Fra "Nordd. Z." tager vi følgende notat om de udskejelser der fandt sted i Flensborg under fakkeltoget den 2. august: Fra Herr von Zedlitz' lejlighed gik optoget til kongelige østrigske civilkommissærer, Herr v. Lederers lejlighed, som også modtog en jubel efter at have sunget den østrigske nationalsang. Efter at hr. Lederer at have takket, benyttede taleren lejligheden til at give en ovation til grev Stolberg-Werningerode som bor i samme bygning (Raschs Hotel). Greven opholder sig som bekendt her som repræsentant for Johannesordenen, der er så aktiv for de sårede: deraf anerkendelsen. Han takkede venligt for jubelen og bad om forladelse for de der ikke delte dagens venner med os. "Fordi," sagde han, "det er ikke godt, at I, mine herrer, smadrer min nabos ruder, samtidig med at I siger tak for vores ordre: det vil kaste en dyster skygge på højtiden." En hoben gadedrenge osv. havde efter æresoptoget givetvis begået udskejelser i flere uoplyste danske huse.
Schleswig-Holstein.
Der "Nordd. Z." entnehmen wir über die in Flensburg bei dem Fackelzug am 2. August vorgefallenen Excesse folgende Notitz: Von der Wohnung des Herrn von Zedlitz begab sich der Zug weiter vor die Wohnung des k. k. österreichischen Civilcommissairs, Herrn v. Lederer, dem nach Absingung der österreichichen National-Hymne ebenfalls ein Hoch gebracht wurde. Nachdem Herr v. Lederer seinen Dank ausgesprochen, benutzte der Sprecher die Gelegenheit, auch dem Herrn Grafen Stolberg-Werningerode, der in demselben Hause (Rasch's Hotel) wohnt, eine Ovation zu bringen. Der Herr Graf weilt bekanntlich als Vertreter des für die Verwundeten so thätigen Johannitter-Ordens hier: Daher die Anerkennung. Er dankte freundlichst für das Hoch und bat um Schonung für diejenigen, welche die heutige Freunde nicht mit uns theilten. "Denn" sagte er, "es ist nicht gut, wenn Sie, meine Herren, zugleich mit einem Dankeshoch für unsern Orden, meinem Nachbarn die Fenster einwerfen: das wirst einen trüben Schatten auf das Fest." Es hatte nähmlich ein dem Ehrenzuge folgender Hause von Gassenbuben etc, and mehreren nicht erleuchteten Dänerhäusern allerdings jene Excesse begangen.
(Bayerische Zeitung. Mittag-Ausgabe 8. august 1864)
Der er vel tale om den preussiske politiker og statsembedsmand Eberhard zu Stolberg-Werningerode (1810-1872)
1. august blev Falkenstein udnævnt til tysk øverstkommanderende i Jylland efter at fredsforhandlingerne var gået i gang. Den danske regering meddelte nu de jyske embedsmænd at de skulle adlyde Falkensteins ordrer, nemlig at Jylland skulle ernære den tyske arme fra 1. august til besættelsens ophør.
- Af et Brev fra Slesvig af 3die Aug.).
- - Det trofaste Flensborg har da atter havt en ny, om end sørgelig Leilighed til at aflægge Vidnesbyrd om sit urokkelige danske Sindelag. Den første Efterretning om de sørgelige Fredspræliminarier naaede Byen Mandag Middag - og i et Nu foer Fanerne fra alle Wühlernes og mange svage, Terrorismen undergivne, Aanders Huse ud fra Tage og Vinduer. Men det var først igaar, at det rigtig skulde gaae løs. Magistraten stillede sig i Spidsen. Ved Politibetjente lod den hele Byen over, fru Hus til Hus saavel i Smaagaderne, der ellers gjerne blive udenfor Spillet, som i Hovedgaderne "tilsige" (ansagen) til Illumination. Flere Borgere henvendte sig til den første Borgemester, Jürgen Bremer, med Opfordring til at yde dem Beskyttelse mod Pøbelexcesser, da de naturligvis som dansksindede Mænd, der vare dybt bedrøvede over Begivenhedernes Udvikling, ikke kunde deltage i Glædesyttringer og hverken vilde eller kunde illuminere. Der blev svaret, at det jo ogsaa var en fri Sag; man kunde være rolig, der vilde vistnok ingen Excesser skee; men om Sikkerhedsforholdsregler, der jo kunde gribe forstyrrende ind i Glæden, kunde der ikke være Tale osv. Aftenen kom. Det er en Selvfølge at en stor Mængde oprigtig dansksindede Folk, i Ængstelsen for at see deres Eiendom ødelagt og sig selv udsatte for personlig Fare, gave efter for Trykket og lode sig true til at sætte Lys i Vinduerne; men en endnu langt større Del rundtom i Byen, dog naturligvis især i Norden, lode sig ikke ved noget Hensyn tvinge til en Handling, der vilde være en Selvforhaanelse. Og nu gik det løs. Fra Kirketaarnene blæstes der gudsbespottelig: "Nu takker Alle Gud" , Sangforeningen "Euterpe" med Musikcorps i Spidsen drog omkring, en stor Skare, mest bestaaende af Drenge, Haandværkslærlinge og preussiske Soldater, men dog ogsaa med adskillige Medlemmer af den velklædte Pøbel, drog syngende, hujende og skrigende op og ned ad Hovedgaden, og nu regnede det med Stene rundt om, vel paa over de 100 Steder, ind ad de dansksindede Borgeres, mest naturligvis de fornemmeres, Deputeredes osv., Vinduer. Disse Excesser varede aldeles uforstyrret i 2 til 3 Timer; ikke en Politibetjent , ikke en Gendarme, ikke en preussisk Soldat rørte sig, for at standse Raahederne, ja paa sine Steder toge de preussiske Soldater i den Grad Del i dem, at de med deres Sabler huggede Vinduessprosserne sønder. Paa et Sted oppe i Angelbogaden, hvor delte navnlig var Tilfældet, stod Pøbelhoben en hel Time uforstyrret og overdængede Værelserne med Stene, uden at der gjordes det Ringeste derimod. At Ødelæggelsen under saadanne Omstændigheder er stor, er en Selvfølge - Enkelte have faaet saa godt som alle deres Ruder ud, foruden hvad der er ruineret inde i Værelserne. Paa nogle Steder holdtes Taler, f. Ex. udenfor Fru Raschs Hotel, der siges af den første Borgemester selv , til Grev Stolberg, der i sit Svar udtalte, hvor levende han vel delte Glæden over de lykkelige Begivenheder, men tillige bad om ikke at begaae Handlinger, "der vilde kaste en Skygge over Festen" - en Opfordring, om hvis Frugtesløshed Greven selv snart fik et haandgribeligt Bevis , idet ogsaa hos Fru Rasch Ruderne snart klingrede. Det hedder, at Excesserne skulle gjentages i Aften. I Sandhed, man maa indrømme, at Preusserne intet Middel forsmaae. Pøbelexcesser, som de i deres eget Land intet Øieblik vilde taale, see de ganske rolig paa og opmuntre dem altsaa paa Steder, hvor det kan være ret hensigtsmæssigt at slippe en tildels af Bærmen sydfra sammenstrømmet Pøbel løs paa Modstandere, som de have Vanskelighed ved ad hæderlige Veie at blive af med. Men hvorlænge ville vel de troe Flensborgere holde en Tilstand ud, som den nærværende, hvor de jo hver Dag maae sige sig selv og ogsaa sige: "For os er der jo ingen "et mere!" Nu - en god Stund ville de vel nok endnu holde ud, skjønt det Exempel, Kjøbenhavnerne have givet dem, just ikke bidrager til at styrke deres Udholdenhed. Man hører dem i disse Dage sige: "Det havde vi ikke ventet, at Kjøbenhavnerne, saasnart der blev Fare for, at Krigen kunde naae ogsaa dem, strax vilde give tabt og lade os Stakler i Stikken. Og i Sandhed, hvem tør paastaae, at vi have valgt det Helte, idet vi ikke have vovet at lade det komme til eu tand, heltemodig Folkekamp paa Liv og Død for vor Folkegrændse, hellere end, som det nu synes, at opgive Det, hvortil maaskee vor Tilværelse som Folk var uopløselig knyttet? Dog derom tilhører Dommen vel Fremtiden.
(Fædrelandet 8. august 1864).
I forbindelse med at guvernementet blev flyttet fra Randers til Århus meddelte prins Hohenlohe den 9. august at Randers Amts Avis ophørte med at være officiel Tidende for Jylland. I stedet blev det stiftstidenden. Denne optrådte fra denne dato med bekendtgørelser på forsiden.
- De jydske Soldater, som nu ere blevne permitterede og ikke have egne Klæder at reise hjem i, drive for Tiden omkring her i Byen, uren at have Noget at bestille. Krigsministeriet har bestemt, at de ikke maae reise hjem uden i civile Klæder; men burde Krigsministeriet i saa Fald ikke ogsaa hjælpe disse Folk til at faae civile Klæder? Der er netop i Jylland stærk Mangel paa Folk i den nu begyndte Høsttid, og dette har maaskee ogsaa været en af Krigsministeriets vægtigste Bevæggrunde til Permitteringen; men det hjælper virkelig ikke paa Arbeidskraften i Jylland, at de Permitterede eller de, der skulde permitteres, hvis de havde civile Klæder, drive omkring paa Kjøbenhavns Gader. - (Flk. Av.).
I Sønderborg har der dannet sig en slesvigholsteensk Borgerforening under Direction af Apotheker Paulsen, Advocal Grimm, Kjøbmændene E. Müller, Buntzen og E. Schmidt. Disse Herrer lode den 4de August udgaae en Tilsigelse til Borgerne om at illuminere Byen i Anledning af Fredsslutningen. En Menneskeskare drog under Musik og Sang af "Schleswigholstein" hen paa Torvet, hvor Dr. Schmiegelow holdt en Tale fra Raadhusets Ruiner og udbragte et "Leve" for de tappre Befriere. Derfra drog man videre og slog Ruderne ind hos Pastor Bruun, fordi han ikke havde illumineret stærkt nok, samt i adskillige Huse, der vare aldeles mørke og tildeels ubeboede. Apotheker Paulsen havde i Anledning af "Festen" i sit Vindue fremstillet en Gruppe, bestaaende af Arveprindsens Buste i Marmor med en svævende Engel ovenover, som var i Begreb med at sætte en Laurbærkrands paa hans Hoved.
"Vi behøve altsaa nu ikke længere - hedder det i "Rd.. Av." - al være i nogen Uvished med Heujyn til de Vilkaar, hvorpaa den foreløbige (og naturligviis ogsaa den endelige) Fred og Vaabenstilstand ere komne istand. Det feiler ikke, at det ogsaa her vil gaae som det vides, at det er gaaet ovre i det modige Kiøbenhavn, at en Deel vil sige: "Ja, ja, det er slet ikke saa slemt endda; Flaaden beholdt vi dog, og de mange Millioner forlanger Fjenden ikke af os, men lader Hertugdømmerne betale sig Krigsomkostningerne. Statsgjælden bliver kjønt retfærdigt fordeelt efter Hovederne, - hvad kan man saa forlange mere; af Jylland forlanger Fjenden ikke en Stump, men vil kun have en reel Grændse lignet imellem Dansk og Tydsk for Fremtidens Skyld, og ved denne Ligning vinder Danmark endog et Stykke i Sydvest. Om Udlevering af de opbragte Skibe er der ikke talt et Ord til samme Tid som Contributionerne ere hørte op, og vi saae alle vore mange Krigsfanger tilbage uden Løsepenge. Vi maae jo under de Omstændigheder takke Gud til, at Fjenden ikke tog Jylland med; hvad vilde vi have gjort derimod? Vilde nogen Magt paa Jorden have rørt sig for at forhindre det? Nei, lad os Alle være glade, at vi endda paa de Vilkaar have faaet Fred, saa skal det lille Danmark, det nye, reent danske Danmark, der nu ingen ustyrlige Elementer tæller, snart igjen komme til Fasthed og Velstand og en vis Grad af Anseelse." Ligeoverfor den Slags Folk, med deres noget for sangvinske Livsanskuelse, disse sande Søndagsbørn, der see Alting, om det er aldrig saa galt, smilende og rosenrødt, staaer Melancholikeren med sit triste, haabløse Blik paa Livet og Forholdene og bander paa, ikke blot at det er den største Uretfærdighed, der er overgaaet Danmark og at Freden er en Mishandling - thi det kunne vi dog vist Alle troslig underskrive - , men ogsaa paa, at Danmark, som "Morn. Her." siger, er udslettet af Staternes Tal, - at Danmarks Dage ere talte, osv. Sandheden ligger atter her i Midten. Galt er det, mørkt er det, og det er næppe vore Fjenders "Maadehold og Høimodighed", vi skylde det Smule Liv, der endnu er i os; men derfor er Døden der ikke, uden at vi selv hidføre den. Det har ikke ligget i Fjendens Plan endnu dennegang at slaae os ihjel; han har kun villet i den Grad svække, udpine, indskrænke og forknytte os, at han for Fremtiden kan lade sin Nabo mod Nord fuldkommen uændset og for vor Skyld gjøre og lade hvad han vil. Og det har han saa temmelig opnaaet. Og derfor kunne vi ikke komme til anden Erkjendelse, end at Fredsbetingelserne, som de jo ville blive, ere i høieste Grad haarde, ere de forfærdeligste, som Danmark endnu har maattet underskrive i sit lange, haardt prøvede Liv; og vi skulle være de Sidste til at misunde Ministeriet Bluhme den tvetydige Roes, Historien engang vil yde det: at det greb Regjeringens Tøiler i en farefuld Tid, men det "lykkedes" del at faae Krigen standset og Freden sluttet paa følgende Vilkaar. Men, som sagt, Døden er der ikke, uden og førend vi selv kalde paa den. Vi have med Guds Hjælp endnu et Fremtidens Liv i Frihed og nøisom Tilfredshed for os, naar vi selv ville; men det kommer an paa os selv; uden at vi tage os sammen og mande os op, naar den første Forknyttelse har sat sig, kan Guds Hjælp ikke komme.
(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 12. august 1864)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar