Politiindgreb på Værtshus. (Efterskrift til Politivennen)

Vi skulle ved at meddele nedenstaaende Politi-Affaire henstille til det danske Publikum at betænke, hvorledes det hos os forholder sig med den personlige Sikkerhed ligeoverfor de Individer der nærmest lønnes for at vaage over den, og om det vel i saa Henseende kan være stort værre i det Land, for hvilket man, vel nærmest af lignende Grunde, har saa stor Frygt, ved Tanken om at komme i nærmere Forbindelse dermed:

"Løverdagen den 2den Marts Kl. 11½ blev min Gadedør stødt op (den kunde ikke lukkes i Laas, da den var bulnet op) og ind traadte en frakkeklædt Mand med Stok i Haanden, havende bagefter sig 2 Vægtere, ligeledes forsynede med Knipler eller Stokke Den først Indtrædende befalede de enkelte Gjæster, der vare tilbage, (ialt 6 Personer, hvoraf 4 vare Haandværksmestere heri Staden), at de skulde gaae. Hvem berettiger Dem til at komme her ind i mit Huus og bruge dette Magtsprog, spurgte jeg Manden. "Hvad siger De, det skal jeg Fanden tordne i mig nok lære Dem", svarede han og trak en blank Plade ud fra Brystet, idet han spurgte mig, om jeg kjendte den, om om jeg nu vidste hvem han var. "Ja, jeg seer, at De bærer et Politiskildt, men her er jeg selv Politimester, og da her, som De seer, hverken ere Røvere eller Tyve, ikke heller andre mistænkelige Personer, men kun disse fredelige Borgermænd, saa beder jeg Dem i Guds Navn at gaae Deres Vei; her er intet videre for Dem at udrette"; (i det samme sluttede jeg Lamperne ved Billardet). Han begyndte igjen at tordne og gale i sig, at det skulde han nok vise mig, og om jeg vidste, hvor Politimesteren boede; jeg svarede, at jeg vel vidste, hvor han var at træffe, da jeg troede, jeg var ældre Mand end Betjenten. "Hvad regner De da mig for, er jeg en Dreng?" Jeg svarede, "det har jeg ikke sagt, men jeg gjentager min Bøn til Dem, gaae De med Gud". Nu begyndte han igjen at tordne og gale i sig, at jeg skulde nok faae noget Andet at vide. Jeg sagde, "staae nu ikke her for at bande og gale og true mig, gaae Deres Vei", og dermed slukkede jeg den Lampe som belyser min Skænk. "Ja det er jeg Vidne til", var der en Person, som svarede, "at Betjenten truer Dem". Samme Person var kommen ind i min Stue, medens alt det Ovennævnte passerede; thi nu var Kl. 11 3/4. "Hvad siger De? Dig kjende vi nok; jeg skal Fanden gale mig vise Dig noget Andet", udraabte Betjenten, hvorpaa han tilligemed begge Vægterne grebe det ulykkelige Menneske i Nakken og i Armene, puffede og stødte ham ud af Dørene, og derefter ude paa Gaden bankede ham med deres Stokke saaledes, at den Ulykkelige sank ned som død for deres Fødder, og udstødte nogle rædsomme Jammerskrig og Brøl. Paa denne Maade blev jeg for min Deel rigtignok lykkelig og vel af med Betjenten samt de tvende Vægtere; men Rædsel over den Medfart, der vederfores den anden Person, opfyldte mit Sind. Af forskrækkelse sprang begge mine Børn ud af Sengen, vækkede ved den ulykkelige Mands Brøl og Skrig ude paa Gaden, i den Tanke, at det var mig, deres Fader, som de tre Indtrængte overfaldt; min Kone, min Marqueur, min Pige og jeg vendte os bort med Gru og Afsky, og sloge Døren i. Mine Børn mere betagne af Skræk og ligesom af en Feberrystelse, saa at jeg næsten maatte vaage over dem hele Natten. Hvad der siden er bleven af den ulykkelige Mand, veed jeg ikke. Kun det har jeg faaet at vide, at Betjenten hedder Sønderby. Det, som her er beskrevet vil jeg bekræfte med Eed, og tillige skaffe flere Vidner derpaa.

Kjøbenhavn den 3die Marts 1844.

Rasmus Jensen Grottrup. Værtshusholder. Hjørnet af Fortunstræde og Gammelstrand Nr. 47 i Stuen.

(Kjøbenhavnsposten 4. marts 1844)

Det optalte værtshus nr. 47 er formentlig Plougs Gård, opført 1798-99 af Andreas Hallander. Nuværende adresse Højbro Plads 21/Ved Stranden 20.

Skilt på bygningen overfor Plougs Gård som antyder at det ikke var det eneste sted der var værtshus.

Afgørelsen kunne læses i . Det blev til frifindelse, men han skulle dog betale sagens omkostninger:

"Tiltalte Værthuusholder Rasmus Jensen Grottrup, der under nærværende Sag actioneres for Fornærmelser imod Politiet, skjønnes ikke at have gjort sig skyldig i noget strafbart Forhold derved, at han, da Opsigtsbetjent Sønderbye, tilligemed Vægterne Anders Nielsen og Jensen Jensen, med hvilke hiin patrouillerede, om Aftenen den 2den Marts d. A. efter Kl. 11 havde indfundet sig hos ham og forlangt at der skulde lukkes, samt at de tilstedeværende Gjæster skulde forføie sig bort, slukkede Lamperne i Værelserne, i det Sønderbye vilde til at optegne Navnene paa de Gjæster, der ikke vilde begive sig bort, eftersom det ikke er oplyst, at Tiltalte har gjort saadant i anden Hensigt, end den af ham anførte, at give Sønderbye en Slags Sikkerhed for, at Billardspillet skulde ophøre og Gjæsterne forlade Huset; og ligesaa lidet findes de Yttringer, Tiltalte brugte til Sønderbye om, at de intet hos ham havde at gjøre og som han forøvrigt vil have fremført paa en Tid, da han ikke vidste hvem Sønderbye var, efter deres Beskaffenhed, at kunne paadrage ham Ansvar. - Forsaavidt Tiltalte endeligen sigtes for ved den omhandlede Leilighed flere Gange at have stødt til Betjent Sønderbye, da har vel denne tilligemed de ovennævnte Vægtere beediget, at saadant er skeet efterat Lamperne vare slukkede, men da deres Vidnesbyrd herom svækkes ved de af Guldsmemester Billing, Snedkersvend Schröder, Hans Jensen Udshold og Marie Cathrine Abrahamsen afgivne ligeledes beedigede Forklaringer, kan der ikke mod Tiltales benægtelse ansees tilveiebragt Beviis i den anførte Henseende, og han vil følgelig være at frifinde for Actors Tiltale, dog at han vil have at udrede alle af Actionen lovligt flydende Omkostninger, og derunder Salair til Actor og Defensor, Procuraterne Justitsraad Weidemann og Christensen, med 5 Rbd. Sølv til hver. 

(Kjøbenhavnsposten, den 9. oktober 1844)

Ved Højesteret blev Grottrup senere i 1844 idømt en mulkt på 20 Rbd. sølv til Københavns fattigvæsens hovedkasse.

Værtshusets formodede placering må være omtrent midt i billedet i kælderen, hvor der stadig lå cafe "Fortunen". Foto fra før 1910 hvor cafeen lukkede og skiftede navn til Slotskælderen "Hos Gitte Kik" ifølge Allan Mylius Thomsen. (Københavns Museum)