Slesvigs indlemmelsen i Preussen i 1867 betød en demokratisering af det tidligere hertugdømme. Indtil 1864 var enevælden blevet opretholdt under den danske konge Frederik 7. Til valget i 1867 havde alle mænd som var fyldt 25 år og med statsborgerskab i et af forbundets lande valgret. Undtaget var personer som modtog fattighjælp - og kvinderne. Der blev også indført kommunalt selvstyre. Der blev indført forenings- og forsamlingsfrihed
Valget den 12. februar 1867 af 293 medlemmer til den nordtyske Reichstag markerede denne demokratisering. 9 medlemmer skulle vælges i de tidligere hertugdømmer og resultatet blev at Augustenborgpartiets kandidater vandt i 3.-9. valgdistrikt (Holsten og Sydslesvig). I 1. valgdistrikt (Haderslev-Aabenraa) vandt den danske kandidat. I 2. valgdistrikt (Sønderborg-Flensborg) blev den danske kandidat Ahlmann af Augustenborg valgt, med et par hundrede stemmer over de tyske kandidater.
Valgene i Slesvig.
Af den i vores Morgennr. meddeelte Fortegnelse over Stemmeantallet i de fire slesvigske Kredse fremgaaer, at Deeltagelsen i Valgene har været særdeles betydelig større i 1ste og 2den end i 3die og 4de Valgkreds. 2den Valgkreds staaer i saa Henseende høiest, idet der afgaves 19,740 gyldige Stemmesedler (svarende til 1/5 af Befolkningens Antal). I 1ste Valgkreds afgaves 18,752 gyldige Stemmesedler (imellem 1/5 og 1/6 af Befolkningens Antal. I 3die Kreds afgaves derimod kun 14,857 og i 4de Valgkreds kun 14,337 Stemmer, hvilket svarer til 1/7 af Befolkningens Antal. I 1ste og 2den Valgkreds ere, saavidt man kan skjønne, kun 1/8 af Vælgerne udeblevne fra Valget; i 3die og 4re derimod 1/3. Exempler paa, hvor mange Vælgere der have afholdt sig fra Deeltagelse i Valgene i de reent danske Districter af 4de Valgkreds. have vi allerede meddeelt efter "Vestslesv. Tid.", og fra flere andre Steder paa Vestkysten hører man Beklagelser over, at ikke faa Personer, der utvivlsomt havde maattet give Detlefsen deres Slemmer, af formeentlige Kloghedshensvn have undladt at stemme.
Hvad Forholdet imellem Candidaternes Stemmeantal i de forskjellige Kredse angaaer, saa faldt i 1ste Valgkreds over 4/5 af Stemmerne paa Kryger og neppe 1/5 paa Amtmand Kier. I 2den Valgkreds fik den nordslesvigske Deputations Ordfører i Berlin Ahlmann lidt om Halvdelen af Stemmerne, den augustenborgske Candidat Kraus lidt over 1/3, Regjeringens Candidat Matthiesen omkr. 1/7. I 3die Valgkreds fik den augustenborgske Candidat Baudissin 3/4, Regjeringens Candidat Schmidt-Vindeby 1/4 af Stemmerne. Endelig havde i 4de Valgkreds den augustenborgske Candidat Francke noget over Halvdelen, Regjeringens Candidat Beseler og den danske Candidat Detlefsen hver imellem 1/5 og 1/6 og Thomsen-Oldenswort 1/9 af de afgivne Stemmer. Den nordslesvigske Befolknings mangeaarige Repræsentant H. Kryger er altsaa i 1ste Valgkreds bleven valgt med en større Majoritet, end der er opnaaet i nogen af de andre Valgkredse. Størst var de Danskes Overvægt i Haderslev Vesteramt samt i Sundeved og paa Als.
Stemmeforholdet imellem de forskjellige Partier, saaledes som det har viist sig ved disse Valg, lader sig ikke nøjagtig bestemme, eftersom i 1ste Valgkurs baade det augustenborgske og det preussiske Parti var henviist til at stemme paa Regjeringscantidaten Kier, og der i 4de Valgkreds foruden Francke og Beseler endnu var en tredie tydsk Candidat, Thomsen-Oldenswort, hvis Anskuelser vist ikke ere meget forskjellige fra Franckes, men som dog nærmest maa ansees for en Localcandidat, medens Francke var det augustenborgske Parties egentlige politiske Candidat. Vi begaae dog neppe nogen stor Feil, naar vi regne de paa Kier faldne Stemmer til Regjeringens Parti og Thomsen-Oldensworts til det augustenborgske Parti. Herefter bliver Forholdet saaledes: Paa danske Candidater faldt der i alle 4 Valgkredse tilsammen 27,526 Stemmer, paa augustenborgske 27,526, paa Regjeringscandidater 12,037. Noget over 2/5 af de afgivne Stemmer tilhørte altsaa det danske Parti, næsten ligesaa mange det augustenborgske Parti *), og kun imellem 1/5 og 1/6 faldt paa Regjeringens Candidater.
Af ulige større Interesse end en saadan Opgjørelse af Partiernes samlede Styrke i hele Slesvig er imidlertid det Resultat, som kan drages af disse Valg med Hensyn til Nationaliteternes Gruppering. Man kan være sikker paa, at enhver enkelt Slesviger, der har stemt paa en af de danske Candidater, ubetinget ønsker at gjenforenes med Danmark, medens man fra tydsk Side ingenlunde kan tage alle dem til Indtægt, der have givet de augustenborgske eller Regjeringens Candidater deres Stemme. Det maa nemlig erindres, at den Magt, som til en given Tid er den herskende i et Land, efter Sagens Natur altid kan gjøre Regning paa en heel Deel Stemmer. Desuden er der efter talrige herom fremkomne Vidnesbyrd - hvilke vi ikke i det Enkelte kunne controlere, men som dog uden Tvivl samlede fortjente en vis Grad af Opmærksomhed og Tiltro - ikke fra Regjeringens (idet denne tvertimod findes at være gaaet aldeles loyalt tilværks ved Afstemningerne), men fra de Tydsksindedes Side anvendt Trusler og Bestikkelser i et temmelig stort Omfang og maaskee paa sine Steder endog begaaet Kunstgreb ved selve Stemmeafgivningen. Den Linie, der fremkommer, naar man adskille de mindre Valgdistricter, i hvilke Fleertallet har stemt paa danske Candidater, fra dem, i hvilke tydske Candidater have faaet Majoriteten, kan endelig paa Grund af den Maade, hvorpaa Valgkredsene ere fordeelte, ikke betragtes som overeensstemmende med den virkelige Nationalgrændse. Medens nemlig 1ste og 3die Valgkreds inndbefatte Hertugdømmers nordligste og sydligste Deel med Grændselinier i det Væsentlige fra Øst til Vest, er den midterste Deel af Slesvig deelt i tvende Valgkredse ved en Linie fra Nord til Syd. Herved ere i disse to Valgkredse danske og tydske Elementer blevne blandede sammen paa, en for de Danske ingenlunde fordeelagtig Maade. I 2den Valgkreds har dette, paa Grund af de Danskes ubetingede Overvægt, ikke udøvet nogen Virkning paa Valgets Udfald, skjøndt maaskee nok paa Stemmeforholdet i enkelte af de mindre Valgdistrikter. Derimod har Virkningen været meget kjendelig i 4de Valgkreds, der omfatter Vestkysten i et smalt Belte lige fra Haderslev Amts Sydgrændse til Eideren.
Efter disse Bemærkninger skulde vi angive Grændseskiellet imellem de Distrikter, hvor danske og hvor tydske Candidater have Fleertallet. Linien begynder paa Vestkysten ved Hvidaaens Udløb og følger denne Aa indtil Tønder Byes District **); den slaaer en lille Buen udenom Tønder og gaaer derpaa mod O. S. O. langs Grænsen imellem Slaugs og Kjær Herreder af Tønder Amt; derpaa gjør den en stor Bue mod Syd omkring Sognene Bov og Handeved. Flensborg Byes District samt Adelby og Rylskov Sogne indtil Flensborg Fjord. Nord for denne Linie ligger der vel et Par Enclaver (Høier og Løgumkloster Flækker), hvor tydske kandidater have faaet en lille Majoritet, ligesom ogsaa Syd for samme enkelte adskilte Districter, hvor danske Candidater have faaet Fleertallet; men dertil er der ikke taget Hensyn. Syd for denne Linie ligger der et Belte, indbefattende den største Deel af Kiær Herred (Tønder Amt) og saagodtsom alle de øvrige Districter i Flensborg At, hvor de danske Candidater have faaet et meget anseligt Antal Stemmer, tildels endog relativ Majoritet, i et Par Districter - som nys bemærket - absolut Majoritet. Ogsaa Syd for dette Belte er der faldet Stemmer paa de danske Candidater: selv i 3die Valgkreds, hvor det med Hensyn til Resultatet maatte være aldeles unyttigt, har forhenværende Senator Peschke faaet endeel Stemmer ikke blot i Slesvig By, men i Hytten Amt imellem Dannevirke og Eiden.
Resultatet af Valgene i deres Heelhed har til Evidents godtgjort, at den danske Nationalitets Omraade i Slesvig ikke er mindre, end man fra dansk Side har paastaaet, men, naar alle Omstændigheder tages i Betragtning, maaskee endog i Virkeligheden større, end vi selv have antaget. Dette er et Moment af ikke ringe Betydning; thi om man end bør vogte sig for at overvurdere det, saa turde dog saa Meget være vist, at hvis navnlig Valget i 2den Kreds havde faaet et andet Udfald, vilde dette have kunnet faae en Betydning, som der nu ikke kan være Spørgsmaal om at tillægge det.
*) Paa de "agustenborgske" Candidater stemte ikke blot Prætendentens egentlige Tilhængere (som holde paa "Slesvig-Holsteens" Selvstændighed), men ogsaa de slesvigske Particularister (der holde paa Slesvigs Udelelighed) og endelig Størstedelen af de i national Henseende Ligegyldige, der af en eller anden Grund ere utilfredse med den nye Regjering.
**) Dog mangler Angivelse om Stemmeforholdet i Uberg Sogn umiddelbart Syd for Tønder; hvis den danske Candidat har havt Fleertallet her, bliver Tønder By en tydsk Enclave midt i danske Districter.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 18. februar 1867).
I 3. kreds (der bl. a. omfattede Frederiksrad) blev grev Eduard Baudissin valgt. Han havde i krigen 1848-1851 været premierløjtnant i den slesvig-holstenske hær.
Fra Slesvig-Holsten, 19. februar Ifølge officielle rapporter afgav i alt 132.155 vælgere deres stemme i alle hertugdømmernes ni valgkredse. Heraf tilfaldt kun 14.915 de decideret preussisk-sindede kandidater Scheel-Plessen, Reventlow-Starzeddel, Beseler og Matthiesen. For de kandidater der tidligere, nogle af dem for ganske nylig, var gode slesvig-holstenere, men som nu er klar til at "glemme hvad der skete" og til at "forlige sig med Preussen" af resignation over for Slesvig-Holstens skæbne, hvilket synes at dem uundgåelige, d. v. s. for Schmidt-Windebye, Thomsen-Oldensworth, Boysen, Scharmer, Bokelmann (-Rethwischhöhe), stemte kun 12.813 vælgere. Vi kan se bort fra de få Lassalleanere, der kun gjorde deres tilstedeværelse mærket i tre valgkredse, samt de andre fragmenterede stemmer. Tilbage står flertalsstemmerne i alle valgkredse, og nogle mindretal. De første talte 88.902, heraf 24.955 danskere. Det efterlader 63.947 tyskere fra Slesvig-Holsten der kan betegnes som modstandere af den preussiske regering og utilfredse med annekteringen. Antallet af danskere bør tilføjes de 2.528 stemmer der tilfaldt den danske modkandidat til Francke, Detlefsen i fjerde kreds, så det samlede antal er 27.493. Et sådant resultat i Nordslesvig som er så ubehageligt set fra tysk side, er i årevis blevet forudsagt af alle med kendskab til Nordslesvigs forhold og karakter i tilfælde af triumf for de preussiske annekteringsbestræbelser. Den sikreste måde at miste Nordslesvig på er at stille spørgsmålet: om det er preussisk eller dansk. Foruden de ovennævnte 63.947 tyskere fra Slesvig-Holsten er der også 6.803, der stemte forgæves på regeringsråd i anden kreds, D. Kraus, mod den sejrende danske kandidat Ahlmann, i stedet for for borgmesteren Matthiesen, som var indstillet af det preussiske parti. I alt 70.750 vælgere i Slesvig-Holsten stemte anti-preussisk eller anti-annektering. Dette resultat som er opnået under de herskende omstændigheder, vidner om en holdning hos befolkningen i Slesvig-Holsten som ikke kan misfortolkes, og viser tydeligt hvor meget de stadig føler sig krænket over den vending der er sket med hensyn til deres juridiske overbevisning, deres behov og deres ønsker.
Aus Schleswig-Holstein, 19 Febr. Den amtlichen Mittheilungen zufolge haben in sämmtlichen neun Wahlkreisen der Herzogthümer zusammen 132,155 Wähler ihre Stimmen abgegeben. Von diesen sind auf die entschieden preussischgesinnten Candidaten Scheel-Plessen, Reventlow-Starzeddel, Beseler und Matthiesen zusammen nur 14,915 gefallen. Für diejenigen Candidaten die ehemals, zum Theil noch in jüngster Zeit, gute Schleswig-Holsteiner waren, jetzt aber aus Ergebung in das ihnen unvermeidlich scheinende Schicksal Schleswig-Holsteins zum "Vergessen des Vorgefallenen", zur "Versöhnung mit Preussen" bereit sind, also für Schmidt-Windebye, Thomsen-Oldensworth, Boysen, Scharmer, Bokelmann (-Rethwischhöhe), haben nur 12,813 Wähler gestimmt. Von den wenigen Lassalleanern, die scih bloss in drei Wahlkreisen überhaupt bemerkbar gemacht haben, sowie von den sonstigen zersplitterten Stimmen, können wir absehen. Bleiben also zu betrachten die Stimmen welche die Majoritäten in den sämmtlichen wahlkreisen gebildet haben, und einige Minoritäten. Die ersten haben 88,902, unter ihnen 24,955 Dänen, betragen. Bleiben 63,947 deutsche Schleswig-Holsteiner, welche als der preussischen Regierung entgegen und mit der Annextion unzufrieden zu bezeichnen sind. Die Zahl der Dänen muss noch um die 2528 Stimmen vermehrt werden welche im vierten Wahlkreis auf den danischen Gegencandidaten Franckes, Detlefsen, gefallen sind, so dass sie im ganzen 27,493 beträgt. Ein derartiges, vom deutschen Standpunkt aus so unerfreuliches Resultat in Nord-Schleswig ist Jahre hindurch von allen der Verhältnisse und des Charakters der Nord-Schleswiger Kundigen für den Fall des Triumphs der preussischen Annexionsbestrebungen vorausgesagt worden. Der sicherste Weg Nord-Schleswig zu verlieren, ist der ihm die Frage vorzulegen: ob is preussich oder dänisch seyn wole. Zu den oben genannten 63,947 deutschen Schleswig-Holsteingern kommen noch 6803 hinzu, welche im zweiten Wahlkreis vergeblich für den Regierungsrath a. D. Kraus gegen den siegreichen dänischen Candidaten Ahlmann gestimmt haben, statt für den von der preussischen Partei aufgestellten Amtmann Matthiesen. Somit haben im ganzen 70,750 Wähler in Schleswig-Holstein im anti-preussischen oder anti-annextionistischen Sinne gestimmt. Dieses Resultat, erreicht unter den obwaltenden Umständen, gibt ein nicht misszudeutendes Zeugniss für die Gesinnung der Schleswig-Holsteiner ab, und zeigt deutlich wie sehr sie sich hinsichtlich ihrer Rechtsüberszeugung, ihrer Bedürfniss und Wünsche durch die eingetretene Wendund der Dinge noch immer gekränkt fühlen.
(Allgemeine Zeitung, 22. februar 1867)
Valgresultatet i 4 kredse: 1. valgkreds: Kryger (15.028), amtmand Kier (3.703). andre (22). 2. valgkreds: Proprietær Ahlmann 9.927, regeringsråd Kraus (augustenborgsk) 6.803, amtmand Matthiesen (preussisk) 2.807. 3. valgkreds: Grev Baudissin (augustenborgsk) 11,758, godsejer Schmidt (preussisk) 2.933, senator Peschke (dansk) 166. 4. valgkreds: Francke (augustenborgsk) 7.342, Beseler (preussisk) 2.595, godsejer Detlefsen (dansk) 2.538, fhv. amtmand Thomsen-Oldensworth (mellemparti) 1.623.
Nicolai Ahlmann (1809-1890) ejede på daværende tidspunkt den tidligere augustenborgske gård Werthemine i Asserballe sogn som han i 1861 bortforpagtede og bosatte sig i Augustenborg. Han var ordfører for den deputation ("de 47") der efter Pragfreden ville bringe kong Wilhelm befolkningens tak for art. 5. Sammen med H. A. Krüger hævdede han under grundlovsforhandlingerne Nordslesvigs særlige ret. Ved valget til den ordinære rigsdag i august 1867 opnåede han på grund af en omlægning af valgkredsene ikke genvalg, men i november valgtes han til medlem af den preussiske landdag for Sønderborg-Åbenråkredsen og genvalgtes indtil sin bortrejse fra Nordslesvig. Han kom imidlertid aldrig til at indtage sin plads i landdagen, idet han og Krüger nægtede at aflægge forfatningseden uden forbehold. Ahlmann flyttede i 1875 til København og beskæftigede sig ikke længere med Nordslesvig. Han blev begravet på Frederiksberg Kirkegård.
Dødsfald. Efter land Svagelighed er Hans Krügers Meningsfælle i den tyske Rigsdag Nicolai Ahlmann i Onsdags Morges afqaaet ved Døden paa Frederiksberg ved Kjøbenhavn. I Nationaltidende, hvis Redaktør tidligere har redigeret et sønderjysk Blad, læses følgende: Ahlmann var født i Sønderborg den 17de November 1889 og opnaaede altsaa trods sin svage Helbred en Alder af over 38 Aar. Efter at have været Forpagter paa Juellinge fra 1839 til 1847 og ejet en Gaard i Skaane i en halv Snes Aar kjøbte han den tidligere augustenborgste Hovedgaard Werthemine paa Als. Det var først Krigens sørgelige Udfald, der bragte ham til at spille en politisk Rolle. Allerede 1866 var han Fører for de 47 Sønderjyder, som drog til Berlin for at overrække Kongen af Prøjsen den store Petition i fire tykke Bind, hvori over 17,888 Sønderjyder forlangte Pragfredens Artikel V udført, men opnaaede ikke at faa Audiens hos Kongen. Da der saa i Februar skulde vælges til den tyske Rigsdag, var Ahlmann selvskreven til at repræsentere anden slesvigste Valgkreds (Flensborg Amt. Als og Sundeved) og valgtes ogsaa med et ikke ringe Flertal, i det det rent danske Als kunde opveje det tyske Angel ved Hjælp af et dansk Flertal i Flensborg By. Sammen med Krüger, som var valgt i første slesvigske Kreds (Haderslev og Aabenraa Amter) sad han l den første nordtyske Rigsdag. Fra denne Samling er bedst kjendt deres Erklæring om Nordslesvigs statsretlige Stilling, som ender med de Ord: "Vi er danske, vi vil forblive danske, og vi vil behandles efter Folkerettens Grundsætninger." Den nordtyske Rigsdag blev samme Foraar opløst og ny Valg udstrevet til Juli Maaned. Forinden havde Bismarck snildelig søgt at forhindre Ahlmanns Gjenvalg ved at tage Als og Sundeved fra anden Kreds og henlægge dem til første Kreds, medens Aabenraa Amt loges fra første Kreds og henlagdes til anden Kreds Da det langt mindre Aabenraa Amt ikke kunde opveje det store Flensborg Amt, faldt Ahlmann ved Valget. Til den prøjsiske Landdag kunde hans Valg dog ikke forhindres, og her sad han sammen med Krüger til 1875, eller rettere, de sad der ikke. Hvert Aar nægtede de at aflægge Ed paa den prøjsiske Forfatning, og Ahlmann har affattet en hel Række Motiveringer af denne deres Holdning, som efterhaanden umuliggjorde enhver Deltagelse fra deres Side i Forhandlingerne. I 1875 var Ahlmann træt af den opslidende Kamp, og trods de ivrigste Overtalelser fra hans politiske Venners Side var han ikke at formaa til at blive i Slesvig, men flyttede til Kjøbenhavn. hvor han siden har ført en rolig, ubemærket Tilværelse. Den sidste Gang. han viste sig offentlig her, var vistnok ved Afsløringen af Frederik den syvendes Rytterstatue paa Kristiansborg Slotsplads som Fører for en Deputation af 22 Sønderjyder og ved det efterfølgende store Festmaaltid, som Hovedstadens Mænd gav til Ære for Deputationen.
I aandelig Begavelse stod Ahlmann over Krüger, men uden at eje dennes haardnakkede Modstandskraft og Udholdenhed. Paa Als udøvede han tidlig en mægtig Indflydelse, der efterhaanden udstrakte sig over hele Nordslesvig. Uden egentlig at være veltalende havde han en egen Maade at faa de patriotiske Strænge til at dirre hos sine Tilhørere, der gjorde, at han hørtes med nok saa megen Opmærksomhed som Krüger. Men disse to af Ydre og Naturer saa grundforskjellige Personer besad tilsammen netop de rette Egenskaber til at beherske og lede Folkestemningen i hin kritiske Periode, og har Ahlmanns Navn end ikke den Glans, der hviler over Krügers lige fra 1848, saa bør det dog ikke glemmes, at han i den aller vanskeligste Periode i Krügers Liv stod trofast ved hans Side.
(Næstved Tidende. Sydsjællands Folkeblad 14. februar 1890).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar