Dette indslag er første del af en serie på 4 om Erna Juel-Hansen (1845-1922): Del 1 behandler børnehaver, del 2 gymnastik, del 3 kvindesagen og del 4 hendes forfatterskab.
Erna Juel-Hansen, født Drachmann var søster til digteren Holger Drachmann. Faderen blev en af Københavns betydeligste medicinere, fx indenfor hygiejne og forebyggelse af fysiske lidelser gennem gymnastik. Erna ønskede at følge faderens karriere som læge, men ministeriet nægtede hende tilladelse til at studere, medicinstudiet var kun for mænd. Hun begyndte i stedet at studere gymnastikkens teori og praksis, bl.a. under et studieophold i Paris 1866, og underviste på et pigegymnastikinstitut som faderen startede i slutningen af 1860'erne.
Hun forlovede sig med juristen Niels Juel-Hansen (1841-1905) - som hellere ville være pædagog og studerede pædagogik i udlandet. Begge blev optaget af den tyske pædagog Friedrich Fröbels (1782-1842) "Kindergarten", som inspirerede til oprettelse af børnehaver i Europa. Efter lærerindeeksamen 1870 på N. Zahles Seminarium rejste hun til Berlin for at studere på byens Fröbelseminarium med økonomisk støtte fra Det Classenske Fideicommis. Parret oprettede i 1871 i Kvæsthusgade 7 den første danske Fröbelbørnehave, den første børnehave hvor man brugte pædagogik baseret på en pædagogisk teori. Hovedformålet var at medvirke til uddannelsen af det barnlige i barnet: "Legen er ikke blot leg, men et for barnet naturligt og kærkomment middel til dets udvikling". Det pædagogiske pasningstilbud til bedre stillede folks børn afveg markant fra asylernes formål som var pasning af fattige folks børn.
Inden åbningen blev børnehaven skarpt kritiseret af "En Læge" i Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 29. maj 1871. Kritikken blev besvaret af Niels Juel-Hansen i Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 9. maj 1871. At børnehaven også skulle være opdragende, blev hårdt angrebet i et skrift af H. C. Frederiksen, lærer ved latin- og realskolen på Værnedamsvej: "En pædagogisk Vurdering af den Fröbelske Børnehave" (1871). Skriftets formål var at "det nye pædagogiske fænomen snarlig maa blive glemt og lukket for aldrig at aabnes mere i vort Fædreland." Han harcellerede især imod at den brød med asylernes hensigt med at lære børnene at sidde stille og i det hele taget forberede sig til at komme i skole.
Mens ægteskabet indgået i 1871 blev et ligeværdigt arbejdsfællesskab, havde Niels i privaten svært ved at acceptere sin kones krav om lige ret også i samlivet. De fik fire børn.
Børnehaven blev siden suppleret med en såkaldt overgangsafdeling, svarende til vor tids børnehaveklasse, og fra 1876 med en pigeskole. En fællesskole for drenge og piger måtte de opgive. Børnehaven affødte et kritisk skrift "Hvad vil den indre Mission?" af pastor Harald Stein.
Skoleprogrammer. Der foreligger Meddelelse om Juel Hansens Børnehave og høiere Pigeskole i Skoleaaret 1876-77 af N. Juel Hansen og Erna Juel Hansen. Beretningen indledes med "Et Par Ord om Børnehaven", som navnlig er rettet mod en Kritik af den Frøbelske Børnehave, som Pastor Stein har fremsat i sit Skrift "Hvad vil den indre Mission?" Bevillingen til at oprette den høiere Pigeskole gaves i September ifjor. Antallet af Skolens Elever er for Tiden 68, inddeelte i 4 Klasser, nemig Børnehaven, Overgangsklassen, 1ste og 2den Klasse. Underviisningen har foruden af Bestyreren og Bestyrerinden været ledet af 5 Lærerinder, der alle have virket i den fulde Skoletid hver Dag. Examen finder Sted den 18de og 19de Mai. Den derefter begyndende Ferie varer til 30te Mai.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 18. maj 1877).
Økonomisk var børnehaven afhængig af det pæne borgerskab. Men så langt var det ikke nået: I 1883 måtte de pga. økonomiske vanskeligheder lukke børnehaven. Skolen fortsatte til 1894.
Juel-Hansens Børnehave og høiere Pigeskole har udsendt Beretning for Aaaret 1878-1879 ved N. Juel-Hansen og Erna Juel-Hansen. Antallet af Skolens Elever er for Tiden 84 (ifjor 72), der ere fordelte i 6 Klasser. Undervisningen i Institutet har været ledet i Overensstemmelse med den tidligere vedtagne Plan. Skolen optager Pigebørn i alle Klasser; Smaadrenge optages kun i Børnehaven og Overgangsklassen, saaledes at de i Reglen maa forlade Skolen med det fyldte syvende Aar.
(Dagens Nyheder 19. juni 1879).
Den Frøbelske Børnehave.
Trods sin Beskedenhed hører den Frøbelske Børnehave dog til de Institutioner, der have Betydning, idet den har gjort en formelig Revolution i Børneopdragelsen. Den første Børnehave stiftedes i Aaret 1840 i Tydskland af den berømte Pædagog Frederik Frøbel, og hans Værk har nu antaget saa store Dimensioner, at der i enhver tydsk By findes Børnehaver, ja man kan med Sikkerhed sige, at i Tydskland har omtrent ethvert Barn fra 3-6 Aars Alderen besøgt en Børnehave. Fra Tydskland har Institutionen udbredt sig videre og er nu trængt igjennem næsten overalt i Europa. England har først og kraftigst taget sig af Sagen, de andre Lande ere langsommere fulgte efter, senest er den naaet til Norden, hvor sikkert de Fleste have hørt Børnehaven nævne, om end de Færreste kjende dens Betydning. Inden jeg gaaer over til at give en Beskrivelse af Børnehaven, skal jeg med et Par Ord omtale dens Formaal.
Hensigten med Børnehaven er nærmere at tage sig af Barnet i Alderen før Skoletiden for paa en let Maade at forberede det til den senere Undervisning, naturligvis ikke theoretisk, men dels ved Beskjæftigelser, der passe til Barnets Natur og ikke overstige dets Kræfter, dels gjennem Leg; tillige vil sikkert Enhver, der har gjort sig bekjendt med Børnehaven indse, af hvor stor Betydning for Barnet det er ikke alene, at det leger med og beskjæftiger sig mellem Jævnaldrende, men tillige, at det er under Opsigt af en dannet Dame. Det er jo netop i den Alder, Barnet mest er overladt Barnepigens vilkaarlige Behandling, og af hvilken skadelig Indflydelse denne ofte kan være, behøver jeg næppe at omtale, i ethvert Tilfælde kan hun selv med sin bedste Villie ikke hjælpe med til at udvikle Barnet, Det kan derimod Børnehaven; her finder Barnet en lille Verden, hvor det kan udvikle sig i Overensstemmelse med sin Natur, og da det falder det raske Barn naturligst at lege, henvender Børnehaven sig som før omtalt jo ogsaa gjennem Leg til sine smaa Elever. Dog er Legen her ikke som Barnets tilfældige Leg vilkaarlig, thi den har det store Maal for Øie saa meget som muligt at udvikle dets Evner harmonisk.
Vi ville nu aflægge et lille Besøg i Børnehaven og se lidt paa dens Indretning. Om Sommeren leges der i Haven paa en skyggefuld Plads, om Vinteren derimod i en Sal af passende Størrelse. Allerede langtfra lyde muntre Barneslemmer os imøde, og naar vi komme nærmere, se vi en Kieds af Børn baade Drenge og Piger, ledede af deres Lærerinde, dreie sig rundt om en lille Kammerat, der staaer i Midten og udfører en eller anden let gymnastisk Bevægelse, som hele Kredsen gjentager, indtil den lille Lærer bliver afløst af et andet lille Medlem af Kredsen. Har man nok af Gymnastiken, gaaer man over til andre Slags Lege. Nogle Lege vise Scener fra det professionelle Liv; man efterligner saaledes forskjellige af det daglige Livs Arbeider. Til hver Leg synges der, og Sangens Indhold forklarer, hvad Børnene udføre. Netop disse Lege, saa barnlige og naturlige de ere, have stor Betydning for Barnets harmoniske Udvikling, thi de virke paa en Gang baade paa dets Legeme og Aand. De for Barnet baade lette og interessante Bevægelser udvikle dets Lemmer og Muskler, medens Sangen har et dobbelt Formaal, idet Melodien indvirker paa Sindet, og Ordene bevirke, at Børnene forstaa, hvad de udføre. Er man endelig bleven træt as at lege, opløser Kredsen sig, og de Smaa skynde sig til deres Blomsterbede, hvoraf hvert Barn helst skal have sit eget, hvor de saa more sig med at vande, rive Jorden og deslige.
Vi ville nu forlade Haven for at see lidt paa Værelserne. Lokalet maa mindst bestaa af to høie, lyse, venlige Værelser, hvoraf det ene bruges til Legestue, i dette skal ikke være Meubler, for at saa saa megen Plads som mulig. Væggene i den anden Stue ere behængte med Billeder, det er de bekjendte Anskuelsesbilleder, der nu ere saa almindelige i Skolerne. Her sees Afbildninger af enkelte af Børnene udførte Lege, som f. Ex. Bondens og Landmandens Liv; ogsaa Afbildninger af de for Barnet bekjendte Husdyr findes der, og her er et rigt Stof til Historier. Det er vistnok Enhver bekjendt, hvor glade Børn ere, naar man vil fortælle dem Historiers gjennem disse kan man derfor ogsaa indvirke meget belærende paa Barnet, naar man blot passer at vælge saadanne, der ikke pirre dets let modtagelige Fantasi. Naar der fortælles, sidde de smaa Tilhørere ved lave Borde med tilsvarende Bænke med Rygstød i her sidde de ogsaa, naar de beskjæftige sig med de saa rigt afvexlende Frøbelske Arbeider; snart flettes der brogede Papirs strimler ind i hverandre fra ganske lette Mønstre til vanskeligere, ja nogle Børn opfinde endog selv Mønstre, hvad der naturligvis morer dem meget i der laves mange nydelige Smaating, Bogmærker, eller naar Striberne ere af Straa eller Læder, Lampebakker, Kurve osv.; snart foldes Papiret sammen til forskjellige Former, der alle udvikles af en Grundform i det Samme er Tilfældet med Beskjæftigelsen med Byggeklodserne, hvert Barn faaer en Kasse med et bestemt Antal Klodser, og hermed bygges lin lettere eller vanskeligere Bygninger efter Børnenes Alder og Evne, men alle udvikles den ene af den anden, en ny Form laves uden at kaste den gamle omkuld, blot ved at forandre Klodsernes Stilling. Ingen af Klodserne maa mangle, da der ikke gives flere, end der bruges, herved vænnes Barnet jo til Orden. Et andet Arbeide, der ogsaa er til stor Glæde, er at forfærdige Gjenstande med Pinde og opblødte Ærter, eller for de Mindre, hvem dette er for vanskeligt, med smaa Pinde at forskjellig Størrelse at lægge Afbildninger af Figurer. Endog med at modellere i Ler befatte Børnene sig, og her er saaledes en rig Mark til Virksomhed, der er gavnlig og belærende for de Smaa uden at trætte dem; tvertimod Driften til Virksomhed er Barnet medfødt. derfor er det ogsaa den største Glæde for det, naar det formaaer selv at frembringe Noget Mere end en halv Time arbeides ikke ad Gangen, for ikke at trætte de Smaa ved at sidde for længe stille, men Kjedsomhed eller Mangel paa Beskjæftigelse kjendes ikke, hvor der er en saa rig Kilde at øse af; Tiden flyver ogsaa, saa at det, inden man veed af det, er paa Tide at holde op. Man slutter, som der begyndtes, med en kort Bøn, og saa skynde Børnene sig fornøiede hjem for at fortælle Forældre og FamiIie om Dagens Begivenheder.
Man tør vistnok sikkert hævde, at Børnehaven er en Institution, der i enhver Henseende egner sig til at være Familien behjælpelig ved Børneopdragelsen, naar blot denne vil understøtte den og gaa Haand i Haand med den.
Henriette Berendsen.
(Dagens Nyheder 12. september 1880).
Den Frøbelske Børnehave. Hr Redakteur ! Med stor Glæde har jeg i Deres ærede Blad af 12te September seet den Frøbelske Børnehave omtalt paa en saa venlig og sympathetisk Maade, fordi jeg af Deres velvillige Indrømmelse af Plads for Artiklen og af dennes Fremkomst maa slutte at der herhjemme synes at udbrede sig mere og mere Interesse for denne Sag. Som den, der selvanden først har indført den Frøbelske Børnehave her i Landet, ligger det mig imidlertid stærkt paa Sinde, at en Skildring, der saaledes gives Offenligheden af denne Sag, bliver saa klar og korrekt som mulig. Til Trods for den umiskjendelige Sympathi, hvormed den nævnte Artikel er skreven, er der dog i Fremstillingen mere lagt Vægt paa de Midler der anvendes, end det Maal, der tilstræbes, og det er for at supplere det Manglende, at jeg udbeder mig Plads for nogle Linier.
Frøbels store Ide paa Opdragelsens Omraade er jo nemlig den, gjennem Legen alt fra den tidligste Alder at tilfredsstille Barnets Virksomhedsdrift og udvikle dets Sandser. Trangen til at lege er en Naturdrift hos Barnet, og at det leger vil ikke sige andet, end at det tilfredsstiller den samme Drift, der bringer den Voxne til at arbeide og beskjæstige sig. Med fint og skarpt Blik for Barnenaturen greb Frøbel dette som Udgangspunkt for Indretningen af Børnehaven. Men da enhver sand Erkjendelse i sit dybeste Grundlag hviler paa en sund og kraftig Udvikling af Sandserne, valgte han sit Materiale med særligt Hensyn herpaa. Hvorfor lade vi Børnene i Børnehaven flette med Papirstrimler af rene, smukke Farver, hvorfor lade vi dem bygge med regelmæssigt ormede Klodser, hentende vore Forbilleder sta de omgivende Ting, hvorfor vælge vi iørefaldende Melodier til deres Sange og lade deres Lege være en Afspeiling eller Efterligning af Haandværkernes Haandtering eller Dyrenes Liv? For at skjærpe deres Øjne og Øren, øve deres Hænder, berige deres Fantasi med sande og virkelige Billeder og vække deres Skjønheds sands.
I Børnehaven gaaer altsaa Alt, hvad Børnene foretage sig, ud paa gjennem legende Beskjæftigelser at oplade deres Sandser for Naturen og det daglige Livs Fænomener, at klare deres Begreber og bringe Orden i det Kaos af Indtryk fra Omverdenen, som det lille Barns Hoved rummer. Legen er her ikke blot Leg, men et for Barnet naturligt og kjært Middel til dets Udvikling, og Børnehaven er ikke blot en Legeskole, men en virkelig Forskole for Livet.
Skal imidlertid det Grundlag for klar Erkjendelse og skarp Sandseopfattelse, der lægges her, faa sin rette Betydning, maa den hele Undervisning opad baseres paa dette System, saaledes som det f. Ex. er gjennemført foruden mange andre Steder i Direkteur Kehlers i en stor Del af Europa bekjendte Institut i Gotha.
Ærbødigst
Erna Juel-Hansen.
(Dagens Nyheder 17. september 1880).
Skoleprogrammer. N. Juel Hansens Børnehave og Drengeforberedelsesskole (Dronningens Tværgade Nr. 9) har til Opgave at udvikle Legement, Sanserne og Dømmekraften, meddele positive Kundskaber og opdrage Følelses- og Villieslivet. Børnehaven er et Overgangsled mellem Skole og Hjem, den forener Hjemmets hensynstagende Hygge med Skolens nødvendige Fordringer til ordnet Arbeide og regelbunden Frihed, og samtidig med, at den stræber at blive et Sted, hvor Børenene gjerne ville være, anvender den deres naturlige Trang og Drift til Virksomhed i Opdragelsens tjeneste, idet den giver dem en Række Beskæftigelser, der ere morende og vækkende, og som tillige øve deres Legeme og Sanser. Af disse arbeider Skolen særlig paa at skarpe Synet, Hørelsen og Følelsen, og dette sker dels gjennem den Frøbelske Haandgjernnig, dels giennem en Række ordnede pege. Ved Haandgjerningen gives der tillige Armenes og Hændernes Muskelbevægelser en Finhed og Sikkerhed, som Drenge ellers vanskelig opnaa. Legemet øves dels gjennem Legen, dels gjennem Gymnastik. Hensigten med denne er - navnlig paa dette tidlige Alderstrin - at sikre sig mod en ensidig Udvikling af Musklerne. Der drives derefter Anskuelses- og Forstandsøvelser, og disse Forøvelser gaa efterhaanden over til at blive egenlig Undervisning. Skolen har foruden Børnehaven 5 Klasser.
Erna Juel Hansens høiere Pigeskole og Børnehave (Dronningens Tværgade 9, 2. Sal) har i sit Lokale fundet et fortræffeligt Hjem med høie, luftige, vel ventilerede Værelser, hvor hver Elev har omtrent 300 Kubikfod Luft (Bygningsloven fordrer kun 70 Fod). Skolen begynder med en Frøbelsk Børnehave, og i den Opdragelse og Udvikling, som dens Elever saa fra Klasse til Klasse, er Anskuelse, Selvvirksomhed og Individualisering Grundstenene samtidig med, at der tages det yderste gaaende Hensyn til Elevernes legemlige Forpleining i Skoletiden. Undervisningen ledes i alle Fag under Bestyrerindens og hendes Mands personlige Overopsigt og Garanti med assisterende Kræfter, og de have i alle Klasser mindst en l to Timers Undervisning i de forskjellige Fag. Denne Ordning i Forbindelse med det begrænsede Antal Elever (10 a 12 i hver Klasse), Skolen vil optage, gjør det muligt for dem at sætte sig i direkte Forhold til hvert enkelt Barn og bringe det kombinerede Undervisningsmaskineri og de medvirkende Kræfter til at udgjøre et harmonisk Hele. Antallet af Skolens Elever er som ifjor; de ere inddelte i 8 Klasser, nemlig Børnehaven, Overgangsklassen, 1., 2., 3., 4., 5. og 6. Klasse. Denne sidste oprettedes efter Examen f. A. Iaar vil der efter Examen blive oprettet en 7. Klasse.
(Nationaltidende 28. maj 1881).
Dronningens Tværgade 9 i Frederiksstaden er fra 1794. Det var på 2. sal i den grøn-hvide bygning børnehave og skole lå. Foto Erik Nicolaisen Høy.
Erna Juel-Hansen kritiserede Natalie Zahle for at opdragelsen og undervisningen af den kvindelige ungdom var inde på et helt galt spor. I stedet skitserede hun i et foredrag i april 1882 (offentliggjort i Vor Ungdom) en pigeskolereform bl. a. gennem indførelse af gymnastik og bedre sundhedsmæssige forhold i skolerne, skolegang udvidet til 18 årsalderen også for piger, en uddannelse som udviklede den kvindelige tænkning og intelligens. Kritikken af Natalie Zahle var dog til dels uberettiget, idet hun selv havde været inde på noget lignende. Zahle blev dybt såret og gendrev kritikken.
En af eleverne var Edith Rode (1879-1856) som i sine erindringer skrev nedenstående om sin tid der:
Sikkert for at gøre mig en Glæde har mine Forældre saa sat mig i Børnehave, maaske ogsaa fordi det nu var min yngre Søsters Tur til at sidde i min Stil. I al Fald blev jeg hver Morgen fulgt hen hos Forfatterinden Erna Juel-Hansen, der havde enten en Børnehave eller en Skoleklasse - mig forekom i al Fald de andre Piger meget Store - i en Lejlighed, hvor ogsaa hendes Mand havde en Drengeskole.
Det var vist der, jeg fik min Aversion for Støj, men havde det ikke været der, havde det jo nok været et andet Sted, saa jeg siger det ikke af Nag, skønt jeg indrømmer, at fra jeg blev bragt, til jeg blev hentet, tilbragte jeg Tiden i en eneste Rædsel.
Jeg ved ikke, hvor Skolen laa, men jeg har en Erindring om, at det var i Dronningens Tværgade, og jeg har ogsaa Erindringen om en Mand med mørkt Fuldskæg og en stormende Drengebande, som maaske har været Skolebestyrer Juel-Hansen selv med sine Elever. Fru Juel-Hansen var bleg og havde lidt udstaaende Tænder, maaske var hun en nydelig Dame, for mig var hun en skrækkelig Heks, skønt jeg ikke kan huske, at hun nogensinde har sagt et eneste Ord til mig. - Senere har vi talt sammen dog uden at mindes Børnehavetiden. Hun var en Søster til Holger Drachmann.
Hvorfor og hvornaar jeg derpaa kom i en nyoprettet Frøbelbørnehave ved jeg ikke. Men der gik jeg lidt mere frimodigt og længe og lærte omend højst ufulkomment paa Grund af egne Mangler at flette kulørte Strimler til smaa Maatter og sy Dyr med kulørt Garn i Pap. Vi lærte ogsaa en Slags Stavning, men den var efter moderne Moetoder, og jeg kunde kuln de gammeldags og udmærkede mig ikke. Der gik jeg, til mine smaa Søstre ogsaa kunde komme der ....
(Edith Rode: Der var engang. 1951)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar