Oversættelse af tysk notits, original nedenfor:
Den nye borgmester i Aabenraa, Richardi, fratrådte sit embede og vendte tilbage til Kiel, fordi byens slesvig-holstenere krævede mere hensynsløse fremgangsmåder mod de dansksindede borgere, end han ville beskæftige sig med, og fordi han ikke kunne lide forhold overhovedet. Advokat Gottburgsen i Rendsburg, hjemmehørende i Slesvig og tidligere medlem af centralkomiteen for slesvig-holstenske foreninger, er nu trådt i hans plads.
Der neue Bürgermeister in Apenrade, Richardi, hat sein Amt aufgegeben und ist nach Kiel zurückgekehrt, weil die Schleswig-Holsteiner der Stadt ein rücksichtsloseres Verfahren gegen die dänischgesinnten Bürger von ihm forderten als worauf er sich einlassen wollte, und weil ihm überhaupt die Zustände nicht gefielen. An seine Stelle ist nun Advocat Gottburgsen in Rendsburg, ein geborner Schleswiger, bisher Mitglied des Centralausschusses der schleswig-holsteinischen Vereine, getreten.
(Allgemeine Zeitung 6. september 1864)
Richardi havde afløst borgmester Peter Iver Julius Lunn (1813-1907) som sammen med herredsfoged Bluhme var blevet sat i husarrest i april 1864 da man mente at have fundet beviser for at de havde hemmeligt samkvem med danskerne på Als. Lunn havde været borgmester, byfoged og byskriver i Aabenraa siden 1850. Han blev løsladt og afskediget en måned efter. Han blev derefter herredsfoged og skriver i Hasle, Vester Lisberg, Framlev og Sabro herreder fra 1866.
Den som Spion af Østerrigerne fængslede, nu frigivne pension. Vagtmester Johnsen skriver i "Cold. Av.": "Den 9de Marts d. A. blev jeg paa Veien fra Colding til Veile fængslet som formeentlig Spion og hensad i Fængslerne i disse tvende Byer indtil den 30te Mai. inden min Dom faldt, som lød paa 10 Aars haardl Fængsel i svært Jern. Den 1ste Juni, om Morgenen Kl. 4½, blev jeg bortført, Hænder og Fødder sammenlænkede. Min Doms Fuldbyrdelse var begyndt! Samme Dags Aften modtog min Kone en Gave fra en Østerriger, overbragt af tvende Officerer, af 10 preussiske Thaler med den Bemærkning: "de Smaa maatte ikke lide Nød!" Den samme Østerriger tilskrev under 10de Juni en dansk Embedsmand, at det var ham en kjær Pligt at kunne meddele denne, at han havde indsendt et Bønskrift til sin Herre, Keiseren, om at benaade mig ved den kommende Fredsslutning. Keiseren havde paalagt ham til den Tid at minde Allerhøistsamme om Bønnen. Østerrigeren tilføiede: "Idet jeg har den Ære at tilmelde Deres Høivelbaarenhed dette med Tilføiende, at jeg i rette Tid ikke skal undlade at gjøre de fornødne Skridt, beder jeg Deres Høivelbaarenhed godhedsfuldt at underrette Madam Henriette Johnsen herom, for at dette kan tjene den uskyldige Familie til Trøst." Men hvem var da denne Mand? Hvem var da denne østerriger, der i et fjendtligt Land handlede saaledes imod en Mand og hans Familie, som de østerrigske Krigslove havde dømt saa haardt? Denne Mand er Generalfeldtmarschallieutenant i den keiserlige Armee. Hans Navn er von Gablenz!"
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 6. september 1864).
Den danske Menighed i Flensborg vil efter Forlydende ikke blive ophævet, som det har været fortalt i tydske Blade, men derimod ville samtlige dens Privilegier blive den fratagne, saa at blandt Andet Menighedsmedlemmerne ville blive nødsagede til tillige at være i en af Byens tydske Menigheder og betale Afgifter begge Steder, hvoraf Følgen naturligviis vil blive, at den uformuende Deel af Menigheden vil tråde ud, fordi den ikke har Raad til al betale til to Præster paa engang for alle mulige kirkelige Handlingers Foretagelse, Og netop blandt den fattige Deel af Flensborgs Befolkning rekrutteredes den danske Menighed for en stor Deel, Man har desuden ogsaa paa anden Maade sørget for at gjøre Folk kjede af at gaae til dansk Gudstjeneste, thi efterat have afskediget begge de i Menigheden meget afholdte danske Præster Graae og Munch, har man nu til dansk Præst udnævnt en Person, hvem uden Tvivl meget faa af Flensborgs dansksindede Borgere ønske at benytte som Præst - nemlig en vis theologisk Kandidat Karstens, der er en Skolelærersøn fra Grumtofte i Angel. Han har udelukkende studeret ved Kjøbenhavns Universitet og har bl. A, under sit Ophold der i Byen ligget paa Regentsen, og har efter den Tid været Huuslærer paa en Herregaard i Sjælland, Da det imidlertid begyndte at see ud til, at Danmark skulde miste Slesvig, og der desuden blev saa mange Præstekald ledige ved de danske Præsters Forjagelse, besluttede Hr, Karstens ogsaa at drage over til Slesvig og tilbyde Civilkommissairerne sin Tjeneste, hvad han da ogsaa udførte. Civilkommissairerne (eller nok snarere den nye slesvigske Superintendent, Provst Godt i Grumtofte) fandt imidlertid Hr. Karstens's Fortid noget mistænkelig, og man betydede ham derfor, at han enten skulde modtage Embedet som dansk Præst i Flensborg eller ogsaa slet ikke vilde blive befordret. Uagtet det uhyggelige Forhold, som han jo kunde forudser at ville komme til at staae i til sin Menighed, tog han imod Embedet og vil nu en af Dagene blive indsat. At den danske Menighed imidlertid ikke vil komme til at blomstre, medens Hr, Karstens er Præst, er sikkert nok, og det er vel ogsaa de nye tydske Magthaveres Ønske, - De danske Borgerskoler i Flensborg ville rimeligviis ogsaa om nogen Tid paa en eller anden Maade blive ophævede eller bragte til at uddø (Dtlgr.)
(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 6. september 1864).
Gomme Frederik Aug. Graae var præst ved Helligåndskirken 1851-1864, og Frederik Vilhelm Munck kateket 1862-1864. S. Karstens fungerede som kateket i 1864. Herefter blev han præst i Kliplev 1865-1906.
Oversættelse af tysk artikel, se original nedenfor:
Altona, 3. sept. Den tysksindede befolkning giver også indrømmelser til Preussen i Sundeved og på Als, dog kun med forbehold for anerkendelse af den uafhængige hertug Frederik VIII, for hvem embedsmændene hidtil har vist meget lidt råderum til Slesvig, og som tværtimod understreger at Slesvig og selv Schauenburg-andelen i Holsten overgik i de tyske stormagters retmæssige besiddelse. I Gråsten udtalte "Sundevedforeningen" sig, som jeg ville nævne, for hertug Friedrichs nært forestående magttiltrædelse, for forening med Preussen i de tre kendte henseender og imod Scheel-Plessens repræsentation af hertugdømmerne; ligeledes i Augustenborg på Als hvor foreningen for ovennævnte hersker der skulle regere "i kraft af befolkningens vilje (d.v.s. tysksindet) og i kraft af den ældgamle statsret", ligeledes med resolutionerne fra byrådet i Neumünster, som også indrømmede at underordne sig under Preussen, for så vidt som en sådan kræver tysk interesse, og erklæret mod friherre. v. Scheel-Plessen. Flere og flere dels byer, dels landsamfund i Holsten (f.eks. flækken Pretz, som ikke havde sendt nogen, gennem flækkekollegiet, de slesvig-holstenske foreninger i Wandsbeck og i Flintbeck sogn) bliver også mere og mere involveret, så at det er et tåbeligt foretagende af "Nordd. Allg. Ztg." at skulle sætte bystyret ud af trit med befolkningens vilje. I Husum derimod hvor stemningen, som nye rapporter bekræfter, generelt er blevet meget trykket, har borgerforeningen (Slesvig-Holsten) udtrykt interesse for den der fremsatte ansøgning om at tilslutte sig byrådets beslutninger, og dermed kan bykollegierne, der som nævnt havde stemt for en midlertidig regering og øjeblikkelig annektering til Preussen, for at give et mistillidsvotum, ikke blive enige. -
Altona, 3 Sept. Die deutschgesinnte Bevölkerung kommt Preussen auch im Sundewitt und auf Alsen entgegen, aber nur unter Vorbehalt der Anerkennung des selbsständigen Herzogs Friedrich VIII, für welchen Schleswig herauszugeben die Officiösen bis jetzt sehr wenig Luft zeigen, die im Gegentheil hervorheben dass Schleswig und sogar der schauenburgische Antheil an Holstein in den rechtmässigen Besitzt der deutsschen Grossmächte übergegangen seyen. In Gravenstein hat sich, wie ich erwähnen wollte, der "Sundewitter Verein" für Herzog Friedrichs alsbaldigen Regierungsantritt, für den Anschluss an Preussen in den bekannten drei Beziehungen und gegen Scheel-Plessens Vertretung der Herzogthümer ausgesprochen; ebenso hat sich in Augustenburg auf Alsen der Verein für den genannten Herscher, der "kraft des Willens der Bevölkerung (d. h. deutschgesinnten) und kraft des uralten Landesrechts" zu regieren habe, ferner für die Beschlüsse des Neumünster'schen Städtetags, die ja ebenfalls Unterordnung unter Preussen zugeben, soweit solche das deutsche Interesse fordert, und gegen den Frhrn. v. Scheel-Plessen erklärt. Den beschlüssen des Städtetags treten auch immer mehr theils städtische, theils ländliche Gemeinden in Holstein (so z. B. der Flecken Pretz, welcher ihn nicht beschickt hatte, durch das Fleckenscollegium, die schleswig-holsteinischen Vereine zu Wandsbeck und im Kirchspiel Flintbeck) bei, so dass es ein thörischtes Unternehmen der "Nordd. Allg. Ztg." war den Städtetag ausser Zusammenhang mit dem Willen der Bevölkerung zu setzen. In Husum dagegen, wo, wie neue Nachrichten bestätigen, die Stimmung überhaupt sehr gedrückt geworden ist, hat sich der Bürger-(schleswig-holsteinische) Verein über den dort gestellten Antrag, den Beschlüssen des Städtetags beizutreten und so den Stadtcollegien, welche, wie erwänht, für Interimsregierung und unmittelbaren Anschluss an Preussen gestimmt hatten, ein Mistrauensvotum zu geben, nicht einigen können. -
(Allgemeine Zeitung 7. september 1864. Fra omkring dette nummer begyndte nyheder fra Slesvig-Holsten at vises under "Deutschland" og ikke så før i et selvstændigt afsnit i denne avis).
Illustration fra det humoristiske ugemagasin Kladderadatsch 25. september 1864: "Folgen des Eigensinnes eines Mannes, der sich seinen Rock mit wenigen Ausbesserungen hätte erhalten können, und nun leicht den schönsten Theil desselben verlieren kann" (Konsekvenser af stædigheden hos en mand, der kunne have beholdt sin frakke med få reparationer, og som nu let kan miste den smukkeste del af den). Bladet vurderede altså at pga. Christian 9.s egensind ville han ikke have små forbedringer af sin frakke, og på grund af det nu risikerer at miste begge frakkeskøder, Slesvig og Holsten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar