Møgeltønder, den 9. Febr.
- Tønder har inat, uagtet sin "Sikkerhedsgarde" været Skuepladsen for nye Pøbelagtigheder. der om muligt overtræffe hvad denne hæderlige By hidtil har præsteret i denne Retning. En Pøbelsværm omringede t. Ex. Physikus Ulrichs Huus og forlangte hans Afrejse; Physikus lovede at vilde afreise idag, men erklærede paa det Bestemteste, at han forblev, dersom man indslog hans Vinduer. Trods denne Overeenskomst bleve Vinderne dog senere paa Natten demolerede af Pøbelen. Alle danske Skildte ere forsvundne, tildeels efter Ordre af den bekjendte "Jensen-Smør" i Østergaden medens den ikke mindre berømte Angel-Stein rendte omkring i Husene for at tvinge de danske Beboere til at illuminere (begge disse Herrer ere Medlemmer af Velfærdskomiteen) - kort sagt, Terrorismen havde i Aftes og i Nat naaet sit Høieste. - Som Illustration af Tilstanden kan anføres, at en stor Sværm omringede Apotheket for at tvinge Hr. Ørnstrup til at borttage den danske Inskription; dette Iovedes, men nu forlangte det souveræne Folk - 3 Flasker Bitter i Sagsomkostninger, som derpaa tømtes under uendelig Jubel for Schleswigholsteins Seir!! Som Arrangeur og Formand ved disse Nederdrægtigheder vil man især have bemærket en bekjendt Forpagter fra Egnen imellem Tønder og Løgumkloster; denne Herre, som vi for idag ikke nærmere skal betegne, synes at være Dolzigerens Hovedagent i Tønder, og at kunne raade over ikke ubetydelig Pengemidler til at holde Sværmens Begejstring gaaende. - At den danske Befolkning under den herskende TøilesIøshed er i en yderst mislig Stilling er indlysende, og vi tvivle ikke om, at Omegnens Befolkning vilde have truffet Forholdsregler til dens Beskyttelse, dersom man havde kunnet tænke, at Udskejelserne havde antaget slige Dimensioner.
- - -
- I Bredsted have alle Embedsmænd maattet flygte efterat man havde indslaaet deres Vinduer og gjort anden Molest.
- I Husum er Provst Caspers gaaet over til Oprørerne, har tilbagesendt sit Ridderkors, erklæret Schlesvigholsteinismen for en hellig Sag og opfordre til Had og Afsky mod alt Dansk. - Herredsfogden og Thingskriveren fra Læk ankom igaar til Møgeltønder tilligemed Pastor Jacobsen. Deres Boliger vare blevne omringede af en Bande under Anførsel af en vis Funcke, Eier af Godset Fresenhagen, og man havde sat dem en kort Frist til at forlade Byen. Banden bestod fordemeste af ubekjendte Personer, hvoriblandt et Par Herrer, der nok vare Advokaterne Race og Wiggers fra Rendsborg. Da Beboerne i Læk erfarede delte, erklærede de, at de Intet havde imod deres Embedsmænd, som de ønskede at beholde. Det var nær kommet til Kamp imellem begge Parter, og da Embedsmændene rejste, erklærede Beboerne, at de vilde forlange dem tilbage når Preusserne kom.
(Vestslesvigsk Tidende (Tønder)estslesvigsk Tidende (Tønder) 9. februar 1864).
Andreas Jürgen Christian Caspers (1819-1886) var provst i Husum-Bredsted provsti 1851-1879. Caspers havde egentlig aflagt ed til kongen, men da de danske tropper var rykket ud, havde han sendt sin orden retur og krævet sin afsked. Dette forklarede han overfor magistaten, og da menigheden erklærede at de gerne ville beholde ham, forblev han provst. Han var kortvarigt prist i Wanderup 9. juli til 26. juli 1864. Han var født i Slesvig og gift med Magna Maria Augusta Sophia von Bülow, født i Altona. Parret havde 1 datter.
Begivenhederne i Tønder er beskrevet dag for dag på denne blog, baseret på en dagbog af justitsråd og amtsrådssekretær Frederik Carl Alexander Friis. På samme blog findes også to artikler om Fun(c)ke.
En slesvigsk Embedsmands Mishandling. Fra Rendsborg skrives under 4de ds, til "Hamb, Korr.": "I Eftermiddags Kl, 2½ blev Herredsfogden i Hytten Herred, Justitsraad Blaunfeldt, indbragt hertil som Fange og foreløbig indespærret i Kronværkets Vagtlokale, Han var bunden med Toug imellem to Heste, paa hvilke der sad østerrigske Kavallerister. Justitsraaden, der unægtelig er en af de værste Blodsugere (!), hvormed de Danske have piint Hertugdømmet Slesvig, havde faaet en preussisk Afdeling til at troe, at en østerrigsk Kolonne, der viste sig i stor Afstand, var danske Tropper, og herved foranlediget en Fægtning mellem begge Parter, som førte til, at Flere saaredes. Heldigviis lykkedes det ham ikke at undkomme, forinden den blodige Vildfarelse, som han havde bevirket, var bleven opklaret, og der venter ham derfor sikkert den haardeste Skjæbne, Der skal hos ham være blevet fundet en fuldstændig Tegning af Østerrigernes og Preussernes nærværende Opstilling, en Omstændighed, hvoraf man maa slutte at han har staaet i Forbindelse med et organiseret Spionkorps. Et Telegram, afsendt fra Rendsborg samme Dags Aften Kl, 8, siger, at Herredsfoged Blaunfeldt næste Dag vilde blive stillet for en Standret og skudt. Endvidere berettes der fra Kiel, at 5 som Spioner mistænkte Individer, og deriblandt Herredsfoged Blaunfelds Søn, ere indbragte til Kiel. Vi ansee det for en Selvfølge, bemærker "Dbl." i den Anledning, at Udenrigsministeren allerede har gjort de fornødne Skridt hos de herværende fremmede Gesandter for ved deres Mellemkomst at frelse den ulykkelige Mand, saafremt Frelse endnu er mulig; thi af Beretningen synes det at fremgaae, at Blaunfeldt svævede i overhængende Livsfare, Hs, Excellence kunde ved samme Lejlighed erindre Gesandterne om, at Kong Frederik VII , som i tre Aar kæmpede imod et Oprør, ikke lod en eneste af de Landsforrædere, der faldt i hans Hænder, bøde med Livet.
(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 12. februar 1864).
Maximilianus Franciscus Blaunfeldt, eller Blauenfeldt (1799-1880) var uddannet jurist og politiker. Efter juridisk eksamen 1828 blev han advokat i Slesvig, 1831–48 i Flensborg. Han var juridisk rådgiver for de danske slesvigere og fra ca. 1840 medarbejder ved A. S. Kastrups dansksindede Flensburger Zeitung. 1849-1850 redaktør af Flensburger Correspondent. Herredsfoged 1850 i Hütten og Hohn herreder. Han havde udgivet et værk, "Das schleswigsche Sprachrescript" (1863) hvori han bl.a. påstod at tysk var blevet indført med tvang siden slutningen af 1700-tallet i Slesvig, i et forsvar for de danske tvangsforanstaltninger fra 1851.
Blauenfeldt sad arresteret i Rendsburg. Han blev ud over spionanklagen også mistænkt for at have taget 20.000 Thlr. fra Flækkeby som skulle være brugt til enker og vajsenhusbørn. Nyheden om dette skabte så stort raseri at vagten måtte forstærkes for at beskytte Blauenfeldt mod demonstranter. Han benyttede af samme grund heller ikke muligheden for to gange om dagen at komme i frisk luft.
Den øverstkommanderende general Wrangel forsøgte at sætte en stopper for forvisningen af embedsmænd. Han afviste at lade danske embedsmænd afskedige, og ville om nødvendigt med våbenmagt beskytte dem. Han krævede beviser for at de havde begået embedsmisbrug.
Oversættelse af tysk artikel, original følger nedenfor:
Siden i går er udvisningen af danske prædikanter startet i mange sogne i Angel. De fleste af dem havde fået en afgangsfrist, der var udløbet i går eller i morges. I Loit og Norderbrarup prædikede pastoren endnu i forgårs på dansk; næsten alle de tilstedeværende forlod straks kirken som følge heraf. - I går blev hertug Frederik VIII udråbt i Tønder. Også der er ikke kun alle danske embedsmænd blevet afskediget, men også mange dansksindede privatpersoner. Deres ejendele er delvis blevet behandlet som herreløst, og fattige mennesker har hentet mel, gryn, høns osv. fra deres huse. - De her stationerede tropper har netop modtaget ordre om at fortsætte deres march nordpå klokken 4 i morgen tidlig.
In Angeln hat man seit vergestern in vielen Kirchspielen mit der Vertreibung der Dänischen Prediger begonnen. Den meisten war eine gestern oder heute früh abgelaufene Frist zur Abreise vegönnt worden. In Loit und Norderbrarup haben die Pastoen vorgestern noch in Dänischer Sprache gepredigt; fast sämmtliche Anwesende verliessen in Folge dessen sofort die Kirche. - In Tondern ist gestern Herzog Friedrich VIII. proclamirt worden. Auch sind dort nicht ellein sämmtliche Dänische Beamte, sondern auch viele Dänisch gesinnt Privatleute fortgesagt. Ihr Gegenthum ist zum Theil aus herrenlos gewordenes Gut behandelt worden und arme Leute haben sich Mehl Grütze, Hühner etc. aus ihren Häusern geholt. - So eben erhalten die hier stationirten Truppen Order, morgen früh um 4 Uhr ihren Marsch gen Norden fortzusetzen.
(Magdeburgische Zeitung : Anhalter Anzeiger 12. februar 1864)
Oversættelse af tysk artikel, original følger nedenfor:
- Vi har netop modtaget nyheden fra Tønder om, at beboerne i den danske enklave Møgeltønder træller an bevæbnet for at straffe byen for dens tyske sympatier; tønderanerne har rekvireret militæret ved telegraf fra Flensborg for at beskytte dem mod den danske landstorm.
- Aus Tondern geht uns soeben die Nachricht zu, dass die Bewohner der dänischen Enclave Mögeltondern bewaffnet heranziehen, um die Stadt wegen ihrer deutschen Sympathien zu züchtigen; die Tonderaner haben per Telegrah von Flensburg Militär requirirt, um sue gegen den dänischen Landsturm zu schützen. (Köln. Ztg.)
(Pfälzer Zeitung 13. februar 1864)
Uddrag af brev fra Ullerup 13. februar 1864.
- - Jeg meddelte den lokale præst, en ærkedansker, at så snart jeg blev angrebet, ville hans hus brænde. I morgen forbød jeg den danske prædiken og beordrede den til at være på tysk, præsten nægtede, fordi (hvilket er rigtigt) han taler tysk for dårligt. Så jeg har lige beordret degnen at læse en tysk prædiken i morgen klokken 11, hvortil jeg skal med nogle af mine tropper. - Jeg giver dig mit ord om, at jeg har det meget godt og stærk. - - - Degnen læser en prædiken og vi synger: "Hvem kun lader den gode Herre styre". Prædikenen: "Jesu fristelse." Jeg har bestemt alt selv, og føler mig stolt som civil guvernør ...
- - Dem hiesigen Pastor, einem Stock-Dänen, habe ich angekündigt, dass, sowie ich überfallen würde, sein Haus brenne. Auf Morgen habe ich die dänische Predigt untersagt, und dieselbe deutsch befohlen, der Pastor hat sich geweigert, weil er (was wahr ist) zu schlecht deutsch redet. So habe ich denne eben de, Küster befohlen, morgen um 11 Uhr deutsche predigt zu lesen, zu der ich mit einem Theil meiner Truppen gehen werde. - Ich gebe Dir mein Wort, dass ich mich sehr wohl und kräftig fühle. - - - Der Küster wird und eine Predigt vorlesen und wir singen: "Wer nur den lieben Gott lässt walten". Die Predigt: "Die Versuchung Jesu." Ich habe Alles selbstd bestimmt, und kmme mir stoltz vor, als Civilgouverneur ...
(Carl Gottfried von Jena: Erinnerungen an einen Heimgegangenen. s. 29).
Den 12. februar 1864 sendte forbundskommissærerne von Könneritz og Nieper en protestskrivelse hvor de klagede over at generalfeltmarskal Wrangel i strid med forbundsdagens instrutioner af 22. januar 1864 om kun at besætte Holsten, havde forkyndt at preussiske tropper ville besætte Altona, Neumünster og Kiel. Samtidig gjorde de opmærksom på at de ikke ønskede en konflikt mellem eksekutionskorpset og de preussiske tropper. Dagen efter udsendte de en redegørelse for forløbet. Begge dokumenter kan findes i "Gesetz- und Verordnungsblatt für die Herzogthümer Holstein und Lauenburg: 1864".
Oversættelse af tysk artikel, original følger nedenfor:
(H.C.) Spørgsmålet om besættelse af ledige stillinger i administrative og kirkelige embeder, som blev overvejet i højere kredse, er allerede blevet praktisk for det blandede sprogdistrikt på grund af krigens overraskende hurtige succes. Især mange prædikanter vil ikke være i stand til at blive mod deres menigheders vilje, selv om de ville, lige så lidt som politi- og administrative embedsmænd - Plessen og Leisner i Eckernförde, Jørgensen i Slesvig - har kunnet holde deres poster. Af de 23 prædikanter i den gottorpske provsti er kun 9 indfødte danskere, og nogle flere blandt dem, der studerede i København; derimod er i provstiet Flensborg ud af 26 prædikanter 21 danskfødte og, med mulig undtagelse af én, alle, der studerede i København. I selve Flensborg by er 5 af de 8 prædikanter danskere. I provstiet Tønder-Løgumkloster er forholdet mellem danskere og tyskere sådan, at ud af 45 prædikanter er 11 danskere og 18 har studeret i København. I provstierne Haderslev, Aabenraa og Sønderborg skal det danske sprog ifølge den danske sproginddeling råde og derfor er de fleste prædikanter dér også fødte danskere; i Sønderborg 8 af 11 prædikanter, i Aabenraa 12 af 18 prædikanter (af dem studerede de fleste i København), i Haderslev provsti 18 af 28 prædikanter, men flere af dem studerede i København.
(H. C.) Die in höheren Kreisen erwogene Frage über Besetzung eintretender Vacanzen in administrativen und geistlichen Aemtern ist durch den überraschend schnellen Erfolg des Krieges für den gemischten Sprachdistrict bereits praktisch geworden. Gegen den Willen ihrer Gemeinden werden namentlich viele Prediger, selbst wenn sie wollten, nicht bleiben können, so wenig als Polizei und Administrativbeamte - Plessen und Leisner in Eckernförde, Jörgensen in Schleswig - sich haben behaupten können. In der Probstei Gottorp sind von 23 Predigern freilich nur 9 geborne Dänen und noch einige mehr unter ihnen, die in Kopenhagen studirten; dagegen sind in der Probstei Flensburg von 26 Predigern 21 geborne Dänen und vielleicht mit Ausnahme einse alle solche die in Kopenhagen studirten. In der Stadt Flensburg selbst sind von den 8 Predigern 5 geborne Dänen. In der Probstei Tondern-Lygumkloster stellt sich das Verhältnis zwischen Dänen und Deutschen so, dass von 45 Predigern 11 geborne Dänen sind und 18 die in Kopenhagen studirt haben. In den Probsteien Hadersleben, Apenrade und Sonderburg soll nach Dänischer Spracheintheilung die Dänische Sprache verherrschen und daher sind die meisten Prediger darin auch geborne Dänen; in Sonderburg von 11 Predigern 8, in Apenrade von 18 Predigern 12 (die meisten sich solche, die in Kopenhagen studirten), in der Haderslebener Probstei von 28 Predigern 18, noch mehrere jedoch von ihnen haben in Kopenhagen studirt.
(Magdeburgische Zeitung : Anhalter Anzeiger 13. februar 1864)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar