Beliggenheden ved Søen hører ikke til det ringeste af de Fortrin, der udmærke Kjøbenhavn. Foruden alle de Fordele, som en slig Beliggenhed medfører for Handelens og Skibsfartens Fremme, har det navnlig i sanitær Henseende sin ubestridelige Behagelighed og Nytte for en større By at have sin Plads ved et friskt Strømløb. Findes der end andre Søstæder i Danmark, hvor det Vand, ved hvilket de ligge, baade er bedre og friskere, saa nøies vi tog gierne med, hvad vi have, i den Hygienen og den offentlige Sundhedspleje Overbevisning, at der kun er faa Hovedstæder i Evropa, der kunne rose sig af en saadan Beliggenhed som vor og af de Fordele, denne medfører. Man skulde nu tro, at det da ogsaa maatte være en vigtig og betydningsfuld Opgave for de Mænd, der ere satte til at vaage over Københavns Udvikling, at sørge for, at de Fordele, Byen saaledes er i Besiddelse af formedelst sin Beliggenhed, stedse blive mere og mere udviklede, og derved atter bidrage til Statens Fremkomst Hvad der i saa Henseende er gjort til Handelens og Skibsfartens Fremme, kjende vi Alle; dette Afsnit af Kjøbenhavns Kommunalbestyrelses Begrædelsesbog ligger endnu saa aabent, de ubeskrevne Blade fyldes endnu stedse med nye Indlæg, og dette Spørgsmaal er jo endnu saa langt fra sin Besvarelse, at vi antage, at Læserne for Øieblikket have faaet mere end nok deraf og derfor heller ikke skulle trætte dem dermed. Men vi berørte, at Kjøbenhavns Beliggenhed ogsaa medførte store Fordele i sanitær Henseende. Hvad er der gjort for deres Udvikling? Naar man veed, hvilken Betydning Beliggenheden ved en ren og klar Strøm har, idet den forfrisker duften, forskaffer rettighed til gavnlige og sunde Legemsøvelser (Badning og Svømning) og derved tillige befordrer den Renlighedssands, som en stor Byes mindre bemidlede Befolkning trænger saa stærkt til, naar maa veed, hvor vigtig den er for Stadens Forsyning med Fisk og i mange andre Henseender, maa jo Enhver formode, at det har været en af de vigtigste Opgaver for Kommunalbestyrelsen at sørge for dette gunstige Forholds Vedligeholdelse. Men saa utroligt det end maa lyde, navnlig for Fremmede, er der dog, som vi Alle vide, Intet gjort for ikke at ødelægge og tilintetgjøre dette forhold. Der er i det sidste Hefte af de fortræffelig og vel redigerede "Hygiejniske Meddelelser" (Femte Binds første Hefte) fra Professor Hornemann, der har saa store Fortjenester af vor Sundhedspleie, fremkommet en Afhandling, der klart og lydelig viser helt den elendige Forfatning, hvori vor Havn befinder sig, og da Sagen er af temmelig megen Vigtighed, skulle vi tillade os at give vore Læsere et kort Udtog af Afhandlingen og ledsage dette med et Par Bemærkninger.
Vi ville da først indbyde Læserne til en lille Spadseretur langs med Stranden for at undersøge de forskjellige Badeanstalters Beliggenhed. Vi gaa ud fra Kallebodstrand hvor vi først træffe "Vesterbroes Badeanstalt et Sted, der aldrig har været ret meget benyttet, for en stor Del vistnok formedelst den uheldige Promenade, der fører dertil; men efterhaanden, som dette Territorium bliver bebygget, vilde den nok have faaet endel Betydning, hvis vi ikke her traf det første af de Appendices, hvormed samtlige Stadens Badeanstalter ere begavede. Denne Tilgift kaldes en Kloak og udmunder lige nedenfor Badeanstalten. For at Læseren ret kan danne sig en Forestilling om hvad en saadan Kloak indeholder, skulle vi underrette ham om, at den, foruden et Tilløb fra Blaagaards- og Vesterbroes-Kvarteret, endnu optager den berygtede Rosen- eller - som den er bleven kaldt med et betegnende Navn - Koleraaaen samt Gasværkets og den kemiske Fabriks Afløb med hele den store Mængde Ildelugtende og farlige Substanser, disse indeholde. Dog Vesterbroes Badeanstalt nyder ikke alene dette Gode; ogsaa den næste Badeanstalt, vi træffe paa "Rysensten", har sin betydelige Andel heraf, og som rimeligt er, da den er en af Stadens mest benyttede Badeanstalter, faaer den desuden et Tilskud fra en større Kloak der udmunder lige nedenfor Langebro, og fra et Antal af 10 (ti!) mindre Kloaker der have deres Udløb i Slotskanalen, saavelsom fra en stor Kloak paa Christianshavn og 7 (syv!) mindre, der gjennem Christianshavns Kanal føres ud i Havnen. Man vil altsaa let kunne forstaa, at Vandet forrige Sommer, hvad enten det var Norden- eller Søndenstrøm, stadig frembød den samme, alt andet end fristende, med Korkpropper, Kulstøv, døde Fisk, exkrementielle og forskjellige ubestemmelige Bestanddele opfyldte stinkende Strøm, hvis Behageligheder end yderligere forøgedes ved de 2-3 Muddermaskiner, der opmudrede hele Bunden, saaledes at Vandet paa ganske enkelte Undtagelser nær stedse havde en gulig eller graalig, men saagodtsom aldrig en ren klar Farve. - Fortsætte vi vor Vandring, træffe vi dernæst den militære Svømmeskole paa Holmen og lidt høiere oppe paa den anden Side Badeanstalten "Venedig". Foruden at disse naturligvis have deres Andel af de tidligere omtalte Kloakløb, er der specielt sørget for dem ved Anlæget af nogle meget store Kloaker, nemlig et Par paa Gammelholm, tre i Kvæsthusgade og en lige overfor "Venedig", og gaa vi endnu længere ud, træffe vi fire store Kloaker, hvoraf den ene, navnlig den næstsidste, ligesom bevogter Indgangen til Langelinie, en af Kjøbenhavns skjønneste Promenader, og den sidste for at danne et passende Sidestykke til Kallebodernes store Kloak, hvormed vi begyndte, foruden Spildevandet fra det Kvarter, hvorfra den udgaaer, nemlig Nørrebro, Blegdamsveien og Østerbro, tillige optager Kommunehospitalets Kloak med alle de smitsomme og exkrementielle Bestanddele, denne indeholder. Midt imellem disse to Kloaker ligge Badeanstalterne ved Kalkbrænderierne. Man seer altsaa, hvor vel der er sørget for Badeanstalterne; ved Optælling paa et med Prof. Hornemanns Afhandling sigende Kort have vi fundet afsat ikke mindre end 30 (tredive!!) større og mindre Kloakløb, der udmunde i Havnen, og flere ville rimeligviis komme til. Hvorledes dette har kunnet ske, hvorledes man paa en Tid, da hele det mellemste og nordlige Europa i større eller mindre Grad led under Koleraen, paa en Tid, da Hygiejnen og den offentlige Sundhedspleie have gjort saa store Fremskridt, har turdet bidrage til, at et i reglen klart Vand blev en stinkende Muldergrøft, uskikket til Badning, farlig ved sine giftige Uddunstninger, dødelig for Fiskene, det er ikke let at fatte. Men hvad der derimod er saare let at forstaa, er de Følger, som denne Ordning medfører. Hvad Badeanstalterne angaaer, ere deres Dage vistnok talte, navnlig for Ryssensten og Venedigs Vedkommende, ligesom jo ogsaa den militære Svømmeskole paa Holmen i ethvert Tilfælde bliver nedlagt. Det gunstigste Forhold vil være, at Vandets nuværende Beskaffenhed holder sig, som den er; men det Rimeligste er, at den Aar for Aar vil forværres. Dermed maa al Badning i Havnen ophøre og de tidligere antydede Fordele, som denne medfører, hæves. Fiskene, der udgjøre en betydelig Del af vore Levnedsmidler, ville ikke længere kunne leve i Vandet, hvad der allerede i denne Sommer har vist sig, idet dette virker dels dræbende dels svækkende paa dem, saa at man istedenfor friske, levende Fisk kun erholder matte, sygelige Fisk, hvis Nydelse endog kan være forbunden med Fare, og endelig ville de skadelige Uddunstninger ved de Smitstoffer, hvormed de opfylde Luften, virke særlig disponerende for den Kolera, som vi ifjor næsten ved et Vidunder have undgaaet. Man misforstaa os ikke, som om vi ere misfornøiede ved Anlæget af Kloaker; vi betragte tværtimod disse som et saa stort Gode Og tro, at de ere anlag efter en saa fortræffelig Plan, at vi ikke noksom kunne glæde os derover, men naar vi fremsætte Klager, er det kun fordi man har lagt dens Udløb paa saa uhensigtsmæssige Steder, og at man ikke har bevilget yderligere Pengemidler for at føre dem saa langt ud, at de ingen Skade kunne giøre. Man anlægger jo nemlig Kloaker væsentlig i den Hensigt under Jorden at aflede det Spildevand, som, naar det flyder gjennem Rendestenene, forpester Luften. Men naar man saa lader dette Spildevand løbe ud i de Kanal der flyder gjennem Byen, kjører man jo i Virkeligheden i Ring; thi ikke alene vil det saa ligefuldt inficere Luften, men ogsaa vil den Nytte, man tidligere havde af Strømmen, gaa tabt.
Der er altsaa Anledning nok til at tage under Overveielse, hvad der der gjøres for at raade Bod paa de ovenfor nævnte Onder, og Professor Hornemann fremsætter ogsaa i den Anledning et Forslag for Badningens Vedkommende. Vi skulle her angive dette. Det følger af det Foregaaende, at alle Steder i Havnen beliggende imellem Kalleboderne og Kommunehospitalets Kloak, ere lige uskikkede til Anlæg af den nye Svømmeskole for Militære, som der nu ved Nedlæggelsen af Holmens Svømmeskole bliver Spørgsmaal om, og som helst maatte staa i Forbindelse med den nye Badeanstalt. Det forstaaer sig derfor ogsaa af sig selv, at det vilde være bogstavelig at kaste Pengene i Vandet, naar man, saaledes som du i Udkastet til Fmameloven er foreslaaet, lægger Svømmeskolen ved Citadellet. Nei, skulle vi have friske og rent Vand, saa maa vi ud paa Dybet. Vel have Flere i denne Sommer benyttet Badene ved Charlottenlund og Klampenborg; men disse ligge for den store Mængde for langt borte, og Bekostningerne ved Ud- og Indturen blive ved jævnlig Badning ikke ganske ubetydelige. Professor Hornemann henleder derfor Opmærksomheden paa et af Løjtnant L. Saxtoph 1862 (i Illustreret Tidende" Nr. 27 for 1862) fremsat Forslag til en smuk og komfortabel Badeanstalt, beliggende ude paa Dybet, nemlig paa Refshalegrunden mellem "Lynetten" og Batteriet "Sextus", hvor Kongedybets Strøm bringer saa aldeles frisk Vand, som man kan ønske sig der. Planen er meget tillokkende; den gaaer ud paa at anlægge en lille Ø, "Lidoen", 100 Alen i Kvadrat paa et nedrammet Pæleværk. Midt paa Øen opføres en elegant Hovedbygning, 30 Alen i Kvadrat med Restaurationslokale, Musiksal, Damesalon, Læse- og Spillestuer, Billardværelse. Kurværelser osv. Rundt om Bygningen føres et bredt tækket Galleri, hvor man ved en Cigar kan nyde Udsigten og Forfriskninger, og Øen krandses af en Række Badehuse, elegantere udstyrede end Ryssenstens, af hvilke den ene Halvdel overlades Damerne. Der er saaledes Behageligheder nok, her bydes, og for at lette Publikum Adgangen er det Bestemmelsen, at smaa Dampgondoler skulle føre Badegjæsterne over til Øen, hvorved man altsaa faaer en lille Seiltur i Tilgift. Den Sum, der vil medgaa til Anlæget, er forholdsvis ikke betydelig; efter et nøiagtigt Overslag vil det koste omtrent 85 000 Rr., der skulle fordeles paa 850 Aktier a 100 Rd. Løjtnant Saxtorph har i sin Tid erholdt Koncession paa dette Projekt, hans Plan er bleven fordelagtig bedømt og anbefalet af Hovedstadens dygtigste Læger, og vi kunne ikke Andet, end at den i alle Henseender fortjener dette, og tro, at selv om det skulde lykkes at forbedre de nuværende Forhold i Havnen, fortjener den dog at blive realiseret; thi saa frisk og herligt Vand som det fra Kongedybet vil man i intet Tilfælde kunne skaffe i Havnen. Professor Hornemann omtaler ligeledes forskjellige Forslag, der ere fremkomne til Afhjælpelsen af det andet Onde, der følger af Vandets nuværende slette Tilstand, nemlig Fiskenes Sundhedstilstand, og det er jo ganske vist, at f. Ex. Dampkvaser og en smuk for Kjøbenhavn passende Fiskehal nok ville kunne raade Bod derpaa, og at det er Anlæg, man ligeledes i ethvert Tilfælde maatte ønske at se realiserede.
Vi tro imidlertid ikke, at man bør slaa sig tiltaals ved Havnens nuværende Tilstand. Den tredie Side af Sagen, som Professor Hornemann rigtignok ikke betoner videre, nemlig at Vandets Uddunstninger, navnlig i varme Sommere ville udbrede sig i Luften og bidrage stærkt til Udvikling af smitsomme Sygdomme, ere vi unægtelig tilbøielige at at tillægge den største Vigtighed. Der gives, som ovenfor vist Midler til Erstatning af de øvrige Ubehageligheder; men imod denne er der kun et eneste radikalt Middel - Forandring i den for Kloakernes Munding lagte Plan. Den vil maaske koste Meget; men man skal vel betænk at man hellere maa anvende store Summer nu hvor det kan ske med Nytte, end man - hvad Gud forbyde - hvis Kjøbenhavn atter skulde blive hjemsøgt af en Epidemi, maa øse Penge ud, blot for at Mildne Ulykke noget. De ovenfor angivne Udveie ere kun partielle Besvarelser af Spørgsmaal, der alle have en fælles Aarsag; var det da ikke bedre at man søgte at hæve denne og saaledes udrydde det Onde med Roden?
(Dags-Telegraphen (København) 20. februar 1867)
Hvad angår Illustreret Tidende og det nævnte nr. 27 for 1862, hvori Hornemann angiveligt skulle have henvist til et forslag af Saxtorph, så findes et sådant nummer ikke. Derimod findes der i Illustreret Tidende 2. marts 1862 nr. 127 s. 179 en ordret gengivelse af afsnittet i ovennævnte artikel om den planlagte badeanstalt. Uden illustrationer.
Kjøbenhavns Badeanstalter.
Den igaar omhandlede Artikel af Professor Hornemann er det rimeligvis, som har givet en af Actionærerne i Badeanstalten "Venedig" Anledning til at fremsætte for Aktieselskabets Generalforsamling, der vil blive afholdt den 25de ds , et Forslag om at flytte "Venedig" til Refshalegrunden. I Anledning af dette Forslag har Hr. Løitnam L. Saxtorph anmodet os om at optage Følgende:
Til Dhrr. Aktionærer i Badeanstalten "Venedig", betræffende Badeflaadernes Udflytning paa Refshalegrunden ved Kongedybet.
Af Professor Hornemanns fortrinlige Afhandling i det sidste Hefte af "Hygieiniske Meddelelser" om Kjøbenhavns Havn med Hensyn til Svømme- og Badeanstalter vil der sikkert være Dhrr. Aktionærer bekjendt , at Undertegnede allerede for flere Aar siden - i Erkjendelsen af, at Vandet i Havnen langtfra var saa rent som ønskeligt til Badning - havde foreslaaet en Badeanstalt paa Refshalegrunden ved Kongedybet, som er det eneste Sted i Byens Nærhed, hvor Havvandet er rent og friskt, og erholdt vedkommende Autoritets Tilladelse til dette Anlæg, der imidlertid, trods Sundhedskollegiets og de første af Hovedstatens Lægers Anbefaling, ikke kom istand af Mangel paa de fornødne Pengemidler.
Siden den Tid er Vandet i Havnen med hvert Aar blevet slettere og slettere, og Professor Hornemann har derfor nu bragt Sagen frem i Haab om, at en Plan til en Badeanstalt paa Refshalegrunden, mulig nu, som saa meget mere paatrængende nødvendig, maatte kunne realiseres navnlig ved en Medvirkning fra forskjellige Sider, saasom fra de offentlige Skolers og fornemlig fra Krigsbestyrelsens, idet den militaire Badeanstalt skal forlægges fra Gammelholm til et andet Sted, hvortil der paa Finantsforslaget er optaget et Beløb af 15,490 Rd. Jeg har endnu ikke nogen Udsigt til at kunne tilvejebringe Midlerne til at realisere min Plan som Dhrr. Aktionærer nærmere ville kunne bedømme af Nr. 27, 2den Marts 1862 af "Illustreret Tidende", men jeg har tænkt mig Muligheden af at opnaa en Begyndelse til et Badeanlæg, ved at den ærede Direktion bestemte sig til i den kommende Sommer at anbringe Flaaderne og Materialet fra Badeanstalten "Venedig" ude paa Refshalegrunden og med Understøttelse af Militairetaten tillige indrettede en Badeanstalt for de Militære ved at anbringe Afklædningskamre paa de af dem hidtil benyttede Svømmeflaader, der kunde, fortøjede paa samme Maade som "Venedigs" Flaader, udlægges i Nærheden af disse. Et mere permanent Anlæg af en Badeanstalt vilde da sikkert der udvikle sig heldig af denne Begyndelse ved den almindelige Erkjendelse af Vandets Fortrinlighed og Afstandens meget ringere Betydning, end Mange nu tillægge den.
Med Hensyn til Udførelsen af dette Anlæg paa Refshalegrunden skal jeg tillade mig følgende Bemærkninger.
Flaaderne bugseres ud paa Refshalen og førtøies ved et Muschanker (Fyrskibenes Pligtanker i Form af en Paraply, som aldrig ribber, hvormeget der end svaies) paa følgende Maade. Alle Flaader sammenhexes i deres Ringbolte med en 2' Kjætting efter hinanden overlang enten samlede eller i to Afdelinger, helst samlede; paa den forreste Flaade føres en Kiætting igjennem de 2 forreste Ringbolte til 2 Øiebolte midt paa Flaadens Sider for at styrke og bringe Trækket mere overlang. Denne Kjætting gjøres saa slap, at dens Bugt foran Flaadens Ende i Forening med Muscharikerets Kjætting danner en Hanefod, og der anbringes til ydermere Sikkerhed en Dublet af Kjætting med Muschankeret, men som hænger slæg, og som vil tottes og holde Flaaden, saafremt et Led i den første Kiætting skulde springe. Fortøiede paa denne Maade ville Flaaderne ligge sikre og have fuldkomment Svaierum for alle Vinde uden at blive uklare med Ankeret; tilmed er Bølgeslaget som Følge af Grunden ikke stærkere, end at Flaaderne kunne afride en Storm, da Vandstanden varierer imellem 3, 4 og 5 Fod, og Flaadernes Dybgaaende kun er nogle faa Tommer. Som yderligere Sikkerhed for Bølgeslaget under en Storm anbringes paa den forreste Flaade to Udlæggere, som støde sammen i en Vinkel lige i Vindøiet og kiædes med 4' høie Bord, dybgaaende med Flaadens Grundlinie, hvorved der vil fremkomme en skarp Stevan, der vil virke som en Bølgebryder og bringe Flaaden fri af Søerne.
Badekasser kunne aldeles bortfalde, ved at der anbringes Tremmer til løse Gittere, der sænkes og hæves med Vandstanden , hvorved de Badende, der benytte disse Rum, ere sikrede imod at komme ind under Flaaderne, eller ved at der anbringes Net af smekkert Linegods med Finkenetmasker og Vægt i Underkanten.
Paa den nye opfyldte Ø, som jeg har Tilladelse til at afbenytte, kunne Badekamre for Damer hensigtsmæssig opføres paa Pæle ganske paa samme Maade som de Engelbrecktske paa Citadelsveien. Bekostningerne herfor som for den her foreslaaede Overflytning af "Venedig" til Refshalen ville blive høist ubetydelige.
Overfarten til det nye Venedig vil ske lettest i 5 a 6 Minutter fra Toldboden ved en af de mindst dybgaaende af de smaa Bugserbaade, hvori der helst maatte indrettes Bugser-Selskabet kan leie en saadan Baad for en moderat Betaling for hele Sæsonen, der turde anslaaes til mindst 100 Dage. Et let og billigt Befordringsmiddel til at naa Toldboden for de derfra Fjerntboende haves alt nu i Sporvognene. og enhver yderligere Trang vil den private Foretagelsesaand nok søge at hjælpe paa.
Selv om man vilde anse det for utilraadeligt at forhøre Badebilletten med et Par Skilling, men vedblive med de vante Priser, er det min Overbevisning, at det nye Venedig, som Følge af det langt større Besøg, der i Henhold til det Foregaaende absolut maa kunne paaregnes, desuagtet vilde gjøre en god Forretning Det nye Venedig, beliggende paa Refshalegrunden, vilde være det eneste Sted i Byens Nærhed, hvor man med Sikkerhed veed, at man kan bade sig i frisk og klart Havvand, og det eneste Sted, hvor nogen Læge vilde kunne anbefale Patienten at benytte Søbade.
Idet jeg i Haab om en heldig Udvikling af denne Begyndelse tillader mig at frem komme for Dhrr. Aktionærer med dette mit Forslag, skal jeg tillige tilbyde min Tjeneste til som Driftsbestyrer at udføre og forestaa dette Arrangement og tillige overdrage Selskabet mine ovennævnte af Autoriteterne givne Rettigheder paa saa billige Vilkaar som mulig, og jeg troer at være saa bekjendt som praktisk Mand og Sømand, at det ærede Selskab ikke vil have nogen Betænkelighed ved al overdrage mig dette Hverv. Hensigten med det her Anførte er forinden Generalforfamlingen at oplyse Dhrr. Aktionærer om Detaillen ved at udlægge Venedig paa Refshalen, hvilket vil blive foreslaaet Selskabet af en Aktionær den 25de d. M.
(Dags-Telegraphen (København) 21. februar 1867)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar