"Tosse-Huldas" natlige fester forbi.
Det er et karakteristisk tidens tegn, at de hemmelige "gæstehjem", som smarte repræsentanter for nattelivet kvindelige garde altid opretter, når de selv er blevet en kende til års, og som tidligere altid lå i de forreste af Vesterbros sidegader eller nede på Gammelholm, nu efterhånden er rykket ud på de fjerneste forstæders villaveje, hvorhen man med nogen føje kan regne med, at sædelighedspolitiets øje og hånd ikke så let rækker.
Et "Glædens hus" i europæisk format.
Men - Sædelighedspolitiet har alligevel fulgt skridt med udviklingen, hvad det har dokumenteret ved det kup, der er foretaget i nat, og som har bragt en meget kendt "dame" af den københavnske halvverden ind bag lås og slå.
"Damen" er frk. HuIda Johansen, der under sit øgenavn "Tosse-Hulda", vil være bekendt fra tidligere omtale her i bladet - i ordets snildeste betydning: ikke for sine dyders skyld.
Hun fik for nogen tid siden, efter at der var overgået hende en betinget dom for usædelighed, plads som "husbestyrerinde" hos bibliotekar O. S. Jensen, der bebor den store, pragtfulde villa nr. 14 ude på den idylliske vej Valbygårds Alle ude i Valby, som ejes af blikkenslagermester Bodholdt.
Hvorledes damens position i hjemmet egentlig har været, kan være ligegyldig. Men forholdet blev efterhånden dette, at Tosse-HuIda der åbenbart ikke er så tosset endda, nu i de sidste måneder har haft fuld og uindskrænket myndighed og dispositionsret over syv af villaens store værelser, mens bibliotekaren har indskrænket sig til at bebo en enkelt lille afsides salon.
Og frøkenen, der for resten ved siden af driver en cigarforretning i ejendommen Westend nr. 18, har ladet villaen møblere i østerlandsk stil med en overdådig afbetalingsødselhed, der har virket ligefrem forbløffende på de folk - af begge køn - der har haft den ære at være gæster derude.
Drømmevillaen
var det navn hvorunder Valbygårds Allé nr 14 nu til slut var kendt og skattet i det glade København, der lever aftenens og nattens første timer i "Palais de danse" og som ikke ejer evne til at slukke feststemningen så brat og primitivt som lysene slukkes i det gamle Figaro-Palads.
Så gik automobilerne jo i den sene nattetime ud til Valby til - til "Drømme-Villaen", hvor Tosse-Hulda var en imødekommende og gæstfri - men dyr - værtinde som uden smålige hensyn gav husly til de herrer og damer som begærede sligt, og som var hende bekendte som eller i hvert fald skønnedes at være "vederhæftige" købere!
En flaske champagne kostede en bagatel af 150 kr., smørrebrød 2 kr. pr. stk. osv. - og derhos måtte der ligesom i de russiske "Glædens Huse" erlægges en fast afgift på 100 kr. til værtinden for selve opholdet i et af villaens værelser, så man kan forstå at "Tosse-Hulda" havde masser af penge i sparekassen og både hest og vogn. da da politiet nu slog ned i idyllen og rev det hele i stykker.
Politi ved alle indgangene og ved alle vinduerne.
Sædelighedspolitiet har haft huset under observation de sidste 3-4 nætter og hver nat konstateret, at mindst en halv snes automobiler mødte op og afleverede en Iast af herrer og damer. Og i nat skred man altså ind.
Alle adgange til villaen blev pludselig ved tretiden spærret af politi - også udenfor vinduerne posteredes der uniformerede betjente for at udelukke flugtforsøg ad denne vej. Og på et givet signal blev hoveddøren sprængt, hvorefter seks sædelighedsbetjente trængte ind i huset.
Man fandt en del herrer samlede om et overdådigt frokostbord, men ellers af damer kun to purunge pigebørn, af hvilke den ene var efterlyst for tyveri, mens den anden hørte til byens allerletteste kavaleri. Herrerne, blandt hvilke der var et par meget kendte københavnere og et par omtrent lige så kendte matadorer fra en sjællandsk provinsby, fik lov til at gå, da man havde sikret sig deres navne som vidner. Men de to unge piger og værtinden selv måtte med til domhuset som anholdte.
Og nu sidder "Tosse-Hulda" i kachotten oppe på Nytorv, medens ,"Drømme-Villaen" derude i Valbygårds Allé ligger hen, øde og tom og mørk.
Undtagen netop lige det værelse hvor bibliotekar O. S. Jensen, der slet intet har hørt til de natlige fester og ikke har haft den ringeste anelse om sin husbestyrerindes store Gæstfrihed, sidder ene tilbage ved sin studerelampe og sine bøger.
(Aftenbladet (København), 11. marts 1922).
Drømmevillaens Saga.
Tosse-Hulda dømt.En Kaution paa 6,000 Kr. for at komme paa fri Fod I tre Dage.
Dommer Spang-Hansen i Byrettens 7. Afdeling nød i Gaar den udsøgte Ære at blive præsenteret for den hidtidige Værtinde i "Drømmevillaen" ude paa Valbygaardsvej Nr 14. Frk Hulda Josefine Emilie Johansen, der, som fortalt, forleden blev arresteret, sigtet for foruden sin, i hvert Fald delvist lovlige Cigarhandel i Westend Nr. 13, al have drevet et lidt for gæstfrit "Natteherberge" paa Valbygaardsvej
Overretssagfører Viggo Andersen, der var mødt som privat engageret Defensor for Tosse Hulda. holdt en lang Forsvarstale for hende og henstillede til Dommeren, at hun kun blev tiltalt for ulovlig Udskænkning af "Spiritus", Men der blev intet Hensyn taget til dette Defensorat. Dommen, der faldt straks efter, lød paa, at Damen skal hensættes i Fængsel paa sædvanlig Fangekost i 3 Maaneder.
Overretssagførei Andersen anmodede derpaa om, at Tosse Hulda maatte blive løsladt en Tid, saa hun kunde faa Tid til at afvikle sin Forretning I Westend og i det Hele ordne sine Sager. Men herom vilde Politiassessor Madsen, der repræsenterede Anklagemyndigheden, ikke høre Tale. Og først, da Overretssagføreren havde stillet en kontant Kaution paa 5000 Kr fik Damen lov at gaa og blive borte i tre Døgn for at berede sig til de tre Maaneders Faste.
Hun skal møde igen i Retten paa Torsdag Eftermiddag. Ellers fortaber hun de 5000!
(Aftenbladet (København) 21. marts 1922).
Gadenavnet er forkert, der er ikke tale om Valbygårds Alle (det var der ikke noget der hed), men Valbygårdsvej 14. I Krak 1920 ganske som der står i artiklen, ejet af blikkenslagermester A. Bodholt, og beboet af bibliotekar O. S. Jensen.
"Tosse-Hulda" var i august 1920 blevet arresteret for at have smadret ruder i en ejendom ved Nørrevold. Ejendommens ejer, en kendt grosserer, havde samlet to "damer" fra Vesterbro op. Den ene var Hulda Josephine Emilie Johansen ("Tosse-Hulda") - der drev en "forretning" i Westend. I nattens løb gik "Tosse-Hulda" af ukendte årsager amok. Hun blev løsladt efter at have deponeret et erstatningsbeløb.
"Gæsterne" var tilsyneladende nogle "Gullach-baroner". Ved razziaen anholdtes derudover Orla Hansen, som tidligere havde været sigtet i det dengang uopklarede chaufførmord på Anneksgårdsvej ved Damhussøen. Han fik dog 200 kr i erstatning for uforskyldt varetægtsarrest. Pengene førte ham til "Tosse-Hulda".
Marts 1924 var hun igen anklaget for rufferi, stadig for virksomhed i Valbygårdsvej, og nu udvidet med en filial i Dannebrogsgade 16. Byretten dømte hende til 6 måneders tvangsarbejde, Orla Hansen 3 måneder. Landsretten stadfæstede denne dom i juli 1924. Hun døde umiddelbart efter, og blev den 14. august 1924 begravet på Humlebæk Kirkegård. Hendes betydelige formue tilfaldt hendes mor, en svensk fabriksarbejder i Humlebæk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar