En Retsbetjents Forflyttelse. I Anledning af Herredsfoged Petris Forflyttelse fra Gjørding og Malt Herreder (Ribe Amt) til Ramsø-Tune Herreder (Kjøbenhavns Amt) skriver Kold. Flkbl.: Der er her ikke Tale om det almindelige Avancement, - begge Embeder hører til 3die i Klasse - , men det er ogsaa bekjendt nok, at denne Omflyttelse har en hel anden Grund. I flere Aar har den Balser Hansenske Retssag været en med Interesse fulgt Sag her paa Egnen. Gaardejer, Sogneraadsformand B. Hansen har maattet døje tre Aars Rettergang, - hvad der for den, der ikke sidder i en særlig god pekuniær Stilling, allerede vilde have betydet Ruinering - , indtil Sagen endelig naaede lil Højesteret, der gav ham og samtlige Tiltalte en ren og klar Frikjendelse, hvorhos Højesteret misbilligede Herredsfoged Petris Optræden i flere Punkter, saaledes Fængslingskjendelsen. Viste hele denne Sag saaledes, i hvor ringe Grad vor kriminelle Retspleje virkelig sikrer en blot rimelig Udøvelse af Retfærdigheden mod Borgerne, og hvorledes en Mand ved Fejltagelse eller Udygtighed fra en Dommers Side kan komme til at lide adskillige Aars pinlig Retsforfølgning, Fængsel, store Omkostninger og anden Tort, indtil Højesteret en Dag frikjender ham rent ud, uden at vor Retspleje sikrer ham anden Oprejsning end blot det ene, at det hele var en Fejltagelse, han er fri og kan gaa, - saa viser Efterspillet i Sagen efter vort Skjøn lige saa stor Brøst i Retspleje og Administration. Fra et stort Antal Beboere i Egnen indgaves et Andragende til Rigsdagen om ved en Kommission at faa Herredsfoged Petris hele Forhold til denne Sag undersøgt, og B. Hansen fremstillede Herredsfogdens Adfærd, Vidneforhør, Protokoltilførsel osv. paa en saadan Maade, at kunde blot en Del af det staa ved nærmere Undersøgelse, skulde det synes klart for Enhver, at Herredsfogden fremtidig var umulig som Dommer. Selvfølgelig blev der derfor ogsaa paa Justitsministeriets Foranstaltning rejst kriminel Tiltale mod B. Hansen til Undersøgelse af, om der ikke her forelaa aabenbar falsk Klagemaal mod Dommeren. Og saa - saa faldt Højesteretsdommen, og snart blev det en offenllg Hemmelighed her paa Egnen, at Justitsministeren ved Trediemand skulde have indledet Underhandlinger, efter hvilke Andragendet til i Rigsdagen skulde tages tilbage, medens Justitsministeriets Tiltale mad B. Hansen skulde falde bort og Herredsfogden forflyttes fra Egnen. Det forekommer os, at hele denne Sag - og alt hvad der foreligger tyder paa, at disse tre Punkter virkelig ere Fredsbetingelserne - er krænkende for den offenlige Retsbevidsthed. Vore Læsere kjende den Fremstilling, Hr. B. Hansen her i Bladet har givet af Herredsfoged Petris Adfærd; de ville sige sig selv: men skal da disse Beskyldninger blive staaende mod Herredsfogden uden at blive undersøgte og gjendrevne, og kan en Dommer med saadanne Anklager siddende paa sig simpelt hen sendes hen til et andet Embede, som om det eneste, det kommer an paa, var dette, at Folk helt ovre paa Sjælland ikke kjende noget videre til Historien? Vi forstaa ikke, at Justitsministeren kan taale, at saadanne Beskyldninger ere rejste mod en Dommer, og indskrænker sig til at flytte ham et andet Sted hen, og det er os ufatteligt, at Hr. Herredsfoged Petri ikke har stillet bestemt Krav paa at saa sin hele Adfærd nøje undersøgt, saa at han kan staa renset ivr de mod ham rejste Beskyldninger, der ere de haardeste, der kunne rejses mod en Dommer, og overfor hvilke det maa være hans bestemte Ret at saa fuld Oprejsning ad Rettens Vej, i Stedet for simpelt hen at blive stukket hen et andet Sted i Landet. Og skulde det være saa, at den hele Undersøgelse er standset, fordi Myndighederne ere komne til den Anskuelse, at det er det heldigst for dem at saa den hele Sag dysset ned, ja da gjør denne Omflyttelse et endnu uheldigere og krænkende Indtryk. - En Indsender i "Fædrelandet" for i Aftes kan ikke forstaa Hr. Petris Udnævnelse, der "synes at tilsidesætte de almindelige Regler." Hr P. "er nemlig Kandidat fra 1857 med Haud til begge Prøver, var akkurat i 4 Aar Birkedommer paa Fanø og har nu siddet 4½ Aar i sit forrige 3die Klasses Embede"; men "det maa anses for en fast Praxis, at en juridisk Embedsmand ikke kan forflyttes, inden han har beklædt sit Embede mindst 5-6 Aar", hvorhos det er bekjendt, at der blandt Hr. P. S Medansøgere var flere af 2den Klasses Retsbetjente. Naar Indsenderen har læst ovenstaaende Stykke, vil han uden Tvivl bedre forstaa de skjulte Kræfter, der have været i Bevægelse ved denne Lejlighed.
(Morgenbladet (København) 8. september 1880)
Om Herredsfoged Petris Forflyttelse have vi fra uinteresseret Haand modtaget nedenstaaende Artikel, som vi give Plads af Hensyn til Sagens alsidige Belysning:
Herredsfoged Petris Forflyttelse fra Gjørding-Malt Herreder til Ramsø-Thune ! Herreder har givet Anledning til Udtalelser i forskjellige Blade. Medens "Nationaltidenden" og "Fædrelandet" indskrænke sig til at tale Hr. Petris Kollegers Sag ved at gjore opmærksom paa den formentlige Forurettelse, de have lidt derved, at Hr. Petri har faaet Embede, hvortil man mente andre Ansøgere mere berettigede, har "Kolding Folkeblad" rejst Indsigelse imod Forflyttelsen af Grunde, der vilde have en I ganske anden almindelig Interesse, hvis de vare holdbare.
Denne Egenskab mangle de imidlertid i væsenlige Punkter.
Det forholder sig rigtigt, at Højesteretsdommen i den Balser Hansenske Sag gav samtlige Tiltalte "en ren og klar Frifindelse" og misbilligede forskjellige Handlinger af Underretsdommeren, Hr. Petri, blandt andet den over B. Hansen afsagte Fængslingskendelse. Men naar der af disse Omstændigheder uddrages den Slutning, at hele denne Sag viser, "hvorledes en Mand ved Fejltagelse eller Udygtighed fra en Dommers Side kan komme til at lide adskillige Aars Retsforfølgelse, Fængsel, store Omkostninger og anden Tort, indtil Højesteret en Dag frikjender ham rent ud", saa gjør man efter min Opfattelse Uret mod Hr. Petri. Den Omstændighed, at Højesteret kan have et andet Syn paa en Sag end en Underretsdommer, kan paa ingen Maade anses som et ubetinget Bevis for Underretsdommerens Fejl eller Udygtighed. I saa Fald vilde vi vel næppe have en eneste dygtig Underretsdommer, da der næppe er nogen iblandt dem, som har faaet alle sine Kjendelser godkjendte i alle Punkter af Højesteret. Men skulde en Underretsdommer ubetinget være uduelig, naar hans Afgjørelser underkjendtes af Højesteret, saa maa Overretsdommerne jo ogsaa anses for uduelige, naar de komme i det nævnte Tilfælde, og dette sker jo som bekjendt ikke saa ganske sjældent. Den foreliggende Sag afgiver netop et talende Exempel i saa Henseende. B. Hansen blev ved Underretsdommen frikjendt men idømtes en Del af Sagens Omkostninger. Ved Viborg Overretsdom blev han derimod dømt til en Maaneds Fængsels og en Del Omkostninger. Det hedder i Overretsdommen, at "det maa ved B. Hansens egen Tilstaaelse og Sagens øvrige Oplysninger anses tilstrækkelig godtgjort, at han har gjort sig skyldig i et Forhold, der maa blive at henføre under Straffelovens 245" . . . "I øvrigt vil han ikke den Gang have tænkt nærmere over, at der var noget Ulovligt i, hvad han gjorde".
Overretsdommen misbilliger, at Underdommeren har taget 2 Personer i Ed, hvis Forklaringer paa Grund af deres pekuniære Interesse i Sagen ikke kunde have nogen Beviskraft. Men Overretten finder ikke "tilstrækkelig Føje til i denne Anledning at gjøre Ansvar gjældende mod ham". Overretten tilføjer, at "Tiltalte B. Hansens øvrige her for Retten fremsatte Besværinger over Underdommerens Behandling af Sagen kunne, efter hvad der i øvrigt foreligger, ikke anses for beføjede".
Som det ses, billiger Overretten ganske Fængslingskendelsen og gjør som anført kun Indsigelse mod en en eneste af Underdommerens Handlinger i Sagen, og medens Underretsdommen for B. Hansens Vedkommende kun adskiller sig fra Højesteretsdommen derved, at Underretten ikjendte Hansen en Del Omkostninger, idømte Overretten ham ikke alene en Part af Sagens Omkostninger, men oven i Kjøbet en Maaneds Fængsel. Hvorfor fortier "Kolding Folkeblad" disse Omstændigheder, der øjensynlig ere af den største Betydning for Bedømmelsen af Underretsdommerens Handlemaade i denne Sag, og hvorfor korser man sig ikke over Overrettens Fejl og Udygtighed, der jo tilmed efter Bladets Mening maa antages at være endnu større end Underdommerens, da Overretsdommen som anført afviger langt mere fra Højesteretsdommen end Underretsdommen? Er det maaske mindre for Borgernes Retssikkerhed, at Overretten besidder disse Egenskaber, end at en Underretsdommer bærer dem til Skue?
"Kold. Fkb." anser det for "krænkende for den offenlige Retsbevidsthed", at et af "et stort Antal Beboere i Egnen" til Rigsdagen indgivet Andragende er taget tilbage paa Foranledning af Justitsministeren. Det maa altsaa være det omtalte store Antal Beboere i Egnen, der ester Bladets Mening have krænket den offenlige Retsbevidsthed ved at tage deres Andragende tilbage, thi Bladet kan selvfølgelig ikke antage, at Justitsministeren skulde have det i sin Magt at faa et til Rigsdagen indgivet Andragende ud af Verden uden Underskrivernes Samtykke. Bladet fortæller endvidere, at B. Hansen i dets Spalter har rejst Beskyldninger mod Hr Petri, "der ere de haardeste, der kan rejses mod en Dommer", og at der i den Anledning blev af Petri anlagt Sag mod Hansen, hvilken Sag nu skal være faldet bort. Hvis dette er Sandhed, og hele Sandheden, vilde jeg sætte Pris paa, at Bladet offenliggjorde de paagjældende Udtalelser af Hr. B. Hansen. Hvis derimod Hr. Hansen, - som jeg har nogen Grund til at tro, . har taget sine Beskyldninger mod Hr. Petri tilbage, og hvis den mod ham af Petri anlagte Sag af den Grund er bortfalden, saa forstaar jeg virkelig ikke, hvorledes man heri kan se en Krænkelse af den offenlige Retsbevidsthed, thj intet er jo dog tilgiveligere, end at Hr. Hansen tager Beskyldninger tilbage, som han maa erkjende, ere uholdbare.
For at undgaa Misforstaaelse skal jeg tilføje, at jeg er ganske enig med "Kold. Fkb." i at anse det for saare ønskeligt, om der blev givet de af Domstolene forurettede en tilstrækkelig Oprejsning. Jeg er endvidere med Bladet enig i, at der i den her omhandlede Sag er siet Uret mod B. Hansen, men jeg er kun ikke enig i at anse den skete Uret som ubetinget Bevis for Underretsdommernes og Overretsdommernes Udygtighed.
- En Lægmand.
- Til Sammenligning med foranstaaende Lægmands-Udvikling hidsættes følgende af en længere Artikel i Kold Av., den paagjældende Egns gamle Højreorgan : "Medens selve Undersøgelserne stod paa, og Sagen endnu svævede for Retten, indankede den Tiltale, Propr. Balzer Hansen sin Sag for Publikums Domstol Igjennem en Række meget omfangsrige Bladartikler gav han en Fremstilling af det passerede samtidig med, at han underkastede Herredsfoged Petris Embedsførelse i denne Sag en Kritik, som i Retning af yderliggaaende fornærmende og ærekrænkende Sigtelser og Beskyldninger imod Herredsfogden vistnok var noget nær det stærkeste, der endnu er budt nogen dansk Øvrighedsperson. Hr. Hansen paaviste eller mente at paavise, at Herredsfoged Petri ikke blot havde gjort sig skyldig i Misgreb, men i bevidst Myndigheds misbrug, at han (Petri) var optraadt partisk i Sagen, og at han havde gjort sig skyldig i fa tik Protokoltilførsel, at han havde arresteret Vidnerne for at fremtvinge Vidneforklaringer, der kunde fælde den Tiltalte, osv. osv. - kort sagt en saadan Række af Sigtelser, at de, hvis de stadfæstede sig, maatte for stedse i have umuliggjort Hr. Petri som Dommer. Endvidere indgav Hr. Hansen Klage til Justitsministeriet over Herredsfoged Petris ! Embedsførelse, og fra et stort Antal Beboere, som igjennem de nævnte Bladartikler vare blevne bekjendte med og havde fattet Interesse for Sagen, indgaves til Rigsdagen et i skarpe Udtryk holdt Andragende om Nedsættelse af en Kommission til Undersøgelse as Hr. Petris Forhold under Sagen imod Balzer Hansen. Som naturligt var, besvarede Justitsministeriet Klagen med at beordre kriminel Undersøgelse ved Sættedommer til Oplysning om , hvorvidt Balzer Hansen maatte have gjort sig skyldig i aabenbart falsk Klagemaal og maatte være at straffe ester Straffelovens § 226. - Saa faldt den ovenomtalte Højesteretsdom, ved hvilken Balzer Hansen frikjendtes, og siden? Ja siden den Tid vil man vide, at der skal være sket tre næsten lige besynderlige Ting. Det til Rigsdagen indgivne Andragende skal være bleven taget tilbage, den af Justitsministeriet indledede kriminelle Tiltale mod Balzer Hansen for sit Klagemaal skal være indstillet eller forligt og endelig skal Herredsfoged Petri være bleven forflyttet! Men, spørge vi et dette forsvarligt, er et saadant Forlig bag Kulisserne, som her synes at foreligge forsvarligt, efter at den paagjældende Sag havde faaet et saa stort Omfang og var trængt saa dybt ind i den offenlige Bevidsthed. Tyder ikke netop Højesteretsdommen paa, at her virkelig var noget at undersøge, og hvilket Indtryk maa det gjøre paa den offenlige Retsbevidsthed at se en Dommer vandre fra et Embede ind i et andet med saadanne Sigtelser vaa sig som dem, Hr. Balzer Hansen hidtil ustraffet offenlig har fremført imod ham? Om disse Sigtelser senere paa en eller anden Maade ere afkræftede, kunne nemlig hverken vi eller Publikum være vidende om. Man veed kun, at et af to maa være Tilfældet: Enten maa Hr Balzer Hansens Klagemaal over Herredsfoged Petris Embedsførelse være falsk eller det maa ikke være det. Er Herredsfoged Petri skyldfri, bør han offenlig og ad Rettens Vej have den Oprejsning, der tilkommer ham, og hans Modpart ikke undgaa den Straf som Loven fastsætter for saa grove Forseelser. Den offenlige Retsbevidsthed fordrer det."
(Morgenbladet (København) 10. september 1880).
SHerredsfoged Petri og Koldingpressen. Hr. Redaktør! Kold. Folkebl for 11te ds. benægter - endogsaa gjentagende - at det har sigtet Herredsfoged Petri for at have vist Udygtighed i den Balder Hansenske Sag. Denne Benægtelse synes mig noget paafaldende, da jeg udtrykkeligt i mine tidligere Bemærkninger har under Anførselstegn tillagt Bladet den Ytring, at denne Sag viser "hvorledes en Mand ved Fejltagelse eller Udygtighed fra en Dommers Side kan komme til at lide adskillige Aars Retsforfølgning, Fængsel, store Omkostninger og anden Tort" osv. Ligger heri ikke en Sigtelse for Udygtighed mod Hr. Petri, til hvem Ordene utvivlsomt sigte? Eller er det maaske Kold. Fkb s Mening, at det ikke har brugt disse Ord? I saa Fald er Fejlen ikke min, men Morgenbl.s, som jeg har citeret efter. *)
I hvert Fald er det mig kjært at have overbevist Kold. Fkb. om, at man ikke af den paagjældende Dom kan drage nogen Slutning om Hr. Petris Udygtighed, hvad de nationalliberale Blade jo heller ikke have gjort, da de alene have omtalt Hr. i Petris Forflyttelse fra Levebrøds-Stand j punktet.
Det vilde have glædet mig yderligere, hvis det var lykkedes mig at gjøre det klart for Kold. Fkb., at hvis man vil bebrejde Hr. Petri noget i denne Sag, saa bør man ikke - saaledes som ogsaa Bladet i sin sidste Bemærkning gjør - ganske overse, at Overretsdommen tog ganske anderledes haardt paa B. Hansen end Underretsdommen. Jeg forstaar slet ikke, hvorledes det er muligt, naar man vil tale Sandhedens og Retfærdighedens Sag, at vedblive haardnakket at gaa udenom Overretsdommen, der jo paa et for B. Hansen aldeles intetsigende Punkt nær fuldstændig godkjender Underretsdommen og oven i Kjøbet gaar et godt Skridt videre ved at dømme den af Underretten frtkjendte B. Hansen til en Maaneds Fængsel.
Jeg er aldeles enig i, at hvis B. Hansen offenlig har udtalt, - hvad Kold. Av. tillægger ham - , at Hr. Petri i denne Sag har gjort sig skyldig i "bevidst Myndighedsmisbrug ", saa bør Hr. Petri straffes, hvis Ytringen er sand, og Hr. B. Hansen, hvis den er usand. Det gaar paa ingen Maade an, at Beskyldninger af denne Art kunne rejses mod en Dammer uden at fremkalde Paatale, og endnu mindre gaar det an, at Paatalen, naar den er rejst, simpelt hen frafaldes i den Tro, at Beskyldningen af sig selv vil dø ved Hr. Petris Forflyttelse, thi dette vil langtfra være Tilfældet.
Det er ligeledes min Mening, at hvis Kold Fkb. har Ret i, at nogen i et Andragende til Rigsdagen har udtalt nogen Tvivl om, at Domstolene havde gjort deres Pligt i Sagen, saa bør ogsaa dette Punkt alvorligt undersøges, for at enten den anklagede Port eller Klagerne kan saa fortient Straf. Intet er uhyggeligere, end at slige grove Beskyldninger henstaa uoplyste. En Lægmand.
*) De paagjældende Udtryk ere ordret gjengivne i Mrgbl. af Kold. Folkebl.
Mrgl.s Red.
(Morgenbladet (København) 17. september 1880).
Nicolai Povel Nyholm Petri (1830-1813) blev cand. juris 1857, kopist i Kjøbenhavns Criminalog Politiret 1858, flere gange konstitueret birkedommer og herredsfoged, birkedommer og skriver på Fanø 1871, herredsfoged og skriver i Gjørding og Malt Herreder 1875, og i Ramsø og Thune Herreder (Roskilde) 1880-1907; Gift 1859 med Anna Maria Hedevig Neergaard (1837-). De fik 5 børn mellem 1860 og 1876. En biografi om ham stod i Roskilde Avis 29. august 1905 i anledning af hans 75 års fødselsdag da han stadig arbejdede. Han fremhævedes for sin undersøgelse af en mordsag i 1896 og at befolkningen havde tillid til ham.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar