29 marts 2020

Vragerbroen. (Efterskrift til Politivennen)

Vragerbroen. Dersom der, som man fortæller har existeret en Forpagtningscontract, hvorved de paa Stadens Vragerbroe opførte 6 Slagterboder ved Gammelstrand, vare overdragne i Forpagtning tilligemed den tilliggende Plads til nu afdøde Hr. Knud Seid, paa hans Livstid, saa tillader Man sig at henstille til D'Hrr. Borgerrepræsentanter, hvoraf flere ere "Medlemmer af Stadens Forskjønnelsescomitee" om der ikke nu kunde være Grund til at ønske disse Slagterboder, tilligemed det til sammes nordre Ende stødende Huus, der, hvis det ikke allerede tilhører Communen, dog sikkert let lod sig erhverve, nedrevne, og derved den frie Plads der omgiver Slottet, forstørret; den smukke Facade af de tilsvarende Huse og Gaarde ved Gammelstrand vilde da blive friere, men isærdeleshed vilde da Thorvaldsens Museum befries fra en styg Gjenboe. Hvorvidt ogsaa Stadens Veierbod her maatte kunne komme i Betragtning, overlade vi til Vedkommende at overveie, og have kun her villet antyde, at den almindelige Mening allerede er paatænkt paa vedkommende Steder.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 8. december 1843)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar