Hr. udgiver!
Da deres velbyrdigheds ugeblad Politivennen har rettet så mange fejl og bevirket at adskillige uordener er blevet hævede, så anmodes De herved om behagelig at gøre opmærksom på en del lazaroner, både af mand- og kvindekønnet der altid ses i kancelliets gård, dels at bade sig i solens stråler, dels at foretage en renselse fra bekendte insekter. Undertiden søger disse ulykkelige et skjul snart under trappen op til den såkaldte kancelligang, eller den til rentekammerets kollegiestue førende gang, snart ved siden af trappen henimod et af arkiverne i kancellibygningens forreste facade hvor de især henimod aften ses at forsamle sig. Vel forsøger partneren så ofte han bliver vidende derom at udjage disse personer, men desuagtet indfinder de sig straks igen, indtil endelig døren og porten lukkes. Det bemærkes imidlertid at hverken i kommissariatet eller den såkaldte Lerchiske Gård findes nogen tid nævnte lazaroner. I en bygning hvor flere af de første regeringskollegier findes og altså besøges af mange især høje fremmede, er det et højst væmmeligt syn som de nævnte mænd og især kvinder der udgør flertallet, afgiver, foruden at disses nærmelse og stundom påtrængenhed vidner om hvor dybt mennesket kan synke.
(Politivennen No. 237, Løverdagen den 15de Juli 1820, s. 3836-3837).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar