly Fritidshjem som ligger både i stue etagen og med en afdeling på Oehlenschlægersgades Skole.