Manden på fotoet er Thorvald Jørgensen (1820-1890), kvinden Nicoline Marie Jørgensen (1825-1910). Jørgensen blev født 6. marts 1825 i Odense. Deltog kortvarig i Treårskrigen som frivillig i det beredne jægerkorps for øerne 1849, hjemsendt med knæskade januar 1850. Garnisonsauditor Rendsborg. Han tog slesvigsk juridisk eksamen 1856, og blev 14 dage senere politimester, auktionarius og rådmand i Slesvig. Magistraten bestod da af borgmester C. Leisner, stadssekretær Heinr. Rohweder og rådmænd Joh. Marquardsen og J. H. Jensen.
Slesvig By blev efter Treårskrigen 1848-1851 udsat for fordrivelser af velhavende borgere og intelligentsiaen: angiveligt skal ca. 60 familier være blevet fordrevet af den danske regering i det håb at man derved fik fjernet lederskabet af oppositionen. Byen blev desuden i perioden mellem Treårskrigen og 1864 ret forarmet. Der opstod gnidninger mellem Jørgensen og Leisner der af danske myndigheder blev anset for at være for "blød".
Af hans erindringer perioden 1856-1864 "Nogle meddelelser om min embedsvirksomhed i staden Slesvig fra 1856 til 1864" (1906) fremgår at han som politimester i 1859 havde besluttet sig for en fastere hånd over for den slesvig-holstenske bevægelse, Ved juletid 1859 var der uroligheder. Kort efter årsskiftet lukkede 1860 Jørgensen den Heibergske Boghandel i byen og anholdt urmager Gerke i reaktion mod omdeling af en slesvig-holstensk adresse (Rumohr + 26 underskrivere). Gerke døde i cellen, muligvis selvmord. Den store menneskemængde der mødte op ved hans begravelse blev anset for en demonstration og hårdhændet splittet ad af alt disponibelt mandskab. Jørgensen ledede personligt aktionen.
De danske myndigheder var tilfredse, mens det set med slesvigholstenske øjne blev opfattet som fanatisk dansksindethed. Leisner blev efterfølgende forflyttet til Eckernförde, og Jørgensen udnævnt til hans efterfølger og tildelt ridderkorset. Han beholdt samtidig posten som politimester. Jørgensens fremgangsmåde fandt også tilslutning i avisen Fædrelandet:
Fuld saa megen Galde øser Forfatteren af Adressesagen og især dennes Hovedoffer Advocat og Boghandler Heiberg i Slesvig. Med dybeste Indignation berettes, hvorledes den Adler- og Dielziske Boghandel i Dresden, alt iforveien berygtet ved Udgivelsen af den dansksindede, ungewitterske Geographi, har havt den Skjændighed, ikke blot at negte Heiberg Credit, men endog hertil at knytte sin Beklagelse over, at et saa nyt Firma drev Politik i Stedet for at passe sine Forretninger. - "I Sandhed", udbryder Forfatteren med skærende Ironi, "den Hædersmand, som skrev dette Brev, burde prydes med Dannebrogsordenen paa sin Kjole!" - Dog dette er, skjønt tungt at træffe hos en Landsmand, ikkun Smaating. Borge- og Politimester Jørgensen, det er Manden, som bærer det juridiske og moralske Ansvar, ikke blot for Heibergs borgerlige Ødelæggelse, men for Gerkes Selvmord og, som det lader til, for at en Mand er bleven vanvittig, som dog ei er bleven vanvittig - ikke at tale om flere høie Militaires Afgang og en Majors Forsættelse til Randers, Alt som fjernere Følger af den heibergske Sag. Ved at læse Skildringen af Jørgensen kommer man uvilkaarlig til at tænke paa en eller anden siciliansk eller neapolitansk Inqvisitor ja Side 64, hvor Forfatteren i høj Pathos udbryder: "Svøben er ikke tilstrækkelig, der maa pidskes med Skorpioner! Lad os derfor overalt indsætte Mænd som den regerende Borge- og Politimester Jørgensen i Slesvig til Landfogder" - er det tydelig nok Gessler - dessen Hochmuth Tell erschoss" - hvortil der alluderes, og man fatter nu den Følelse , der brugte den schillerbegeistrede Skoleungdom til at overvælde Manden med Undsigelsesbreve. Det forstaaer sig forresten af sig selv, at heller ikke den flensborgske Appellationsret, hvem det navnlig forekastes, at den har fraveget den holstenske Appellationsrets Fortolkning af Bestemmelserne om Petitionsretten, rimeligvis den som Professor Schütze efter "Fædrelandet"s Beretning har doceret, gaaer Ram forbi. "Det synes, som om denne den høieste Justitsautoritet i Slesvig, der rigtignok i sin større Halvdel bestaaer af Danske, vil indføre Skorpioner i Stedet for Pidsk; (øjensynlig er dette en Yndlingsvending hos Forfatteren) men da opgive den ogsaa Navn af Domstol!" Da dette blev skrevet, var Kjøbmand Langes Dom endnu ei bleven skærpet til ti Maaneders Fæstningsarrest, hvorledes skulde man ellers have fundet Udtryk stærke nok til at brændemærke denne Voldtægt paa Lov og Ret!
(Fædrelandet 30. november 1860)
Hans erindringer "Nogle meddelelser om min embedsvirksomhed i staden Slesvig fra 1856 til 1864" er citeret og behandlet i Børge L. Barløse: Borgmester August Jørgensen og "den gode sag" (Sønderjyske årbøger, 1. halvbind 1964). Her omtales de som et "Fængslende personligt dokument hidrørende fra en embedsmand, der var blevet en fabel, endnu mens han fungerede, og som i sjælden grad var blevet bagtalt og forhånet af sine modstandere." Jørgensen betegnede den slesvigholstenske opposition som terrorisme. Han støttede og finansierede herefter to loyale kandidater for at dæmme op mod slesvigholstenerne, skorstensfejer Friedr. Sam. Chr. Perschke og murermester Gustav Jessen. Det blev en fiasko, de fik kun hhv. 22 og 15 stemmer.
1861 udarbejdede han en liste over fremtrædende personer i byen dels om "kongens tro mænd ... har anledning til at vende ryggen" (modstanderne), dels "dem som på grund af bevidst loyalt sindelag er genstand for en sådan forfølgelse, at de trænger til særlig understøttelse fra de loyales side." Listen blev imod hensigten offentliggjort og vakte almindeligt røre, også i Danmark. Igen forsvarede Fædrelandet ham ved den lejlighed i nedenstående artikel:
- Politimester A. Jørgensen i Slesvig har som en af Kongens nidkjæreste og virksomste Embedsmænd i Sydslesvig stadig været Henstand for Oprørspartiets Forbittrelse og Forfølgelse, hvad der er i sin Orden, da det sikkert ingen mere energisk og ufortrøden Modstander har end netop ham, der ved enhver Leilighed er det paa Spor. Som Følge af Partiets Had, som det gjør ham den største Ære at have paadraget sig , er han baade flere Gange bleven fremstillet som "en dansk Blodhund" til Afsky og Rædsel i den tydske Presse, og endnu flere Gange er han bleven beæret med unavngivne Trusels- og Undsigelsesbreve i den pompeuseste og latterligste Form. Fornylig har Hr. Jørgensen mere end nogensinde opbragt Partiet, idet han har fundet sig foranlediget til at meddele et Par af de høiere Embedsmænd i Byen Slesvig, nemlig Brigadecommandeuren, Commandanten og Rectoren ved Domskolen en Liste, saavel over de Borgere, der ved deres i Løbet af det sidste Aar aabent udviste illoyale Sindelag have givet Kongens troe Mænd Grund til at vende dem Ryggen, som over dem, der ifølge deres yttrede loyale Sindelag ere udsatte for Forfølgelse af hine, og derfor trænge til Understøttelse fra de loyale Embedsmænds Side. Rectoren ved Domskolen, Dr. Professor S. Povelsen, har derpaa, fortælles der i "Koll. Zeit." for 26de Februar, fremlagt denne Skrivelse i Lærernes Forsamlingsværelse, og har derved givet Leilighed til at tage Afskrift af den og saaledes sende den til de undertrykte Schleswigholsteineres medlidende Venner i Tydskland. Dette "unverschämtes Actenstück" fingurerer nu i tydske Blade. I denne Anledning har Hr. Jørgensen modtaget følgende Brev fra Berlin i tydsk "Lapidarstil", skrevet afvexlende med rødt, blaat og sort Blæk, og med fransk Udskrift:
"Sehr werther Schuft!
Das schåndliche Benehmen, welches Er den deutschen Bewohnern Schleswgs gegenüber führt, hat die Unterzeichneten veranlasst Ihm einen deutschen Brief zu schreiben.
Wir verden vielleichl bald in Schleswig , dem Schauplatze Deiner Schandthaten, unsere braven Waffengefährten von 48-49 wieder begrüssen.
Dann wollen wir Dir Dein Hintertheil nicht anstreichen, sondern braun und blau streichen; merke Dir, dass jede neue Bedrückung der Schleswig- Holsteiner Dein kerbholz vergrossert, und dass, wo Du Dich auch verkriechen nidgest, die Dir bestimmte Kugel Dich doch erreichen wird!!!!!
Berlin den 28sten Februar 1861.
königlich preussische Garde-Füseliere, 150 Mann.
(Hoch Schleswig Holstein stammverwandt!)"
(Fædrelandet 5. marts 1861)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar