22 april 2023

Kommunal Goddædighed. (Efterskrift til Politivennen)

Hr. Redaktør! Ved forgangen Aften at besøge Tivoli, dette mangeaarige Yndlingssted for en stor Del af Kjøbenhavns Befolkning, maatte jeg uvilkaarlig anstille en Sammenligning imellem Maaden, hvorpaa dette Etablissement nu bliver drevet, og dets Drift i forrige Dage, da det blev bestyret af Stifteren Carstensen med det prisværdige Formaal: for en lille Betaling at "gavne og fornøje" navnlig den store Del af Byens Indvaanere, som kun har Raad til at anvende et lille Beløb af Fortjenesten til Fornøjelser. Sammenligningen faldt naturligvis ikke ud til Fordel for den nuværende Bestyrelse. Tivoli er fra oprindelig at have næret et billigt Sted blevet et meget dyrt Sted at søge, hvilket navnlig vil mærkes ved jævnlige Besøg Herved menes just ikke de 17 Øres Forhøjelse af Entreen, uagtet der jo aldeles ikke forelaa nogen rimelig Grund til at forhøje denne, da Aktieselskabet tjente glimrende i Forvejen, men hvad der af det mindre bemidlede Publikum føles mest, er de over hele Etablissementet uforholdsmæssig høje Priser paa alle Livsfornødenheder. At Konkurrencen imellem de Næringsdrivende derinde ikke mærkes, maa vel sagtens søges i en fælles Overenskomst eller maaske i en uforholdsmæssig høj Lejeafgift til Selskabet for Lokalerne; men enten nu det ene eller det andet er Tilfældet, saa er jo Hensigten den samme, nemlig: at skrue det mest mulige ud af de Besøgendes Lommer. Ogsaa herved viser Bestyrelsen, hvorledes den forstaar at dele mellem Hensynet til Publikums Tarv og Hensynet til Aktionærernes Fordel. Man skulde synes, at nogle og tredive Procent aarligt Udbytte af Aktiekapitalen maatte kaldes "et brillant Resultat"; men selv med dette store Overskud er Bestyrelsen ikke tilfreds. Toppunktet er vistnok endnu langt fra naaet. Naar man nu vilde betragte hele Anstalten som en aldeles privat Forretning, som der skulde bringes saa meget ud af som muligt, saa var der ganske vist intet at sige dertil. Enhver, som ikke har Raad til at betale de høje Priser, kan jo blive derfra; men Sagen stiller sig i dette Tilfælde en Del anderledes. At der ved det oprindelige Lejemaal af Terrænet blev taget Billighedshensyn til Selskabet paa Grund af Formaalet, er en bekjendt Sag, og Kjøbenhavns Kommune udlejer endnu den Dag i Dag hele Grunden til Selskabet for en Afgift af 12,000 Kr. om Aaret, hvilket ikke en Gang svarer til en halv Procent af Grundens Værdi *), og man tør vel formode, at det ikke sker for at berige nogle enkelte Medborgere paa Kommunens Kasses Bekostning, men alene for at Publikum kan nyde godt deraf. Det synes nu en berettiget Fordring til Kommurrens Bestyrelse, at den enten burde beskytte Kjøbenhavnerne imod Selskabets Optrækken, og sørge for, at de Indrømmelser, som der bliver gjort for Publikums Skyld, komme dette og ikke Selskabet til Gode, eller ogsaa af Tivolis Bestyrelse fordre en Afgift, som nogenlunde stod i passende Forhold til Grundens Værdi.

Kjøbenhavn, den 3die Septbr. 1880.
Deres ærbødige kommunale Skatteyder.

*) Som bekjendt blev for nogle Dage siden Grunden, hvorpaa Café Boulevard Dage ligger, solgt for 600.000 Kr. Efter Forlydende skulle Bygningerne nedbrydes; det er altsaa Grunden, som er Pengene værd, og denne Grund er vist ikke en Gang en femte Del saa stor som det Areal der indesluttes af Tivolis Have.

(Morgenbladet (København) 9. september 1880).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar