Ribe, den 6. September.
Efterat der allerede tidligere fra Kommunalbestyrelsen er indgivet tvende Andragender til Indenrigsministeriet, dels om Ophævelsen af Toldgrændsen ved Kongeaaen, saaledes at Ribe atter kan komme i uhindret Samkvem med den øvrige Del af Kongeriget, dels om at dets Opland, som strækker sig 3 Mil syd for Ribe maa bevares, er der i Søndags af en stor Forsamling af Næringsdrivende heri Byen vedtaget og underskrevet følgende Andragende til Finansministeriet:
"Vi undertegnede Beboere af Ribe hen vende os til det høje Finansministerium med den mest indtrængende Begjæring om, at det maa lykkes Ministeriets Bestræbelser snarest muligt at inddrage Ribe By under samme Toldbestyrelse som det øvrige Jylland, saaledes at Ribe Byes Opland nord for Kongeaaen ikke afskjæres fra Samkvemmet med Byen ved en Toldgrændse.
Det Tryk som for Tiden hviler paa Ribe paa Grund af Toldgrændsen ved Kongeaaen, er af en langt mere indgribende og ødelæggende Beskaffenhed end Krigstilstanden, efterdi Ribes Beliggenhed gjør hele dens Existens afhængig af en fri og uhindret Samfærdsel med det øvrige Jylland. Vel har Ribe By en stor Interesse af sit Opland mod Syd og Øst, og det vil navnlig naar en Toldgrændse skal drages syd for Byen være af overvejende Vigtighed for dets materielle Velvære at Oplandet ikke formindstes, og at Grændsen drages saa sydlig som muligt; men dette kan tog ikke sættes i Sammenligning med Betydningen af Oplandet nord for Byen.
Det vil ikke alene være overflødigt, men tillige umuligt, at opregne alle de særlige Tilfælde, som virke saa ødelæggende paa Byens Næringsdrift paa Grund af at Toldgrændsen adskiller os fra det øvrige Jylland, da vi bedst betegne Tilstanden, naar vi sige at Ribe hurtig og grundig bliver ødelagt saafremt denne Tilstand skal vedvare blot i nogen Tid, og at dets Existens som Kjøbstad og Handelsby fuldstændig maa ophøre og Byen reduceres til en agerdyrkende Flække, saafremt der ikke hurtig raades Bod paa denne anomale Tilstand; men vi ville dog tillade os at nævne, at foruden at Byens Haandværkere og Industridrivende samt de Handlende hvis Næringsvej er indskrænket til det nærmeste Opland, mindst nu savne over Halvdelen af deres Kunder, og saaledes ogsaa Værtshusholdere og Arbejdsbefolkningen de med Bondens Frekvens nødvendige Beskjæftigelser og Fortjeneste, saa tæller Ribe desforuden flere ikke ubetydelige industrielle Bedrifter og Handelsforretninger, hvis Omraade strækker sig langt videre end til det nærmeste Opland, ja endogsaa et af Landets største Manufakturer, som beskjæftiger og ernærer et stort Antal Mennesker, og hvis Virksomhed øjeblikkelig maa ophøre saafremt Samkvemmet med det øvrige Danmark endnu længere forhindres.
Vi tillade os derfor indstændigst at andrage at indtil Grændsen syd for Byen reguleres Ribe maa ligesom under forrige Vaabenhvile faa sit tidligere danske Toldvæsen sat i Virksomhed, og den dermed følgende Forbindelse med det øvrige Kongerige retableret.
Denne vor indstændigste Begiæring anbefale vi til det høie Finansministeriums særlige Omsorg.
(Ribe Stifts-Tidende 8. september 1864).
"Aarhuus Avis" indeholder en Artikel: Jyderne og Kjøbenhavnerne, hvori det ibl. A. hedder: "Naar man taler med Kjøbenhavnerne om Jyllands Stilling under det sidste halve Aars Krigsforhold, da er det ikke ganske ualmindeligt at høre den Mening udtale, at afseet fra det moralske Tryk, som ved den jydske Hærs Occupation ubestrideligt har maattet hvile paa Befolkningen, saa have Jyderne dog i materiel Henseende ikke været saa ilde stedte, - ja at der tvertimod endog skulde være tjent gode Penge ved de tydske Tropper. Hvor falsk denne Anskuelse er, kan vistnok enhver Anden end en rigtig "indfødt" Kjøbenhavner ved en Smule Eftertanke sige sig selv uden videre Beviis, og desværre vil ogsaa for ham Eftertiden give den Overtydning, som i Øieblikket kun kan opnaaes ved nogen sund Menneskeforstand. Men Aarsagen til denne vrange Mening turde maaskee kunne paavises, og vi for vort Vedkommende søge den nærmest i den Omstændighed, at den kjøbenhavnske Presse har været overmaade slet betjent med Hensyn til Efterretninger fra Jylland under Krigen, medens den uafladelig gav i mange Henseender overdrevne og upaalidelige Beretninger om, hvad der passeredc herovre, er det meget sandsynligt, at naar da en "ærlig Jyde" i Samtale med Kjøbenhavneren senere gjorde opmærksom paa de store Overdrivelser og upaalidelige Meddelelser, saa har man derfra sluttet sig til, at ogsaa hvad der virkelig blev urokket som Sandhed kunde slaaes hen som Overdrivelse. Hvad der saaledes med temmelig Sikkerhed kan paavises som Aarsagen til de vrange Forestillinger om den materielle Tilstand herovre, turde muligt ogsaa gjælde med Hensyn til den Ukyndighed om Stemningen, som har viist sig og viser sig at herske hos vore kjøbenhavnske Medborgere." - Medens vi ikke kunne anerkjende, som f. Ex. af "Fdrl." paastaaet, at nogen væsentlig Forandring er foregaaet med Hensyn til Jydernes Følelse og Tænkemaade ligeoverfor Fædrelandets Sag og Vurderingen af Frihedens Goder, kunne vi paa den anden Side ikke dølge, at der vistnok er foregaaet nogen Forandring i Henseende til med hvilke Øine Jyderne betragte Københavnerne som staaende i Spidsen og givende Tonen an for Folkestemningen i Landet. Det Omslag, som greb den kjøbenhavnske Befolkning i Midten af Juli, var saa pludseligt og fik saa stærkt Charakteren af at være hidført ved personlig Frygt for at Hovedstaden selv skulde komme til at føle Krigens umiddelbare Byrder, at man ikke kan fortænke Jyderne, naar de ere komne til at nære Tvivl om der virkelig er noget Hold i de ofte saa fordringsfuldt fremtrædende kjøbenhavnske Stemninger. Naar man faaer Øinene opladte for, med hvilken Lethed Hovedstaden fra en stærk patriotisk Stemning kunde gaae over til en panisk Skræk, saa faaer man ikke de bedste Tanker om, hvorledes de 100,000 maanedlige Tivolibesøgere vilde kunne underkaste sig sen Selvfornægtelse og Tilsidesættelse af al personlig Beqvemmelighed og Forlystelse, som følger med en fremmed Occupation. Men naar man da, efter at Faren er overstaaet, seer de samme Medborgere, hvis Hjerte nys var sjunket saa langt ned, atter begynde at reise sig paa Tæerne og, forglemmende det Exempel, de selv have givet, begynde at ville tage Jyderne i Skole for deres Holdning, saa kunne vi ikke tilbageholde den Advarsel, at skal Kløften imellem Kjøbenhavnerne og Provindsbeboerne ikke udvides, saa bør de Første i Erkjendelse af, al de ved deres egen Optræden for endeel have tabt den Position, som de tidligere indtoge, lade de Sidste selv raade for deres Stemninger og Holdning. Og hvad Jyllands Stemning angaaer, da troe vi at kunne udtale, at den ingensinde har været eller er anderledes, end at dens Beboere med Resignation ville bære de Byrder og de Lidelser, som Fædrelandets sande Vel kræver af det, men at de ikke ville fortsætte Selvopoffrelsen alene for at kunne følge med i hensigtsløse og unyttige Demonstrationer, som væsentligt faae Udseende af en reent personlig Opposition."
Fra den 20de April til den 16te August har der i Hobro dagligt i Gjennemsnit været indqvarteret: 64 Officerer, 1060 Underofficerer og Menige samt 203 Heste, hvilket for del samlede Tidsrum giver del forbavsende Facit af: 7016 Officerer, 115,506 Underofficerer og Menige og 32,006 Heste. Der har været Dage, da Byen har havt en Indqvartering af 125 Officerer, 2400 Underofficerer og Menige samt 700 Heste. Naar man ved Siden deraf - siger Byens Av. - seer hen til den Plads, som har maattet afgives til Vagtlocaler, Lazarether, Bureauer, Magaziner m. m., vil det ikke kunne bestrides, at Hobro i Forhold til sin Størrelse (c. 150 Huuseiere med henimod lige saa mange Leiere) har havt sin Deel af den allierede Armee indenfor sine Mure, og at Beboerne finde Byrden trykkende, er neppe uden Grund.
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 9. september 1864).
Illustration fra det humoristiske ugemagasin Kladdaradatsch 25. september 1864: "Die wiener Conferenz zur Beschaffung eines billigen Friedens mit Dänemark möchte schon gern thätig sein, allein de Fachmänner-Commission liefert ihr nicht die gehörigen Vorarbeiten."
Silkeborg, den 12te Septbr.
- Ifølge indløben Ordre til de her og i Omegnen i den seneste Tid indkvarterede Batailloner af Elisabeth-Garden, forlade de imorgen Egnen. Disse Tropper, der bestaae af Schlesiere og Posenere, efterlade her det bedste Lov for Disciplin, Orden og Mandstugt. Den her paa Silkeborg værende Bataillonskommandeur Major v. Pannervitz og Kommandanten Premierlieutenant v. Bentheim have i alle Forhold, hvori de ere komne i Berøring med Autoriteterne og Beboerne, viist særdeles Forekommenhed, Velvillie og Humanitet. Om denne Afmarsch sydpaa er eensbetydende med at Jylland skal rømmes af de allierede Tropper eller ikke, derom haves endnu ikke Vished; men det er dog sandsynligt at det forholder sig saaledes. Foreløbig, hedder det, vil det i Viborg og Skive garnisonerende 50de Regiment komme hertil, om kun paa Gjennemmarsch vides eiheller med Vished.
(Silkeborg Avis. Et politisk- og Avertissementsblad 12. september 1864)
Oversættelse af tyske artikler, oversættelse følger nedenfor:
Fra Østslesvig, 5. sept. I et brev fra "Alt. Nachr." læser vi om den nuværende tilstand i Dybbøl og Sønderborg. Derefter blev gårde genopbygget fra de nedbrændte gårde, og af de 50 ruingårde i Dybbøl kommune er mere end 20 i øjeblikket ved at blive fuldt genopbygget; Af de 28 beboelseshuse, der udgjorde selve landsbyen Dybbøl, er kun 7 forblevet beboelige, de resterende 21 skal fuldstændig bygges op fra grunden sammen med udhusene. At flere udlejere der og i Sønderborg endnu ikke har besluttet at rydde murbrokkerne og opføre en ny bygning, skyldes i høj grad mangel på midler snarere end mangel på arbejdskraft. Folk var forbløffede og henrykte over de store donationer, der strømmede fra den tyske brodernation til at hjælpe indbyggerne fra syd, som var så uheldige og skadede som følge af krigen i Dybbøl, i Sønderborg og på Als, men beklagede at disse store beløb var næppe mere end en dråbe i ulykkens store hav; skaden er sådan at den kun kan helbredes over tid og gennem statslige midler. I Sønderborg kan man stadig se hele gader ligge i ruiner.
Aus dem östlichen Schleswig, 5 Sept. Einem Brief der "Alt. Nachr." entnehmen wir einiges über den gegenwärtigen Zustand Düppels und Sonderburgs. Darnach war von den niedergebrannten Gehöften Stabegaarde wieder aufgebaut, und von den gegen 50 im ganzen ruinirten Landstellen in der Gemeinde Düppel sind zur Zeit über 20 im vollen Aufbau begriffen; von den 28 Wohnhäuser, aus welchem das Dorf Düppel selbst bestand, sind nur 7 bewohnbar geblieben, die übrigen 21 müssen mit den Nebengebäuden von Grund auf neu wiederhergestellt werden. Dass mehrere Hauswirthe daselbst und in Sonderburg noch nicht zum Aufräumen der Schutthausen und zum Neubau sich entschlossen haben, liegt grösstentheils mehr am Mangel der Geldmittel als der Arbeitskräfte. Man war erstdaunt und hoch erfreut über die grossen Geldspenden welche als Beihülfe den durch den Krieg in Düppel, in Sonderburg und auf Alsen so unglücklichen und beschädigten Einwohnern aus dem Süden von dem deutschen Brudervolk zoflossen, bedauerte jedoch nebenbei dass diese grossen Summen kaum mehr als ein Tropfen ins grosse Meer des Unglücks sey; der Schaden seu überhaupt von der Art, dass er nur in der Länge der Zeit und durch Staatsmittel geheilt werden könne. In Sonderburg sieht man noch ganze Strassen in Trümmern liegen.
(Allgemeine Zeitung 12. september 1864)
Fra Nordschlesvig, 7. Sept., "Schl. Ztg." skrives: "Som allerede nævnt tidligere lykkedes det de nye slesvigske gendarmer at arrestere nogle få agitatorer i Haderslev Amt som var i gang med at indsamle underskrifter fra landsbefolkningen til en adresse til kongen af Danmark for at forblive under den danske krone. Disse folk er studerende på Københavns Universitet eller landsbyskolelærere. I de sidste par dage er der foretaget en husransagning i Aabenraa Amt hos en fanatisk indvandret dansk landmand, og forberedelser til en adresse med lignende indhold fundet hos ham. Det er meget beklageligt at man her stadig kan finde folk villige til at udføre sådanne aktiviteter, men de indsamlede underskrifter er meget få og kommer næsten udelukkende fra uvidende tjenere.
Aus Nordschleswig, 7 Sept., wird der "Schl. Ztg." geschrieben: "Wie schon früher erwähnt, istd es im Amte Hadersleebn den neuen schleswigischen Gendarmen gelungen einige Agitatoren zu verhaften, welche bei dem Landvolk für eine Adresse an den Konig von Dänemark behufs ferneren Verbleibens bei der dänischen Krone Unterschriften sammelten. Diese Leute sind als Studenten der Universität Kopenhagen, resp. als Dorfschullehrer, recognoscirt worden. In den letzten Tagen hat man im Amte Apenrade bei einem fanatischen eingewanderten dänischen Bauern Hausdurchsuchungen gehalten, und bei ihm Vorbereitungen zu einer Adresse von änhlichem Inhalt gefunden. Es ist sehr zu bedauern dass sich hier zu dergleichen Umtrieben noch Leute bereit finden lassen, doch sind die gesammelten Unterschriften sehr spärlich, und rühren fast nur von unwissenden Dienstboten her.
(Allgemeine Zeitung 12. september 1864)
Indsamlingen af underskrifter til en adresse var dog en del større end der antydes i artiklen. Den havde til formål at få den dansktalende del af Slesvig længst mod nord og på Als til at blive udskilt fra Slesvig. Adresserne blev sendt til civilkommissærerne og til kongen i København. En løsning som meget minder om det som blev til virkelighed ved afstemningen i 1920. Der blev også appelleret til den tysktalende del af Slesvig om at støtte op bag dette ønske. Bevægelsen havde formentlig sit udspring i klubben "Harmonie" i Haderslev. I Haderslev blev på samme tid dannet en Turnerforening af den tyske befolkning.
Skive. Det her i Byen liggende preussiske Militair blev igaar forøget med et Compagni Infanteri, saa her nu for Øieblikket ligger en Bataillon Infanteri og 1 Eskadron Husarer.
- Rigsraadsmedlem, Proprietær Brinck Seidelin til Østergaard i Salling blev i Løverdags Aftes af det pressiske Militair indbragt hertil Byen som Arrestant. Efter et kort Ophold her førtes Hr. Brinck-Seidelin under militair Bevogtning til Viborg, hvorfra han efter Sigende skal føres til Aarhuus.
(Skive Avis 12. september 1864)
Brinck-Seidelin blev løsladt efter 3 dage. Og senere forsøgt arresteret senere, men han var da bortrejst. Falkenstein truede med at beslaglægge hans ejendom, men den 7. november 1864 sluttede sagen med at militærguvernøren afgjorde:
"Da sich aus dem Berichte des Amthauses vom 4te d. M. herausgestellt hat, dass der Proprietær Brinck-Seidelin kein Proprietair ist, so erledigen sich damit die gegen seine Besitzung angeordneten Massregeln von selbst." (Sjællands-Posten 14. november 1864).
Det er uvist hvilken Brinck-Seidelin der er tale om. Embedsmanden Ludvig Christian Brinck-Seidelin (1787-1865) havde været medlem af stænderforsamlingen og af den grundlovgivende rigsforsamling. Men han havde ikke sæde i Rigsdagen eller Rigsrådet. Hans søn, Johan Christian Brinck-Seidelin (1827-1908) købte i 1871 Salling Østergård. Han sad i Folketinget fra 1864 og siden i Landstinget 1866-1875. I 1866 angives hans stilling som proprietær.
Ved valget til rigsrådets folketing i maj 1865 blev Brinck-Seidelin slået med 318 stemmer mod hans egne 264 stemmer af gårdmand Lybye i Viborg Amt.
Under overskriften "Ein neuer Donats" har Bismarck snuppet Danmarks venstre ben, Slesvig-Holsten. Han siger: "So, üb' Dich schön, mein Sohn! Es wird schon geh'n!" En stemme fra venstre siger: "Und wenn Du fällst, dann hast Du hier 'ne Stütze." Fra "Leuchtkugeln", 1. september 1864.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar