23 juli 2014

Advarsel for Enhver, som passeret igjennem Kattesundet og Lavendelstræde om Aftenen.

Man finder på hjørnet af disse to ovennævnte gader en meget farlig grund som allerede længe har stået og endnu står fuld af vand. Man betænker den fare enhver kan være underkastet da man let i disse mørke aftener enten uvidende om at sådant eksisterer, eller også ved et fejltrin, kan plumpe deri på hovedet som for det mest ædruelige menneske kan ske, endsige for en som kunne være beskænket! Hvor upassende er det ikke også at sådant grønt, stinkende vand skal stå i så lang tid og give usunde dunster som i sådanne tilfælde allerede bliver en følge. Jeg mener at det bliver enhver ejers pligt en gang imellem at lade sådan grund udpumpe og at slå et slags hegn op, i det mindste med nogle lægter, indtil han bygger hus eller gård på den.

(Politivennen, Hæfte 7, nr. 80, den 2. november 1799, s. 1276-1277)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar