Nogle Interviews fra Vesterbro. Fuldstændig Enighed om Lockoutens altødelæggende Virkning.
I Tilslutning til vor Artikel i Gaar om den stærkt mindskede Handel, saa godt som alle Handlende har nu under Lockouten, har vi i Dag talt med en Række kendte Handlende i Istedgade, der som bekendt er Byens største Handelsgade og Hovedaaren i det tætbebyggede Arbejderkvarter paa Vesterbro.
Den første, vi talte med, var den kendte Viktualiehandler Thyrring Johansen.
- Der er jo ikke saa god Handel nu, siger Hr. Thyrring Johansen. Den ene Uge gaar efter den anden, uden at Folk faar Penge, og de vil kun købe det billigste. Hvis der var noget billigere, solgte man jo nok noget mere, men Tendensen paa Flæskemarkedet gaar desværre i den anden Retning.
- Hvad siger man for Resten til Situationen blandt Handelsmændene?
- Alle Handelsfolk beklager sig over, at det er smaat i denne Tid. Det var ikke særlig straalende før, men nu er der for meget Ro og Fred. Det maa være forfærdeligt for Folk saaledes at suge paa Labben, og vi maa alle haabe, at det snart faar en Ende.
Vi henvendte os derefter til den kendte Viktualiehandler Th. Bertelsen, der er Indehaver af Paalægsbørsen, Istedgade 87. Da vi spørger Hr. Bertelsen, om han mærker noget til Lockouten, svarer han straks:
- Ja, vi mærker den meget stærkt. Der har været stille længe paa Grund af den store Arbejdsløshed, men nu er det jo blevet meget værre. Det er et stærkt udpræget Arbejderkvarter, og naar Arbejderne ikke skal paa Arbejde, har de ikke Brug for Paalæg. Her klarer vi os dog nogenlunde fordi der bor saa mange Stats- og Kommunefunktionærer, og de kan stadig købe, men De kan tro, at der i Sidegaderne, hvor der kun bor Arbejdere, er mange Smaahandlende, der føler Lockoutens Svøbe meget haardede, end vi gør det her.
Det var mærkeligt derefter at tale med Indehaveren af Kolonialmagasinet, Han var nemlig tilfreds.
- Jeg har, sagde han, samme Omsætning i Februar i Aar som jeg havde i Fjor, til Trods for, at Priserne er faldet ca. 23 pCt. Men jeg har langt flere Kunder nu end den Gang, saa hver enkelt køber mindre. Desuden maa De huske paa, at Størstedelen af mine Kunder er Embeds- og Bestillingsmænd, Stats- og Kommunefunktionærer, der alle har en god Løn.
Vi henvendte os sluttelig til en stor Købmand i Istedgade, og Vedkommende, der dog ikke ønsker sit Navn nævnt, sagde:
- Det kan ikke nytte et forsøge paa at give et forkert Billede af Stillingen i Øjeblikket. Den er nemlig fortvivlet for hele Handelsstanden. Det ligger os alle stærkt paa Sinde; det er det først og sidste, vi taler om, naar vi samles, og vi har alle kun et Ønske, nemlig at Lockouten snarest mulig var forbi, og at Arbejderne, der danner Grundstenen for enhver Forretning, kan komme til at arbejde og faa en ordentlig Betaling for deres Arbejde. Det vil gavne os alle
Laanekontorerne og Lockouten. Et Interview om de raserede Hjem.
Der er Kulde og Nød i mange Hjem, der sultes og savnes i Arbejderkvartererne som maaske aldrig før. Den lange Arbejdsløshedsperiode og nu Lockouten har Skylden derfor.
Hjemmene er mange Steder raseret for Størstedelen af Bohavet og for at høre, hvorledes det staar til nu, henvendte vi os til et Par Pantelaanere.
Den første, vi talte med, var nr. Hansen, Holms Efterfølger i Nansensgade.
- Det gaar skam ikke godt for os nu, sagde Hr. Hansen. Der er saa godt som intet at bestille. Folk sætter intet ud i denne Tid.
Det samme Svar fik vi af Bestyreren af det billige Laanekontor i Valdemarsgade 41.
- Vi har mest at bestille, naar Folk har Arbejde, sagde Bestyreren til vor store Forundring. Nu kommer Folk ikke.
- Det skyldes vel, at de fleste Hjem allerede er raseret for alt, hvad der kan udbringes i Værdi og som ikke er strengt nødvendigt til livets Ophold?
- Dels det, thi det er jo desværre Tilfældet mange Steder, siger Bestyreren, og dels skyldes det, at Folk, der endnu har noget af Værdi, ikke tør sætte det ud, fordi de ikke ved, om de bliver i Stand til at løse det hjem.
- De har vel mange Panter, som ikke bliver indløst?
- Ja, det kan De tro. Det er forfærdelige Tider, vi lever i. Folk mister deres Ejendele og vi mister en stor Del af de Penge, vi har laant paa Varerne. Alle taber og det er forfærdeligt altsamrnen. For hele Samfundets Skyld maa man haabe, at det snart lykkes at skabe Fred paa Arbejdsmarkedet. Det er alle bedst tjent med.
(Klokken 5, lørdag den 4. marts 1922)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar