At støvet ved stadens porte på hede dage dæmpes ved at stænke det med vand, er en meget god indretning som røber agt for publikums sundhed, bekvemmelighed og behagelighed. Man skylder unægtelig vedkommende autoritet tak derfor hvad enten det er sundhedskollegiet, eller magistraten eller kommandantskabet. Men alting, siger Salomon, har sin tid. Således er også til visse forretninger en tid af dagen mere belejlig end en anden. Næppe tillader fx politiet bønderne at skrige med tørv og amagerpigerne med rejer kl. 4 om morgenen da folkkan antages at behøve endnu en times tid længere ro før de vækkes. Deriomd kunne man ønske den gadefejning og vandstænkning ved glacierne ved Nørre- og Vesterport især hvis det skal ske med slaver, forlagt til den tidlige morgenstund. Næppe kan den opstilling af en række slaver ved stadens porte finde sted til en mere ubelejlig tid end søndag aften klokken 7-9. Dette skue er af den højeste grad af menneskejammer kan ikke andet end i de forbigåendes sind vække mismod og sorg, og undertegnede kender intet stærkere (om endog aldeles tavs) overhæng af tiggere. Man håber ved en spadseretur i en kølig aftenstund at stemme sindet til blive og behagelige følelser, og "glemme al verdens små besvær," men ved synet af slaverækken bliver man naturligvis så forstemt at man hellere måtte være blevet hjemme inden for sine fire vægge. Undertegnede som søndag aften den 16. juli kl. 7.30 gik ud af Nørreport og kl. 8.30 kom tilbage, havde begge gange denne scene af menneskelig elendighed at døje. Da han i den anledning henvendte sig til den slaverne bevogtende sergeant, svarede denne: kommandanten har befalet det.
Desiderius.
*** *** ***
Udgivere der flere gange i sit blad forgæves har fremsat det ønske at stadens gader på varme dage måtte stænkes med vand for at dæmpe det støv der ikke alene falder fodgængerne besværlig, men ved mindste vind eller under fejningen ryger ind i husene, og kaster sig på møbler, gardiner m.m. kan ikke lade denne lejlighed gå forbi uden at yde sin tak til stadens brave kommandant der ved foranstaltning af broernes stænkning med vand viser, som i så meget andet, sin agt for Københavns indbyggeres sundhed, bekvemmelighed og fornøjelse. Han kan heller ikke undlade atter at fremsætte det ønske at denne stænkning måtte ske såvel i forstæderne som indenfor stadens porte. Men han er ikke enig med ovenstående stykkes ærede indsender at stænkningen burde foretages kl. 4-5 om morgenen. For på varme dage ville det påstænkede vand så hurtigt bortdunste at man henimod kl. 56 om eftermiddagen da spadsereturene sædvanligvis begynder, næppe ville kunne mærke at stænkning var foretaget.
(Politivennen No. 238, Løverdagen den 22de Juli 1820, s. 3849-3852).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar