M. A. Sommer.
En Lægprædikant.
Som meddelt er den meget bekendt Lægprædikant, Mogens Abraham Sommer Natten mellem Mandag og Tirsdag i forrige Uge afgaaet ved Døden i Aalborg, 72 Aar gl. Den afdøde gjorde flere Rejser til Amerika; derovre studerede han Lægevidenskaben og praktiserede som Læge i Chikago og blev Dr. med. fra et nordamerikansk Universitet. I Cavlings "Fra Amerika" findes hans Portræt med en Del biografiske Notitser. Han vendte omsider tilbage fra Amerika og købte et lille Hus ved Bredballe Strand, hvor han tog Bopæl, medens han havde Beskæftigelse paa et Udvandrerkontor. Da han i de senere Aar jævnlig har besøgt Ribe, hvor han havde Paarørende, sidst i Fjor Sommer, vil det antagelig interessere at høre, hvad Aalborg Stiftstidende skriver om hans urolige, mærkelige Livsførelse:
Bladet skriver:
Paa et lille fattigt Kvistværelse i en af vor Bys Sidegader døde stille og ensomt Hr. Mogens Abraham Sommer, 72 Aar gammel.
Sommer er født i Ribe, hvor hans Fader var en fattig Toldbetjent. Familjen er jødisk, men Mogens Sommer blev døbt.
Som Dreng kom han i Snedkerlære, men da han var noget svagelig, kunde han ikke taale det haarde Kropsiid, og han maatte derfor skifte og kom i Skræderlære, hvor han stod sin Læretid ud.
Han kom dog aldrig til at drive Haandværket. Da han var vel begavet og godt oplært, fik han Plads som Lærer et Sted i det sydlige Jylland, og han havde vel fortsat Lærergærningen, hvis ikke hans urolige Blod havde drevet ham i andre Retninger.
Allerede som ganske ung var han stærkt religiøs, vistnok paavirket af de saakaldte stærke Jyder. Han holdt meget af at prædike for Folk, og da han var godt skaaret for Tungebaandet og havde en smuk velklingende Stemme, holdt Folk af at høre ham tale. Men den Gang taalte Præsterne ikke Lægprædikanter, og mindst af alt kunde det taales, at Lærerne gav sig af med den Slags. Han fik forskellige Tilhold om at ophøre med sine Prædikener, og da han tilsidst drev det saa vidt, at han en Søndag til Messegudstjenesten i Stedet for at oplæse en trykt Prædiken, gav sig til at prædike paa egen Haand fra Kordøren, var Maalet fuldt, og Sommer maatte forlade Skolegærningen.
Han begyndte saa at virke udelukkende som Lægprædikant, først i det sydlige Jylland og paa Oerne, senere - i Begyndelsen af 60'erne - oppe i Nordjylland, hvor han havde fast Bopæl i N.-Uttrup. I 50'erne var han bleven paavirket af Søren Kierkegaards Skrifter, og han gav sig nu til paa sin Maade at fortsætte Søren Kierkegaards deformation, uden at han egentlig nogen Sinde naaede til at forstaa Kierkegaard. Derfor blev Sommers Virksomhed en underlig Blanding af religiøs Opvækkelsesagitation og bitre Angreb paa Statskirken og Præsterne.
Sommer har aldrig stillet store Fordringer til Livet. Skønt han havde Familje, levede han dog paa de Smuler, han kunde indbjærge paa sine Møder, hvor han efter Foredraget solgte sine Smaaskrifter, som han selv forlagde. Det var lutter Smaapenge. Markstykker og Fireskillinger, en sjælden Gang kunde en særlig god Ven give ham en Daler, siden Sommer kunde komme ud af det med lidt.
Og saa maatte han endda i lange Tider sidde i Arresten for at afsone de Bøder, han paadrog sig ved sine Skrifter. Var han let i Munden, saa var han endnu lettere i Pennen. Han vejede ikke Ordene, før de blev nedskrevne, og i Tiden omkring 1868 havde han den ene haarde Dom efter den anden over sit Hoved.
Saa kom 1870-71, da Socialistbevægelsen begyndte at komme frem i Kjøbenhavn. Sommer, der i sine Skrifter yndede at betegne sig som de undertryktes Ven, fandt, at hans Plads maatte være i Arbejdernes Rækker. Han rejste til Kjøbenhavn, lod sig indskrive i Skrædersvendenes Fagforening og søgte at faa Del i i Agitationsarbejdet; men overfor disse mere praktiske Spørgsmaal følte han sig ikke rigtig hjemme, og han opgav saa det Arbejde.
Sommer havde gentagne Gange været i Amerika, hvor han ogsaa havde virket som Lægprædikant. Han forlod nu ganske Danmark og tog fast Plads der ovre, og skønt han da var nogle og fyrretyve Aar gammel, besluttede han dog at begynde Livet fra nyt af.
Han havde her ovre syslet lidt med den homøopatiske Medicin, som han benyttede baade i sin Familie og til fremmede. Nu begyndte han ved et amerikansk Universitet at studere Medicin og han tog ogsaa Doktorgraden. Saa nedsatte han sig som Læge i Chikago med det for en amerikansk Læge uundværlige Apotek ved Siden af. Og han opnaaede nok at faa ikke saa lille en Praxis.
Men Sommer var og blev en hvileløs Mand. Hans Lægevirksomhed kunde ikke binde ham til det Sted, hvor han havde fæstet Bo, og han foretog ofte længere Ture som Lægprædikant omkring i Landet.
Da han saa endelig fik Hjemvee efter Danmark og gjorde en længere Tur her hjem for at besøge gamle Venner, gik hele hans Virksomhed i det fremmede Land fuldstændig tabt, og Sommer, der da var en gammel Mand, stod nu paa bar Bund.
De sidste Par Aar har han boet i Aalborg. Hans Kræfter vare brudte, saa han ikke mere kunde drage omkring og holde Møder. Og selv om Kræfterne virkelig havde tilladt ham at genoptage sin gamle Levevis, vilde det intet have hjulpet. Tiden var gaaet fra ham. Der var slet ikke mere Bund for alle hans Forkyndelser her hjemme.
Han havde her lejet sig et lille Tagkammer, hvor han levede ensomt og vistnok i meget knappe Kaar. Hans Værtinde, en fattig Kone, plejede ham, saa godt hun kunde, og var ogsaa hos ham, da han stille og roligt sov ind.
Sommer har alle sine Dage været en ensom Mand. Han tilhørte intet som helst bestemt Trossamfund. Overfor dem alle stod han kritisk og afvisende. Han døde som en stakkels ensom Mand paa det fattige Tagkammer.
(Ribe Stifts-Tidende 13. februar 1901).
Se sagen om tumulter i Kolding i anledning af et møde Sommer holdt der i 1857 og Højesterets dom over hans skrift "Indøvelse i Christendommen", 1874 andetsteds på denne blog.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar