Skive. Det forleden Dag hertil Byen ankomne preussiske Militair forlod atter Byen igaar Morges og marscherede ad Viborg til.
- Igaar vendte Eieren af Østergaad, Rigsraad Brinck-Seidelin tilbage hertil, efter i Viborg at have udstaaet den ham paa Grund af Skattenægtelse af det preussiske Militairgouvernement idømte 3 Dages Fængselsstraf.
(Skive Avis 15. september 1864).
Gejstligheden i Slesvig. Ifølge Angivelse i Kirkekalender for Hertugdømmet Slesvig vare af de 228 den 1ste November 1863 der fungerende Præster 118 fødte i Sønderjylland, 26 i Nørrejylland, 57 paa Øeerne, 1 paa Island, 1 paa Færøerne, 21 i Holsten og 4 i Tydskland. Af disse samtlige Præster have 106 taget Examen ved Kjøbenhavns Universitet, 122 paa Gottorp, i Glückstadt og i Flensborg. Siden første Februar ere af disse enten dragne bort eller ogsaa afskedigede af Civilbestyrelsen: Slesvigs Biskop, i Aabenraa Provsti 5, i Ejderstedt Provsti 2 (fødte i Hertugdømmerne) i Flensborg Provsti 28, i Gottorp Provsti 11 (deriblandt 1 fra Hertugdømmerne), i Haderslev Provsti 10 (deriblandt 1 paa Gottorp examineret), i Hütten Provsti 1, i Provstierne Husum og Bredsted 4, i Sønderborg Provsti 7, i Tønder Provsti 14; tilsammen 83.
(Ribe Stifts-Tidende 15. september 1864).
Forberedelser til de tydske Troppers Tilbagemarsch. (AH. Av ) I Søndags vare Amtmændene fra fem østjydske Amter kaldte til Aarhuus til en Forhandling med Militair-Gouvernementet, hvorved man traf en Overeenskomst med dette om, at de paa forskjellige Steder værende, under den preussiske Kommandantur umiddelbart liggende Reservemagasiners Beholdning overgaaer til Amterne, imod at disse paatage sig at levere c. 97,000 Mundportioner og c. 25,000 Rationer, naar de fremmede Tropper foretage deres Tilbagemarsch, paa de Steder, som disse forlange, Den paatagne Leverance vil udgjøre ikke betydeligt mindre end Beholdningen i Magasinerne, hvorimod den tilsvarende Fordeel for Tropperne ligger i at have de anordnede Portioner til Disposition til Udlevering, hvor de gjøres fornødne. Efter Forlydende skulle de preussiske øverste Autoriteter have udtalt sig som om de sikkert antage, at Troppernes Udmarsch var nærforestaaende. - Efter Forhandlingerne vare d'Hrr, Amtmænd indbudne til Diner hos Hs. Exe, General v. Falckenstein, hvilken Indbydelse imidlertid kun Hr, Kammerherre Bretton fra Viborg saae sig istand til at efterkomme.
- De tydske Troppers Route, naar Tilbagemarschen skal foregaae, er bestemt saaledes, at Hovedstyrken marscherer over Randers, Haldum, Skanderborg, Horsens, Veile, Kolding, og kun de Afdelinger, som komme fra Viborg samt fra Grenaa Ebeltoft-Halvøen, ville passere over Aarhuus, for ved Skanderborg at slutte sig til Hovedrouten.
(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 15. september 1864).
Ifølge "Nordsl. Tid." ere følgende Mænd fra Haderslev Vesteramt arresterede for Deelagtighed i Bestræbelser for at bevare Nordslesvigs Forbindelse med Danmark (som Tilhængere af Foreningen "Holger Danske"): Capellan Grove Rasmussen fra Gram, Skolelærer Holm fra Gram, Billum fra Kastrup, Petersen fra Gabel, Skolelærer Paulsen fra Skrydstrup, Hansen fra Øslerlinnet, Hansen fra Læk, Lykke fra Stenderup, Bjerrum fra Rustrup, Sørensen fra Fohl, Lund fra Brandsgaard, From fra Eudrupskov, Schmidt fra Thiset cg Snedker Kruse fra Skrydstrup.
Antallet af de fordrevne slesvigske Embedsmænd angives til 650. Om holsteenske heri ere indbefattede, vides ikke. (A. Av.)
I Mandags Morges forlode de forhenværende Præster ved den frie danske Menighed i Flensborg Byen, for at begive sig til Kiøbenhavn. Forinden deres Afreise havde saavel Pastor Graae som Pastor Munk modtaget mangfoldige Beviser paa den Agtelse og Hengivenhed, som de havde erhvervet sig i deres Menighed. Saaledes havde en Deputation af Menigheden overrakt Pastor Graae Tegningen til en meget smuk Sølvbordopsats, med Tilføjende, at hans Afskedigelse var kommen Menigheden saa uventet, at man ikke havde saaet Tid til at faae selve Bordopsatsen færdig, saa meget mindre som det forekom Deputationen passende, at Gaven forfærdigedes i Flensborg. - Pastor Munk erholdt fra den danske Borgerskole et smukt forarbejdet Drikkehorn, i hvilket der var indgravet et Løfte om snart at see den afholdte Lærer vende tilbage til sin Virksomhed. Ved Dampskibets Afgang havde der paa Skibsbroen, Quaien og i mangfoldige Baade i Havnen samlet sig en talrig Skare af Danske, som vilde bringe deres Sjælesørger det sidste Levvel. Da Dampskibet afsejlede, viftedes der med Lommetørklæder, og gjentagne Hurraraab viste de forbavsede Preussere paa de omliggende Krigsskibe, at Danskheden endnu havde talrige Repræsentanter i Slesvigs Hovedstad.
- - -
Aalborg. 14de Septbr. - Idag afrejste paa reqvirerede Vogne den sidste Afdeling af de herværende preussiske Tropper tilligemed Feltpostcontoiret og Telegraphstationen. Denne sidste fjendtlige Besættelse har varet siden 9de Juli, og uagtet Troppernes Forhold i det Hele taget har været ganske upaaklageligt, er Glæden over at være bleven dem qvit, forhaabentlig for stedse, dog almindelig. De i Magasinerne værende Beholdninger medtoges. (A. St.-Td.)
Randers , 9de Septbr. - For første Gang i de sidste 4 Uger foretoges her idag en Troppedislocation, idet 2 af de Compagnier, der laae indqvarterede her, droge til de omliggende Landsbyer, hvorimod 4 Compagnier, der have ligget i Egnen, foreløbig skulle forblive her. Ligeledes ere omtrent 300 Rekruter ankomne for at erstatte den afgaaede Reserve, der oversteeg de Nyankomnes Antal med omtrent 300, da samtlige her i Jylland liggende Regimenter kun skulle bestaae af den almindelige Fredsstyrke, 802 Mand i hver Bataillon.- Omendskjøndt man i Regelen ikke kan klage over de herliggende Troppers Opførsel, saa har der dog igaar en halv Miil herfra tildraget sig en af de uhyggelige Scener, hvoraf vi her i Omegnen allerede iforveien have oplevet enkelte. En Soldat vilde fra en Landmands Mark borttage et Neg Havre, men blev af Eieren forhindret heri. Der udvidede sig en lille Kamp om Byttet, der gik saa vidt, at Soldaten trak sit Sidegevær og saarede Landmanden i Armen og Haanden. Flere Soldater kom til, efterat Landmanden, tiltrods for sine Saar, havde kastet Soldaten til Jorden. Anmeldelse skete strax til Hauptmanden, der sad ved Middagsbordet i en nærliggende By, men strap begav sig til Stedet, hvor Gjerningen var begaaet, og lod Ugjerningsmanden arrestere, hvorhos han lovede ham, at han nok skulde saae en saadan Straf, at han herefter tabte Lysten til at drage Sabel mod værgeløse Folk. (Folk. Av.)
(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 15. september 1864)
Fra Randers skrives i Fredags til "Fks. Av.": For første Gang i de sidste 4 Uger foretoges her idag en Troppedislocation, idet 2 af de Kompagnier, der laae indqvarterede her, droge til de omliggende Landsbyer, hvorimod 4 Compagnier, der have ligget i Egnen, foreløbigt skulle forblive her. Ligeledes ere omtr. 300 Rekrutter ankomne for at erstatte den afgaaede Reserve, der oversteg de Nyankomnes Antal med omtrent 300, da samtlige her i Jylland liggende Regimenter kun skulle bestaae af den almindelige Fredsstyrke, 802 Mand i hver Bataillon. Paa mange Steder har Landbefolkningen havt god Gavn af Soldaterne, da disse paa Grund af den store Folkemangel, der hersker, have hjulpet dygtigt med ved Høsten, med hvilken det desværre for Øieblikket ikke seer godt ud, da vi nu omtrent have havt 5 Dages næsten uafbrudt Regnvejr. Bygget og navnlig Hveden er paa mange Steder uhøstet, af Rug og Havre er næsten Alt i Huus. - En spansk og en fransk Officeer, Begge unge Mennesker, ankom i Løverdags til Veile; formodentligt ville de nok lidt længere nordpaa, for at see noget af det øvrige Jylland. - Omendskjøndt man i Regelen ikke kan klage over de herliggende Troppers Opførsel, saa har der dog igaar en halv Miil herfra tildraget sig en af de uhyggelige Scener, hvoraf vi her i Omegnen allerede iforveien have oplevet enkelte. En Soldat vilde fra en Landmands Mark borttage et Neg Havre, men blev af Eieren forhindret heri. Der udviklede sig en lille Kamp om Byttet, der gik saa vidt, at Soldaten trak sit Sidegevær og saarede Landmanden i Armen og Haanden. Flere Soldater kom til, efter at Landmanden tiltrods for sine Saar havde kastet Soldaten til Jorden. Anmeldelse skeele strax til Hauptmanden, der sad ved Middagsbordet i en nærliggende By, men strax begav sig til Stedet, hvor Gjerningen var begaaet, og lod Ugjerningsmanten fængsle , hvorhos han lovede ham, at han nok skulde faae en saadan Straf, at han herefter tabte Lysten til at drage Sabel imod værgeløse Folk. De øvrige Soldater vare meget opbragte over deres Kammerats Adfærd, men vare komne for silde til at forhindre den.
- - -
- Det preussiske Militairgouvernement for Jylland har nu bestemt, at de i Lemvig Havn henliggende beslaglagte Skibe, henved 40 i Tallet, skulle føres her til Aalborg. Aarsagen hertil, mener Nykj. Av., er sandsynligviis den, at Fjenden nu har indseet Umuligheden af at føre Fartøierne ud af Aggercanal paa Grund af den lave Vandstand. Da Skibene, der for endeel
ere smaa og kun benyttes til Fjordfart, ere Eiernes eneste Erhverv, indgave disse for nogen Tid siden en Ansøgning til den fjendtlige Overcommando om at maatte benytte Fartøierne paa Fjorden, imod at vedk. Communer garanterede deres Tilstedeværelse, naar denne fordredes. Denne Ansøgning blev afslaaet og deelte saaledes Skjæbne med den tidligere omtalte ana. Ophævelsen af Forbudet imod Udførselen af tørret Havre Skibseierne gjorde ved Andragendets Indgivelse Vedk. opmærksomme paa, at Fartøierne vare udsatte for at bedærves af Soorm ved i længere Tid at henligge i Lemvig Havn og som Beviis for denne Paastands Rigtighed medsendtes et Stykke Træ, som i nogen Tid havde ligget der og som derved var aldeles ødelagt. Muligt kan denne Oplysning ogsaa være Grunden til den nu tagne Bestemmelse om Fartøiernes Transport til Aalborg.
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 15. september 1864).
Søndergade i Horsens. Illustreret Tidende 7. juli 1861.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar