Frk. Bertrams Elev-Opvisning.
Der er stor Interesse for Kvindegymnastik. Det flk man et glimrende Bevis for i Gaar, da den bekendte Gymnastiklærerinde, cand. mag. Frk. Agnete Bertram præsenterede sine Elever for et talrigt Publikum. Hver eneste Billet var udsolgt, og blandt Tilskuerne var baade højærværdlge Repræsentanter for Videnskaben saavel som for Idrætten og Sporten.
Opvisningen var en forbedret og udvidet Gentagelse af den Opvisning som Frk. Bertram gav i Fjor ved De Nordiske Idrætslege; men Opvisningen her virkede endnu mere homogent, endnu bedre. Der var Skønhed og Gratie over de 50 unge Piger, og de siddende og liggende Fællesøvelser var ganske fortrinlige.
Derimod kneb det lidt med Øvelserne paa Bommene. Det kneb for mange af de smaa Damer at holde Ballancen; men saadanne smaa Svagheder bærer man over med. Man frydede sig over hver Øvelse, der blev fuldført fejlfrit, og man klappede og klappede - og fik Øvelser gentaget.
(Klokken 5, 10. marts 1922).
Et Ord med paa Vejen:
Rytmen i Kvinden.
Gymnastik for Kvinder bør være -- Kvindegymnastik. Den bør være skabt og anvendt efter Kvindens særlige Bygning, Anlæg og Bevægelsesform.
Den gamle Gymnastik var ikke velegnet til Kvinden, den var for stærk, for streng, for militærisk - ja, den var født militærisk. Den havde det for Øje at skabe de bedst mulige Soldater.
Det skal ikke forstaas, at den gamle Form for Gymnastik er daarlig. Hovedformaalet for den er det samme som for Kvindegymnastiken: at fremme Bevægeligheden, Kraften, Elasticiteten. Men Formen for at naa disse Maal er egnede for Mænd - men ikke for Kvinder. De to er forskellige.
Med Kvindegymnastiken tilsigtes for det forste gennem systematisk Gennemarbejdning af Led og Muskelgrupper en forøget Bevægelighed, Elasticitet og Ydeevne. Svagere Partier (f. Eks. Lændepartiet og Bugmusklerne) skal styrkes, og uheldige Vanestillinger og Holdningsfejl skal lettes.
Det kan naas. naar den enkelte Gymnatiktime er bygget saaledes, at der faas en passende cg behagelig Motion, der øger Velbefindendet baade under og efter øvelserne, virker oplivende, forfriskende - uden at være trættende.
Det maa for det andet tilstræbes - ved at opøve Muskel- og Rytmesansen, det vil sige: den plastiske Bevidsthed - at give det fulde Herredømme over Legemet, saa baade Hvile og Bevægelse bliver fti og harmonisk.
Det naas ved Systemet, en stadig Undervisning, hvor Øvelserne gradvis bliver sværere - uden at det mærkes, at Fordringerne stiger, men at der stadigt føres til højere Standpunkt henimod Maalet.
Og her træder Musiken til som et Hjælpemiddel, dels for at understøtte Rytmen, men mest for at hjælpe Gymnasten til at give Udtryk for Bevægelsers psykiske Indhold og derved faa den dybeste Værdi af Øvelserne. Thi gaar denne Evne over i Blodet, her Gymnastiken været virkelig opdragende.
Den er blevet Kultur.
(Klokken 5, 19. september 1925).
Lykkens Udvalgte.
Vi har forlængst meddelt at den kendte kvindelige Gymnastikpædagog Fru Agnete Bertram i Aften afholder en Opvisning i Idrætshuset, hvor hun, eller rettere sagt hendes Elever vil vise en ny Serie Øvelser. Fru Bertram er en af Lykkens udvalgte, thi næppe er Meddelelsen om, at hun arrangerer en Opvisning naaet ud til Offentlighedens Kundskab, før Publikum flokkes om de sædvanlige Billetudsalgssteder og sikrer sig Billetterne.
Der er udsolgt til den første Agnete Bertram-Aften og, beruset at Heldet og begunstiget af sin egen Forudseenhed, der en Gang i Vinterens Hjerte fik hende til at leje Idrætshuset for to Aftner i Træk, har Fru Agnete mu besluttet sig til at gentage sin Opvisning Fredag Aften.
Og der vil blive Rift om Billetterne til denne Aften, som der har været det om Billetterne til den første Opvisning paa Torsdag.
Den plastiske Gymnastik har altid haft et stort Publikum - og den er ogsaa vel værd at se. Fru Agnete Bertram har formaaet at give denne Art af Gymnastiken en skøn Udformning, men Gymnastiken er ikke glemt for Gratien. Det er det store i hendes System, og derfor fortjener det i Virkeligheden baade Støtte og Opmuntring. Men begge disse Begreber kommer af sig selv. Et Bevis herfor er, at der straks blev udsolgt til Opvisningen paa Torsdag - og et Bevis paa at Systemet er i bedste Hænder, har man deri, at det er lykkedes at arrangere en Gentagelse af Opvisningen allerede paa Fredag Aften.
Der bliver fuldt Hus og stor Begejstring begge Aftner.
(Klokken 5, 8. april 1926).
Hjemmegymnastik og Ligevægtsøvelser i Idrætshuset.
Fru Agnete Bertram havde ikke nogen stor Sukces ved Opvisningen i Aftes.
Der var en udmærket Helhedsvirkning over de Præstationer, som Fru Agnete Bertrams mange Elever viste i Aftes for et omtrent fuldtalligt Publikum i Idrætshusets store Sal. Der var ogsaa megen god og gediegen Gymnastik Imellem, men der var rigtignok ogsaa en hel Del Godtkøbskram.
Den oprindelige Hensigt med den bertramske Gymnastik var vistnok en Kombination af Gymnastik og Plastik, en Kombination, der ikke blot tog sig ud, men ogsaa var noget. Det var ogsaa lykkedes, men det synes nu, som om Systemet har udartet, som om der er lagt for megen Vægt paa det rent udvortes.
Herligt var det at se de 68 unge Piger gøre de fritstaaende Øvelser. Der var Takt, Rytme og Ynde over dem. De var af en ejendommelig, men god Virkning. Helhedsvirkningen var god, men det er oplagt Øjenforblændelse at katalogisere Præstationen som noget ganske enestaaende, som noget epokegørende. Det var den ikke. Mange af vore Damegymnastikhold kan vise Øvelsesserier, der ikke blot tager sig mindst lige saa godt ud, men som ogsaa rummer langt mere Gymnastik.
Aftenen indlededes med et virkelig godt Program l fritstaaende Øvelser, udført af Fru Bertrams 25 bedste Elever og de allerfleste af Ligevægtsøvelserne paa Bomme, der fulgte umiddelbart efter, var ogsaa gode. Ganske vist skete der en hel Del Smaauheld, men det kan ske i de bedste Familier, og det sker ogsaa i den virkelige Mesterskabsgymnastik. Et Par af disse Ligevægteøvelser, blandt anden den, der blev kaldt Aften, var lovlig fantasifuld, men uendelig indholdsløs. Andre, for Eks. Havfruerne, gav to af Eleverne Lejlighed til at udfolde et glimrende Talent for rytmisk Gymnastik og on anden Ligevægteøvelse paa Bommene, Kaalormen, gav en af Deltagerne Æren af at præstere Aftenens bedste Gymnastik. Det var en Nydelse at følge den Lethed og Elegance, hvormed denne vanskelige Øvelse blev udført.
Den blev ogsaa hilst med fortjent Bifald.
I de staaende Øvelser var der mangt og meget, som det ikke var nemt at blive klog paa. Der blev saaledes vist en kombineret Øvelse i at slaa Lussinger, feje, vaske, og jage Fluer væk paa samme Tid. Den tog Kegler hos den mere oplagte Del af Publikum. Men det var de færreste.
Det nye, der blev vist i Gaar, var Hjemmegymnastiken, der indlededes med den reglementerede fascistiske Morgenhilsen. De staaende Øvelser var glimrende kombinerede og blev fikst udførte, medens de siddende Øvelser var mindre overbevisende.
Aftenen sluttede med en Række Gang- og Løbeøvelser. Der var over dem en hel Del af det rigtige, af det oprindelige bertramske, af denne Blanding af Gymnastik og Plastik, der nødvendigvis maa være Hovedgrundlaget for den Kvindegymnastik, der vil være i Stand til for Alvor at slaa igennem.
Opvisningen blev ledsaget af Flygelmusik - og det gjorde sin Virkning. Musiken er i Stand til at skabe en hel Del af den nødvendige Rytme, den virker animerende baade paa Deltageren og paa Publikum. Og den var en udmærket Hjælper ved Opvisningen i Aftes.
(Klokken 5, 9. april 1926).
I 1929 deltog i Idrætshuset også et børnehold fra Bertramskolen.
Den kvindelige Linie i Gymnastiken.
En Dame, der har Sukces. - Interessen for Kvindegymnastik i stærk Stigen.
Igaar og i Forgaars var der fuldt Hus i Idrætshuset til Agnete Bertrams Opvisning. Og paa Fredag Aften er Fruen igen i Idrætshuset med sine Elever - og der skal saamænd nok være fyldt paa Tilskuerpladserne Dag Ogsaa.
Den stærke Interesse for Kvindegymnastiken.
- Hvad kan Grunden være til den Sukces? spørger vi Fruen selv.
- Det er saadan, at Interessen for Gymnastik i det Hele har været stadigt voksende i de sidtste Aaringer. Og det gælder ikke mindst, at Kvinderne er kommet godt med. For en Halv Snes Aar siden var det i allervæsentligste Grad ude paa Landet, at interessen var. By-Ungdommen var mere udenfor. Men dette Forhold har ændret sig i betydelig Grad.
- Kan man nu kalde det, De lærer Deres Elever for Gymnastik? Skulde man ikke finde et andet og et smukre Ord.
Dei smukke skal frem.
- Nej, det behøves saamænd ikke. Jeg har kaldt det for Gymnastik fra min første Opvisning i Studenterforeningen 1918.
- Men det er dog en anden Gymnastik end dem sædvanlige, der ses.
- Det er vel en mere kvindelig Gymnastik. Den gamle Kvindegymnastik var i Linje med Mandegymnastiken, der igen kan føres tilbage til Militæret. Denne Gymnastik kan væro udmærket for Mænd, men der maa søges andre Veje for Kvinderne. Deres Gymnastik maa være i Overensstemmelse med kvindelig, naturlig Bevægelsesform. Skønhedsmomentet spiller da med ind, men derfor kan man godt fastholde de gamle gymnastiske Maal: Alsidighed i Bevægelsen, Motion og Holdning. At Musiken spiller en stor Rolle i min Gymnastik gør maaske ogsaa meget til, at Publikum synes om den.
- Hvorlænge har De haft Deres Skole?
- Fra 1915. Jeg begyndte dengang med et Hold gamle Skolekammerater.
- Og nu?
- Nu har jeg 18 Kvinde- og Børnehold.
(Klokken 5, 8. maj 1929).
Der vindes en video af et af hendes gymnastikhold som optræder i en park. Optagelsen er uden årstal.
Agnete Bertram (1893 - 1983) begyndte at undervise i gymnastik i 1915 og læste gymnastik på Kbh.s Universitet. Hendes første gymnastikopvisning var i 1918 med seks kvindelige gymnaster. Dengang optrådte kvinder normalt i gymnastikkjoler med bukser. Bertrams hold i ærmeløse og fjerlette silkekitler. Den traditionelle stillingsgymnastik var erstattet af rytmiske øvelser.
I 1920 blev hun cand.mag. i dansk, engelsk og gymnastik - den første kvinde, der aflagde eksamen i gymnastik som universitetsfag. Samme år etablerede hun Agnete Bertram Kvindegymnastikskole, sammen med bl.a. Signe Prytz, den første kvindelige dr.phil. i gymnastik. Det var fortrinsvis det københavnske borgerskabs kvinder og piger.
I 1922 støttede AB oprettelsen af Nordisk Forbund for Kvindegymnastik og var medlem af den danske styrelse i de første år. Hun var i det hele taget internationalt orienteret og holdt i slutningen af 1920’erne kurser i Kbh. for engelske, amerikanske og polske gymnastiklærerinder.
I 1925 blev hun gift med gymnastikinspektør Niels Christian Daniel Petersen.
Omkring 1930 havde skolen ca. 1900 elever på årsbasis.
1928 oprettede AB en etårig uddannelse for gymnastiklærerinder, der var efterspurgte i foreninger og på gymnasier, ligesom en del fik arbejde i udlandet. Samtidig var hun ansat som lærerinde i Universitetets Studenter-Gymnastik (USG) 1920-66 og som gymnastikinspektrice samme sted 1943-66.
Fra 1957 holdt hun forelæsninger på Kbh.s Universitet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar