I "Folkets Avis" læses "Uddrag af et Brev fra Randers af 26de Juli", hvori det bl. A. hedder: "Vi have i denne Tid Besøg af endeel tydske Damer, som besøge deres herværende Mand og Fædre; vor Commandants Kone er ogsaa deriblandt. Der er ogsaa kommet flere barmhjertige Søstre hertil. Jeg (Brevskriveren) har talt med et Par af disse Damer; den Ene, der var meget ung og smuk, var fra Trier. Ved en dansk Soldats Liigbegængelse idag var der en stor Masse Preussere tilstede. Del er mærkeligt at see den Hurtighed, hvormed de lade. Endskjøndt de skjøde paa Commando, affyrede de 3 Salver i løbet af 45 Sekunder; enhver Salve lod som eet Skud. Tretten danske Soldater fulgte Liget. - Igaar var vor constituerede Politimester nærved at blive arresteret ved en Ildebrand i et Malerværksted, ved hvis Slukning Preusserne ydede fortrinlig Hjælp. - Hvorledes Folk kunne gaae fra den ene Yderlighed til den anden, derpaa havdes i disse Dage et Exempel, som det var ærgerligt nok at være Vidne til, nemlig en Hesteauction, som afgav en fuldstændig Modsætning til den bekjendte Affaire af samme Slags fra forrige Vaabenhvile, som giorde endeel Opsigt. Dengang var der ikke en Eneste, som vilde byde; men de 7 Krikker, som Preusserne nu solgte, reves man formeligt om. En udmagret lang Hest blev betalt med 70 preussiske Dalere, foruden Omkostninger, og omtrent samme Priis blev der givet for de andre Dyr, der alle næppe vare Halvdelen værd. Preusserne loe selv ad den Kjøbelyst, som var kommen over Folk, og fortalte at de i Preussen ikke kunde have faaet det Halve for Hestene. I Ridehuset stode paa samme Tid opstaldede c. 150 udmærkede Heste herfra Omegnen og en videre Kreds."
Aalborg, den 9de August. Idag er der stor Glæde her i Byen, forsaavidt det forøvrigt er muligt at glæde sig i denne Tid og under de Forhold, vi her leve under; men idetmindste seer man da idag et nogenlunde tilfreds Udtryk i de ellers saa mørke Ansigter. Vi have nemlig idag kort efter Middag faaet Dampskibet "Aalborg" hertil, medbringende c. 50 permitterede Soldater og endeel Varer, tilligemed Underretning om, at Samfærslen er given fri, og at vi imorgen kunne vente "Dania" og iovermorgen "Fylla". Saavel vi som Preusserne vare aldeles uvidende om, at Communicationen var aaben igjen, og det kan nok være, at Preusserne gjorde store Øine, da de saae Dampskibet komme herop ad Fjorden og uden videre lægge til ved Broen. Kort efter dets Ankomst kom derfor ogsaa General Flies, Major Krug v. Rieda, Pladscommandanten og flere andre Officierer ned til Havnen og forlangte Skibets Fører i Tale; denne var imidlertid gaaet fraborde, men dels Medrheder og Expediteur var med det fra Kjøbenhavn, og da han havde foreviist Generalen "Berlingske Tidende" fra igaar med Meddelelsen om Communicationens Aabning, gjorde han ingen videre Indsigelser, men sagde blot, at han maatte telegraphere til Randers og forespørge, om det forholdt sig saaledes; samtidig blev Generalen underrettet om, at Skibet vil gaae op ad Fjorden imorgen. Hele Eftermiddagen var Skibet oversvømmet af Preussere, som besaae og befølte det paa alle Kanter, og desuden fik en Artikel ombord, som deres tydske Maver, til stor Sorg og Bedrøvelse for dem, i længere Tid have savnet, nemlig baiersk Øl, hvilket de nød i store Qvantiteter, skjøndt det strax gik op til en høi Priis, da Vedkommende bemærkede, al Afsætningen var saa rivende. Desuden erkyndigede Mange af Preusserne sig meget nøiaglig om Prisen for en Tour med Skibet til Kjøbenhavn og tilbage igjen, og da de havde hørt, at den var saa billig, yttrede de, at de vilde søge om Urlaub", for at tage derover i el Par Dage; det kan saaledes være meget rimeligt, at Kjøbenhavn i den nærmeste Tid kan faae preussiske Uniformer at see; kunne de imod Vaabenstilstandsbetingelserne som Tropper forblive flere Dage i Hjørring og Frederikshavn, ville de jo saa meget snarere som private Mænd, om end i Uniform, kunne tage til Kjøbenhavn, og i saa Henseende have vi idag seet her, hvad de kunne og ville foretage sig, idet 4 østerrigske Officierer idag ere komne hertil og strax afreiste til Skagen; kunne de reise dertil i Uniform nu, maae de ogsaa kunne tage til Kjøbenhavn. - Idag er Vendsyssel aldeles befriet for Preusserne, og der er ikke en Mand mere Nord for Fjorden; Færgevæsenet har derfor ogsaa i Eftermiddag faaet sine Baade udleverede med Undtagelse af een, som nok skal befinde sig i Horsens, og man kan nu igjen komme over til Sundby med danske Folk.
(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 13. august 1864).
Skandaler i Vendsyssel. I et Brev fra Vendsyssel til "Dbl." hedder det: Vi have her havt mange smaa, men Gud ske Lov kun tvende grundige, kolossale Skandaler, den ene af den bedrøveligt, den anden af et yderst latterligt Præg. Skandalernes tungeste og bitreste Dag var Sommermarkedsdagen i Hjørring. I Fredens blide Dage er dette Marked et sandt Folkestævne for Vendelboerne - selv Tjenestefolk forbeholde sig Frihed til at besøge dette Marked, naar de fæste sig bort, og mange Akkorder og Handeler afsluttes paa dette. Hvad Egeskov Marked paa Fyen og Rødby Marked paa Lolland i deres Velmagts Dage vare for disse Øer, det er Hjørring Sommermarked endnu i al sin Herlighed for Vendsyssel. Man burde nu tro, at Tidernes Trængsel skulde have forhindret, at et Marked under saadanne Omstændigheder kom istand, og ganske vist var ogsaa Sælgernes Tal saagodtsom Intet, men her viste det sig grangivelig, at det ikke saa meget er for Handelens Skyld, at Godtfolk komme til Marked; thi om endog det var kun halvt besøgt imod andre sædvanlige Markeder, saa var det smukke Kjøn dog saaledes repræsenteret, at man saa tydske Soldater med en Pige under hver Arm, og kort sagt enhver tydsk Kriger, som fra Mysunde, Sankelmark, Dybbøl og Als havde sendt deres dødbringende Kugler og dræbende Staal i deres Brødres og Kjæresters, i ethvert Tilfælde i saa mangen brav dansk Soldats Hjerte, kunde der gjøre sig Udvalg iblandt Landets Døtre, der med den største Redebonhed kom dem imøde, medens Fædre og Husbonder trakterede Soldaterne, indtil flere af dem maatte forlade Kjærlighedens Fane. "Hvad skadede det," sagde siden efter en Bonde, "at Soldaterne fjasede med Tøsene - det Eneste skulde være, om det skulde blive til Tab for Kommunerne ad Aare - for saa var det rigtignok ilde". Til Ære for Øernes Landbefolkning er det min Overbevisning, at Sligt aldrig var blevet tilladt f. Ex. paa Lolland, og da man ikke har hørt Mage til Sligt fra de Egne af Jylland, som Tydskerne i saa lang Tid have besat (?), saa vil denne Kjendsgjerning baade for Nu- og Eftertiden vidne om den dybe sædelige Fordærvelse, hvortil den i fordums Dage saa ædle, kraftige og selvstændige Vendelbo er nedsunken. - Den anden Skandale, som Brevskriveren derefter omtaler, er Nedtagelsen af Dannebrogsflagene i Hjørring paa Øvrighedens Befaling, efterat Fjenden havde forladt Byen.
(Ribe Stifts-Tidende 13. august 1864).
I anledning af de udskejelser mod dansksindede der fandt sted ved fredsfesten i Flensborg, blev myndighederne pålagt at tage de mest afgørende foranstaltninger mod sådanne optrædener.
Aus Anlass der bei der Friedensfeier in Flensburg vorgefallenen Excesse gegen Dänischgesinnte sind die Behörden angewiesen worden, gegen solche Auftritte auf das Entschiedenste einzuschriten.
(Bayerische Zeitung, 13. august 1864).
Fra Aabenraa meddeler "Fyens Stst" Følgende af et Brev, dateret den 24de Juli. Jeg forbauses i Sandhed over, at vi endnu ere her; men nu bliver det vel ogsaa snart, ja meget snart, til Alvor med at vi skulle forlade Huus og Hjem og vandre i Landflygtighed. Tilstanden her er piinlig; den ene efter den anden af vore Venner og Bekjendte gaaer bort, og det har noget saa uendelig Veemodigt ved sig at see det ene lykkelige, gode Hjem bryde op efter det andet, og saa vide, at man selv staaer for Tour, og hvor man end vender sig i det elskede Fædreland, saa er Ulykken lige stor for Alle. Monrad er ubegribelig; hvorfor tog han dog ikke den Fred, som blev os budt i London? Alle Halls Synder blive til Intet ligeoverfor dette ene Misgreb. Alle haabede dog, at han havde et sikkert Tilsagn om Hjælp, men nu saae jeg forleden i en tydsk Avis (de danske maae vi ikke faae, de blive brændte), at han har oplyst i Rigsraadet, at han "haabede" paa England. Ja, vort Diplomati og vore Feltherrer kunne vist godt stilles ved Siden af hinanden, de ere lige store! Gud give dog, at Nordslesvig kunde reddes for Danmark; men derom er der vel, som Sagerne nu staae, kun lidet eller intet Haab; men det vil være af uberegnelig Nytte for Fremtiden som et Værn for, at Jylland ikke strax fortydskes. Den 4de August, Du kan troe, at Tirsdagen den 2den August var her i Byen for alle os Danske en Dag, som fuldtvel kan sættes ved Siden af alle de sørgelige Mærkedage, dette Aar har at fremvise. Det er den bittre Forskjel paa at være her og i Kongeriget, at der er dog Sorgen fælles for Eder Alle, medens man her skal pines med at see en Hob fordetmeste Vildfremmede hovere og larme, naar det gaaer os meest sørgeligt. Her var Fakkeltog, indslaaede Ruder, Folketalere osv. Hovedkvarteret er her; en forløben Sachser tag sig den Frihed, udenfor Prinds Friedrich Carls Vinduer at henvende en Tale til ham og hans herlige Armee, hvorover de fornemme Preussere vare i høieste Grad indignerede, Wühlerne vilde ogsaa have holdt en Fredsprædiken paa Søndag i Kirken, men da de ansøgte derom, fik de til Svar, at vi vare langt fra Freden - og det er da ogsaa vort Haab, i det Mindste fra den Fred, som Slesvigholstenerne juble over, Det er et stort Savn, at vi ere saa aldeles udelukkede fra ethvert Samkvem med Jylland; vi see aldrig en dansk Avis; kun den, der har prøvet at leve under saadanne Forhold kan danne sig en Forestilling om det Piinlige derved. Du kan ikke tænke Dig det Smertelige i at see Forældre og Børn, Sødskende og Venner adskilte ja i den Grad, at de ikke kunne taale at see hinanden, det skjærer mig mange Gange i Hjertet at høre unge Mennesker (thi Ungdommen er dansk af Hjerte og Tale) omtale derets allernærmeste som noget "Pak", og dog er det alligevel en Tilfredsstillelse.
(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 13. august 1864)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar