Befolkningen i Nordslesvig finder sig ikke længere saa rolig i Alt, som den før giorde; den mærker, at det bliver Alvor, og at det ikke kan nytte at sidde rolig og vente paa bedre Tider. Bestræbelserne for at beholde Embedsmændene nytte naturligviis Intet; Hammelev Sogn afgiver især et slaaende Exempel herpaa. Da Pastor Find skulde afsættes, sendtes saaledes en Deputation til Civilcommissairerne med en Adresse om at maatte beholde ham som Præst; men uagtet Adressen var underskreven af alle Sognefolkene, paa Tre nær, toges der ikke mindste Hensyn til den, medens andre Steder een eller to tydske Sognefolks Ønsker have været nok til at faae den gamle Præst bortjaget og en ny indsat. Det viser tydelig nok, hvad Hensyn der tages til Befolkningens Ønsker, naar de gaae i en anden Retning end de Regjerendes. Lignende Forsøg ere giorte flere Gange, altid med samme Resultal; kun en eneste Gang har Befolkningen ppnaaet sit Ønske, idet den ved Adresser og gjentagne Deputationer til Civilcommissairerne fik Udviisningsordren tilbagekaldt for Physicus Madvig i Haderslev; Embedet var der ikke Tale om; Ønsket gik kun ud paa at beholde ham som privat Læge. De nye Embedsmand blive heller ikke modtagne paa det Bedste; som Exempel kan anføres, at Pastor Eckell i Hammelev holdt sin Tiltrædelsesprædiken for de tre Personer, der ikke havde underskrevet Adressen om at beholde Find, tilligemed et Par Tydskere fra Nabosognene, medens forresten Sognefolkene samme Søndag i Masse kjørte til den danske Nabopræsts Kirke. Pastor Neergaard i Starup havde ved samme Leilighed ti Tilhørere, medens Kirken var overfyldt, da Pastor Tolderlund holdt sin Afskedsprædiken. Og endnu værre saae det ud i Vonsbæk, hvor Hr. Matzen maatte lade sig nøie med Degnen og hans Kone, foruden nogle Confirmanter, der vare tilsagte til Møde; ligesom samme Præst heller ikke har kunnet bevæge nogen eneste Bonde i Sognet til at give sig Huusly, indtil han kan flytte ind paa Præstegaarden, og derfor ogsaa har maattet tage sin Tilflugt til Degnen.
(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 16. september 1864)
De i Lemvig Havn henliggende beslaglagte Skibe, henved 40 i Tallet, skulle nu, efter Militairgouvernementets Bestemmelse, føres til Aalborg. Aarsagen hertil maa sandsynlig være, at Fjenden nu har indseet Umuligheden af at føre Skibene ud af Aggerkanal paa Grund af den lave Vandstand. Da Skibene, der for en Deel ere smaa og kun benyttes til Fjordfart, ere Eiernes eneste Erhverv, indgave disse for nogen Tid siden en Ansøgning til den fjendlige Overkommando om at maatte benytte Fartøjerne paa Fjorden, imod at vedkommende Kommuner garanterede deres Tilstedeværelse, naar denne fordredes. Denne Ansøgning blev afslaaet. Skibseierne gjorde ved Andragendets Indgivelse Vedkommende opmærksom paa, at Fartøjerne vare udsatte for at bedærves af Søorm, ved i længere Tid at henligge i Lemvig Havn og som et Beviis for denne Paastands Rigtighed medsendtes et Stykke Træ, som i nogen Tid havde ligget der og som derved var aldeles ødelagt. Mulig kan denne Oplysning ogsaa være Grunden til nævnte Foranstaltning. (M. Av.)
Aalborgs Rømning. I Mandags og i Tirsdags rømmedes Aalborg militaire Sygehuus af Preusserne og samtlige Syge og Læger ere afreiste sydpaa. Den endnu der liggende lille Afdeling af det tidligere afreiste 50de Regiment samt nogle faa Husarer fulgte efter i Onsdags tilligemed Feltpostkontoiret og Telegrafstationen. (Ab. S.)
(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 16. september 1864).
Oversættelse af tysk artikel, oversættelsen se nedenfor:
Fra hertugdømmet Slesvig, 11. sept. Ifølge den danske kirkekalender for hertugdømmet Slesvig er af de 228 prædikanter, der var i embedet den 1. november 1863 (Als og Tønninglen naturligvis undtaget) 118 født i Slesvig, hhv. , som det siges, i "Sønderjylland", 26 i Nørrejylland, 57 på Øerne, 1 på Island, 1 på Færøerne, 12 i Holsten og 4 (?) i andre tyske lande; d.v.s. 143 fra hertugdømmerne og Tyskland, 85 fra Danmark. Ifølge samme oplysninger blev 122 af samtlige prædikanter på Gottorp, i Glückstadt og i Flensborg undersøgt, i København 106, hvilket viser, at 21 slesvigske indfødte ikke bestod eksamen i landet, men i København. Af disse er siden 1. februar indtil nu enten gået væk eller blevet afskediget af den øverste civile myndighed: biskoppen, fra provstiet Aabenraa 5, fra provstiet Eiderstedt 2 (født i Slesvig-Holsten), fra provstiet Flensborg 28, fra provstiet Gottorf 11 (heraf 1 fra hertugdømmerne), fra provstiet Haderslev 10 (herunder 1 eksamineret på Gottorf); 1 fra Hütten provsti, 4 fra Husum og Bredstedt prost, 7 fra Sønderborg provsti, 14 fra Tønder provsti, altså 83 i alt. Det ses heraf, at de civile myndigheders arbejde med at omorganisere allerede har gjort betydelige fremskridt. (H.N.).(H.N.).
Aus dem Herzogthum Schleswig, 11. Sept. Nach der Angabe des dänischen Kirchenkalenders für das Herzogthum Schleswig waren von den 228 am 1 Nov. 1863 fungirenden Predigern (wobei Alsen und Tönninglehn natürlich ausfeschlossen sind) 118 geboren in Schleswig, oder, wie es heisst, in "Sönderjylland," 26 in Nordjütland, 57 auf den Inseln, 1 auf Island, 1 auf den Faröern, 12 in Holstein und 4 (?) in andern deutschen Ländern; also aus den Herzogthümern und Deutschland 143, aus Dänemark 85. Nach derselben Angabe waren von den sämmtlichen Predigern auf Gottorp, in Glückstadt und in Flensburg 122 examinirt, in Kopenhagen 106, woraus hervorgeht dass 21 geborne Schleswiger nicht das Examen im Land, sondern in Kopenhagen bestanden haben. Von diesen sind seit dem 1 Febr. bis jetzt entweder davongegangen oder durch die oberste Civilbehörde entlassen: der Bischof, aus der Probstei Apenrade 5, aus der Probstei Eiderstedt 2 (in Schleswig-Holstein geboren), aus der Probstei Flensburg 28, aus der Probstei Gottorf 11 (darunter 1 aus den Herzogthümern), aus der Probstei Hadersleben 10 (daunter 1 auf Gottorf examinirter); aus der Probstei Hütten 1, aus den Probstein Husum und Bredstedt 4, aus der Probstei Sonderburg 7, aus der Probstei Tondern 14, also zusammen 83. Es ergibt sich hieraus, dass das Reorganisationswerk der Civilbehörde schon bedeutend vorgeschritten ist. (H. N.).
(Allgemeine Zeitung 16. september 1864)
Brandskaden i Fredericia. (Frd. Av ) Efter hvad vi have bragt i Erfaring, udgjør Beløbet af de Brandskader, der ere indtrufne her i Byen under Belejringen og den paafulgte fjendlige Okkupation, ialt en Sum af 75,034 Rd., hvilken Sum udkommer saaledes: 1) Ved Beskydningen d. 20de og 21de Marts d, A, afbrændte 36 Gaarde og Huse, og den derved foranledigede Brandskade udgjorde 53,510 Rd. 2) For nogle Huse og Gaarde samt et Teglværk i paa Byens Mark, der afbrændtes efter militair Foranstaltning. 12,592 Rd. 3) Forskjellige andre Brandskader, der antages fremkaldte ved Uforsigtighed af Indkvarteringen 8,932 Rd. Disse Brandskader udgjøre imidlertid kun en ringe Deel af det Tab, Byen i det Hele taget har lidt ved Krigen, og den Skade paa Bygninger og Bohave, der iøvrigt er foranlediget deels ved Beskydningen og deels ved den af den stærke Indkvartering m. m. tilføiede Overlast, - der for Øieblikket ei lader sig nøiagtig opgive - , vil formeentligen langt overstige fornævnte Sum. Det er navnlig den nordlige Deel af Byen, der under Beskydningen Ieed mest, og uagtet der næsten faldt Granater i samtlige Byens Kvarterer, er det dog i Særdeleshed den nordlige Deel af Riddergade, Prindsessegade og Kjøbmagergade, der har været udsat for Ødelæggelse, ligesom ogsaa de fleste Brandskader der ere indtrufne. Naar der endvidere tages Hensyn til de Tab, Byens Befolkning har lidt deels ved Udredelse af Flytningsomkostninger for Familie og Bohave, deels ved Næringstab, idet som bekjendt alle Erhverv ved Handel, Fabriks- og Haandværksdrift, Søfart og Fiskeri i et meget langt Tidsrum have været standsede, saavelsom ved Ydelser af forskjellig Art til de fjendlige Tropper, vil det være indlysende, at Fredericia næstefter Sønderborg er bleven haardest hjemsøgt under Krigen.
(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 17. september 1864).
- Fra Nykjøbing skrives den 15de Septbr. i "Morsø Av.": Samtlige i Limfjorden beslaglagte Skibe ere ifølge Ordre fra Wien nu blevne frigivne, imod at den kgl. danske Regjering ligeoverfor de allierede Magters Regjeringer erklærer sig for Debitor af et saa stort Beløb, som den Sum maatte andrage, til hvilken Fartøierne ved en Taxationsforretning maatte blive ansatte. Samtidig med Efterretningen herom ankom en østerrigsk Marinelieutenant til Lemvig med den Instruction: strax at drage Omsorg for at Skibene bleve vurderede og derefter tilbageleverede Eiermændene med Frihed til al seile hvorhen de ville. Taxation har fundet Sled i Mandags Eftermiddag og allerede igaar ankom tvende af de ti i Nykjøbing hjemmehørende Fartøier hertil.
- Fra Holstebro skrives den 10de Septbr., at de deri Byen liggende 300 Mand østerrigske Tropper have faaet Ordre til at drage sydpaa inden 8 Dage. Endeel syge Soldater vare allerede den foregaaende Dag transporterede sydpaa.
- Ogsaa de i Lemvig liggende østerrigske Tropper skulle en af de første Dage forlade Byen.
(Skive Avis 17. september 1864).
Fra Fredericia-Egnen: "Man skulde troe, at Indqvarteringstrykket i vor Egn efterhaanden vilde formindskes; men dette er desværre langtfra Tilfældet. Leverancerne til Magasinerne ere siden sidste Vaabenhvile stegne til det Dobbelte, i flere Retninger til det Tredobbelte, og nu, da alt Forraad er opspiist, have mange Sogne for ublue Priser maattet indkjøbe, hvad de ikke havde. Her er den ærede Forpleiningscommission i Kolding kommen Beboerne til Hjælp ved at overlade dem Havre til den meget lempelige Priis af c. 5 Rd. 3 Mk. pr Tønde eller 3½ sk. pr. Pd. (den har ellers til almindeligt Hold her i Egnen kun kostet 3 Rd. 2 Mk. a 4 Rd. pr. Td.). At mange Sogne, ja saa godt som alle uden Undtagelse, ere komne i svære Restancer med Leveringerne, ligger i Sagens Natur, - og dog maa Alt inden kort Tid præsteres, ellers trues der med militair Execution. Ingen maa troe, at Tropperne nøies med hvad der leveres fra Magasinerne; i Husene er der desuden siden 26de Juni reqvireret alle mulige Gjenstande, saasom Æg, Smør, Kyllinger, Ænder, Høns, alle Slags Grøntsager, Kartofler, Mælk, Flæde, Sukker, Kaffe, Thee osv., og paa sine Steder er det med disse Reqvisitioner gaaet til Yderligheder, der grændse til det Utrolige." (Bl. T.)
- - -
Hobro, den 11te Septbr. Efterat den sidste halve Snees preussiske Husarer igaar Morges har forladt os for ligesom de tidligere (efter den 1ste August) herigjennem dragne større Troppeafdelinger at begive sig sydpaa, er der nu saavidt vides ingen preussiske Tropper Nord for Hobro eller i Byens Omegn; det her etablerede Magasin til Troppernes Forplejning er opløst og Alt venter nu efterhaanden tilbage til den gamle fredelige Tilstand, som nu i mere end 4 Maaneder har været ukjendt her. Idet vi nu haabe for sidste Gang at have seet de fjendtlige Tropper i vor By, skylde vi at udtale, at Troppernes Forhold har i det Hele taget været roesværdigt og baaret Vidnesbyrd om en stræng og samvittighedsfuld Iagttagen af militair Disciplin, men vi kunne da paa den anden Side heller ikke nægte os den Tilfredsstillelse at udtale, at Æren for at vor By har kunnet gjennemgaae saa vanskelige og byrdefulde Tilstande uden større Ulemper end de, der altid ville være uundgaaelige under en fjendtlig Occupation, ogsaa for en stor Deel tør tilskrives Byens Befolkning selv, idet det er lykkedes Befolkningen ligeoverfor Fjenden at undgaae saavel taabelige Yttringer af Animositet som upassende Familiaritet, og netop ved at iagttage den rette Middelvej i sit Forbold mod Landets Fjender, at afvinde disse en Agtelse, som har afspillet sig i deres hele Optræden. (Hobro Av.)
(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 19. september 1864).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar