(Ved Capitain J. Amsinck.)
Gymnastikfesten i Svendborg har givet en Indsenderen i et andet Blad Anledning til om Gymnastikundervisningen her i Landet i Almindelighed og specielt om Skolegymnastiken, saaledes som den nu ledes, at fælde en Dom, der maa kaldes ubeføiet og temmelig umotiveret.
Ihvorvel jeg gjerne skal give ham Ret i det første Punkt, han fremsætter, at der findes mere gymnastisk Dygtighed her i Landet, end man i Almindelighed antager, saa kun jeg dog paa ingen Maade tiltræde det andet, "at man ved de frivillige Øvelser ikke synderlig bryder sig om den for Skolerne og Militairet foreskrevne Gymnastik", hvilket omtrent vil sige det Samme som, at man der gaaer udenfor alle de Øvelser, som ere foreskrevne i de nugjældende Lærebøger. Saafremt den ærede Indsender dermed vil udtale, at Skolegymnastiken - den militaire Gymnastik eller de Øvelser, som denne omfatter, og som alle ere optagne i det militaire Gymnastikreglement af 1869, bør helst holdes udenfor Discussionen, da jeg ikke kan antage, at Indsenderen er fuldstændig bekjendt hverken med den eller med det nævnte Reglement - giver Eleven en meget mangelfuld gymnastisk Uddannelse, naar den kun kommer til at omfatte de i den autoriserede Lærebog af 1856 omhandlede Øvelser, da kan jeg tildeels tiltræde det, men ogsaa kun tildeels; thi skal Gymnastiken benyttes som Middel til at udvikle det menneskelige Legeme under dets Opvæxt, kan jeg ingenlunde ansee det for rigtigt at bortkaste de saameget omtalte "Forbindelsesøvelser" eller Gang- og Løbsøvelserne, Ligevægtsøvelserne, Spring- eller Kravreøvelserne eller de blandede Øvelser, og kun at ville lægge Vægten paa Smidighedsøvelser, Voltigering, Barre- og Trapezøvelser, som efter min Erfaring alle fordre en forudgaaet gymnastisk Uddannelse i de førstnævnte Øvelser.
Naar Hr. n. anfører, at "de forberedende Øvelser" ere de, der hidtil have været meest "drevne" i Skolerne, ja som man hist og her, navnlig paa Landet, ikke er kommen ud over, og tillige frakjender dem enhver gymnastisk Betydning, saa forekommer det mig, at han herved røber en vel overfladisk Betragtning af hele Undervisningen i Gymnastik; thi næsten enhver enkelt af Forberedelsesøvelserne er et nødvendigt Grundlag for al videre gymnastisk Uddannelse, at sige naar denne skal skee paa en fornuftig og gradviis Maade. At de forberedende Øvelser ikke særlig egne sig til at more Drengene eller til at poairylke dem Drengenaturens Særkjende: Dristighed eller at lade staae til, skal jeg villig anerkjende, men det er som ovenfor berørt heller ikke Meningen med dem, ligesaalidt som man ved dem har meent at kunne udvikle en høi Grad af Smidighed. Det er heller ikte Tilfældet, at der til Forsvar for de forberedende Øvelser og flere, der ere befalede for Skolerne, kun .siges, at de ere nødvendige for Disciplinens Skyld og for at give Holdning; thi medens Læreren qanske vist skal og bør lægge Vægt paa disse Hensyn, saa er det dog altid selve Øvelserne, der ere eller blive Hovedformaalet.
Naar Hr. n endvidere mener, at de forberedende Øvelser ere uskikkede til at gjennemarbeide hele Legemet, og at dette kun kan opnaaes ved de af ham saameget omtalte Smidighedsøvelser, saa fristes jeg næsten til at troe, at Hr. v. aldrig hverken selv har foretaget eller har ladet Andre foretage de forberedende Øvelser saa nøiagtigt eller med det Liv og den Raskhed, hvormed de skulle øves. Vil man ved en forestaaende Reform af Skolegymnastiken kun følge den af Indsenderen foreslaaede Vei og saaledes bortkaste hele den tidligere elementaire Gymnastikunderviisning, da frygter jeg meget for, at alt det Smukke, der fremkommer og bør være tilstede ved en vel ledet Gymnastikunderviisning, vil blive fjernet og giøre Plads for en Gymnastik, der mere har sit Særkjende i en ufornuftig og hensynsløs Dristighed end i smukt udførte Øvelser. Hr. n. anfører som Beviis for Unødvendigheden af de nævnte elementaire Øvelser, at ingen af dem bleve foretagne af de Drengeafdelinger, der præsenteredes ved Festen i Svendborg; men dette er kun et meget tarveligt Beviis; thi ved en saadan Leilighed vises der sjeldent Gymnastikens ABC, der vises kun de Resultater, hvortil man er naaet gjennem denne. Da Indsenderen omtaler de olympiske Lege, hvor der særlig lagdes Vægt paa Skjønhed i Bevægelserne, synes det, som om han selv har en Følelse af, at dette skal være et af Gymnastikens Resultater, men Skjønhed i Bevægelser erhverves kun ved en meget rationel Underviisning. At en Underviisning, der ikke er baseret paa bestemte Principer, men kun har sat sig til Maal at udvikle Drengenes Dristighed, ikke kan siges at nærme sig Formaalet ved de olympiske Lege. derpaa afgav Festen i Svendborg derimod et slaaende Beviis; thi det er uimodsigeligt, at enkelte Drengeafdelinger, med hvilke dette var Tilfældet, ved denne Leilighed viste Øvelser, man hverken kan kalde smukke eller kedelige.
Naar Indsenderen som Grund til at Gymnastiken hidindtil har havt saa ringe Fremgang her tillands, og at den kun har øvet saa ringe Indflydelse paa Personligheden, angiver, at Skolegymnastiken ikke har været af den rette Slags og ikke har været "drevet" paa den rette Maade, saa kan jeg nok samstemme med ham heri, men jeg maa næsten antage, at vi ere komne til denne Slutning ad forskjelllige Veie. Hr. n. tillægger nemlig Lærebogen og de deri indeholdte faatallige Øvelser udelukkende Skylden, og da vel nærmest, fordi Smidighedsøvelserne og Voltigeringen ikke ere optagne deri, men han har da neppe gjort sig det klart, hvorfor dette ikke er skeet. Lærebogen er nemlig skreven for Borger- og Almueskoler og har derfor kun optaget de Øvelser, som man dengang med Manglen af tilstrækkelig dygtige Lærere, gode rummelige Øvelseslocaler og de fornødne Apparater for Øie har kunnet vente at faae indøvede. Efter min Formening er en af de væsentligste Aarsager til, at Gymnastiken ikke har hævet sig over dette maaskee temmelig lave Standpunkt, snarere at henføre til, at en stor Deel af Landets Pædagoger føle Mangel paa Interesse for Gymnastiken som de ansee for et Skolen paatvungent Fag, hvis Nytte de vel i theoretisk indsee, men som de i Praxis vanskelig formaae at skjænke deres Sympathi i saa høi Grad, som det er ønskeligt. Kunde Indsenderen bidrage til en Forandring heri, saa at Gymnastiken i høiere Grad end tidligere kunde glæde sig ved de Overordnedes Interesse og blive en væsentlig Factor i Ungdommens Uddannelse, da var meget vundet, og Udarbejdelsen af en ny Lærebog med et fyldigere Stof vilde fremtræde med større Nødvendighed, fordi man da turde haabe, at de Øvelser, den kom til at indeholde, i Virkeligheden vilde blive foretagne og indøvede.
Hovedmanglen ved Gymnastikundervisningen her i Landet er og bliver dog først og fremmest Manglen paa dygtige Lærere. Disse findes vel i de stejle Kjøbstæder og særlig i de Byer, der ere Garnisonssteder, idet der findes Gymnastiklænre, som baade kunne og ville lede Gymnastikundervisningen i Skolerne, men paa Landet og i de mindre Kjøbstæder ere de Lærere sjeldne, som med den fornødne Sagkundskab kunne lede en gymnastisk Underviisning, selv om der findes en nok faa udmærket og fyldig Lærebog. Vel er Gymnastiken nu et befalet Fag ved Skolelærerexamen, men Fordringerne til den Prøve, som Seminaristerne aflægge i Gymnastik, ere meget smaa, og det er derfor ogsaa kun et ringe Antal, som besidder saamegen Kjendskab til Gymnastik eller har saamegen Interesse for dette Fag, at de senere i dens Stilling som Skolelærere paa Landet med særlig Kraft ville virke for, at de Betingelser, uden hvilke Gymnastiken ikke kan trives, blive tilvejebragte.
Det fremgaaer selvfølgelig heraf, at det kun er i Skolerne i Kjøbstæderne, der kan blive Tale om nogen egentlig velordnet Gymnastikunderviisning, idet kun her de fornødne Betingelser, nemlig brugbare Lærere, et ordentligt Locale og de fornødne Reqvisiter, med nogenlunde Lethed kunne staffes tilstede. Hvor Underviisningen ledes af en uddannet Gymnastiklærer, vil Gymnastiken ogsaa kunne føres langt videre, end den nuværende Lærebog foreskriver; thi enhver af Hærens Gymnastiklærere erhverver under sin Uddannelse saamegen Kjendskab til de af Indsenderen specielt nævnte Øvelser i Smidighed og Voltigering, i Trapez og i Barren (de parallelle Bomme), at han vil kunne lede Underviisningen heri, saafremt der gives ham et tilstrækkeligt Timeantal til efter Indøvelsen af den elementaire Ggmnastik at foretage disse Øvelser, der kræve en ikke ringe Tid. Smidighedsøvelserne ere nemlig af den Natur, at Læreren under Indøvelsen af dem maa beskjæftige sig med en enkelt Dreng ad Gangen, da han bærer Ansvaret for, at Drengen ikke kommer til Skade under Udførelsen. Følges dette ikke bogstaveligt, og Læreren blot et eneste Øieblik viser Mangel paa Opmærksomhed, er den paagjældende Dreng ved disse Øvelser langt mere end ved mange andre udsat for at komme alvorlig til Skade. Tillægger man i sin Stilling som Lærer Ansvaret en mere underordnet Betydning, og lader man allsaa ved Underviisningen i Smidighedøvelser stadig staae til, for at fremkalde Dristigheden hos Drengme, da er det meget muligt, at sige naar det iforveien er raske Drenge, at Procentantallet af dem, der lære Smidighedsøvelser, bliver noget større end ellers - dog upaatvivlelig paa Correcthedens og det Skjønnes Bekostning. Men hvis der ved denne "Laden staae til" indtræffer blot et eneste Ulykkestilfælde, hvordan bliver da Lærerens Stilling overfor Skolebestyreren og - endnu mere overfor Drengens Forældre?
Hvad her er anført om Smidighedsøvelserne gjælder ogsaa for en stor Deel om Trapezøvelserne, idet ogsaa disse kræve megen Tid og megen Paapasselighed fra Lærerens Side, og der bør overhovedet aldrig begyndes med disse Øvelser, før Drengen igjennem de andre lempeligere Øvelser har naaet et saadant Udviklingstrin med Hensyn til Kræfter og Evne til at tumle sit Legeme, at han er bleven skikket til at lære dem. Dette Udviklingstrin kan ikke naaes ved Smidighedsøvelser alene, det maa naaes igjennem de forskjellige Øvelser, som Lærebogen underskriver, og da navnlig ved Klavreøvelser. Øvelserne i "deparallelt Bomme" ("Barren") maa ansees for ligesaa forkastelige for Drenge under deres Opvæxt, som de ere gavnlige for udviklede unge Mænd.
Hvad Hr. n. bemærker om "de militaire Øvelsers" Unødvendighed for Skoleungdommen under Gymnastikundervisningen, kan jeg meget godt tiltræde, forsaavidt det er Meningen, at de ikke bør danne noget Led af denne. Tiden, den i Reglen knapt afmaalte Tid, der er ansat til Legemsøvelser, bør fra September til Begyndelsen af Mai udelukkende anvendes til disse, og som en Overgang fra Gymnastiken til Svømningen, kan der da i c. 3 Uger i Resten af Mai foretages nogle militære Øvelser med Drengene, men de burde indskrænkes til Marche og de simpleste Evolutioner.
Efterat jeg i det Foregaaende har stillet min Betragtning af Fremgangsmaaden ved Underviisning i Gymnastik ved Siden af Hr. n.s og kortelig har motiveret hvorfor jeg ikke kan tiltræde hans Yndlingsplan at kaste alt det Bestaaende overbord, for kun at dyrke Smidighedsøvelser, Voltigering og andre Øvelser, som bleve viste ved Festen i Svendborg, eller rettere forladt den rationelle, igjennem en lang Række Aar godkjendte Fremgangsmaade ved Gymnastikunderviisningen for at gaae ind paa en Methode, der kun vil have Øvelser, der "gjennemarbeide hele Personligheden, og hvorved Dristighed, Mod og Kappelyst kunne faa Næring", - skal jeg endnu kun præcisere, at Maalet for Underviisning i Gymnastik i Skolerne og i frivillige Foreninger efter min Erfaring bør være væsentlig forskjellig. Medens Undervisningen i de nævnte Foreninger ikke bør forsmaa saa meget som muligt at nærme sig de største gymnastiske Kunststykker, bør Skolegymnastiken absolut lade disse ligge og indskrænke sig til at opstille et Maal, som kan naaes af Fleertallet af Skoleungdommen.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 27. august 1878).
Om Gymmnastiken i Landsbyskoler.
(Ved en Lærer).
Hr. Capitain I. Amsinck har i dette Blads Nr 198 fremført nogle Bemærkninger om Gymnastikundervisningen i Skolerne, deels for at vise, at en velordnet Gymnastikunderviisning ikke godt kan fravige det Spor, der nu har været fulgt i en længere Aarrække, deels for at paapege Grunden til, at nævnte Fag staaer paa et, mildest talt, tarveligt Standpunkt i Landets Skoler. Hvad det første af disse Punkter angaaer, er jeg ganske af Hr. Capitainens Mening; derimod forekommer det mig, at han røber et mangelfuldt Kjendskab til Forholdene ved Landsbyskolerne, naar han søger Hovedaarsagen til Gymnastikens Forsømmeise i Mangel paa Duelighed og Interesse hos "Landets Pædagoger"; jeg skal derfor tillade mig efterstaaende at meddele nogle Oplysninger herom til Veiledning ved en muligviis fortsat Discussion over samme Emne.
Hvad Lærernes Duelighed angaaer, skal jeg villig indrømme, at gamle Lærere, som ikke have modtaget anden gymnastisk Oplærelse end den, der i deres Ungdom meddeeltes paa Seminarierne, ikke kunne gjøre Fyldest i det nævnte Fag, saa lidt som i noget andet, hvor Sagen er gaaet frem, medens dens Lærer har staaet stille. Men Størstedelen af Landets yngre Lærere have paa Statens Seminarier modtaget saavel praktisk som theoretisk Uddannelse af en af Hærens Gymnastiklærere, og skal jeg dømme efter Forholdene paa det Seminarium (Jonstrup), hvor jeg selv for godt en halv Snees Aar siden blev uddannet, saa skjænkedes der Gymnastiken en Opmærksomhed, som snarest var for stor, baade i Forhold til dens Betydning overfor andre Fag, og i Forhold til den Nytte, Læreren paa Landet har af sin Uddannelse i Gymnastik. De næsten daglige Øvelser omfattede navnlig ikke blot de mere elementaire forberedende Øvelser, Gang- og Løbeøvelser o. desl., men ogsaa de militaire Øvelser og Voltigeren, og en Deel af Eleverne lode sig tillige undervise i Hugning. Den theoretiske Undervisning blev given med saa latterlig Nøiagtighed, at man maatte lære udenad Lærebogens mange "almindelige Regler" og "Instrux for Læreren", der dog vare affattede i et alt andet end tiltalende Sprog og bare Vidnesbyrd, mere om Forfatterens militaire end stilistiske Uddannelse. Og saa vidt jeg veed, blev Undervisningen meddeelt omtrent paa samme Maade og i samme Omfang ved Statens andre Seminarier. Jeg kan derfor ikke troe, at Grunden til Gymnastikens Forsømmelse i Landsbyskolerne væsentlig maa søges i Lærernes Udygtighed, om end adskillige gamle Lærere neppe kunne fyldestgjøre Nutidens Fordringer i dette Fag.
Grunden er snarere at søge i, at Gymnastiken maa dele Kaar med Skolens andre Underviisningsfag og trykkes til Jorden af de Onder, som hvile paa hele Landsbyskolen: fattig Forsyning med Materiel og Skoleforsømmelser. Det er kun meget faa Steder, at der findes Gymnastikhuse, og enkelte Steder, hvor saadanne før fandtes, har man i de senere Aar omdannet dem til Læsestue og Bolig for nyansatte Lærerkræfter. Reglen er, at der paa et mere eller mindre passende Sted i Nærheden af Skolen findes en aaben, gruusbelagt og solbeskinnet Plads til Gymnastik. Ikke sjeldent er den heeltude paa Gaden, og navnlig synes man at foretrække den trekantede Plads, som opstaaer, hvor en Vei deler sig i to, muligviis fordi en saadan Trekant ikke godt kan bruges til Andet. Der opstilles saa en simpel Klavremaskine, og der kan Læreren jo ogsaa nok foretage adskillige Øvelser, naar han ikke tager det saa nøie med den Forstyrrelse, de foraarsages af forbirullende Vogne og samtalende Tilskuere. Men Øvelserne maae paa Grund af Leiret indskrænkes til nogle Maaneder om Sommeren, og netop paa den Tid er Skolen sparsomt forsynet med Drenge.
Adskillige Steder er ældste Klasse aldeles fritagen for Skolegang i Sommerhalvaaret, og andre Steder er dens Skolegang indskrænket til høist 2 Dage om Ugen; men det er omtrent lige meget for Gymnastikens Vedkommende, hvorledes Skolegangen er ordnet; thi det er factisk, at de større Drenge (over 12 Aar) kun meget sjeldent og med idelige Afbrydelser søge Skolen i Sommerhalvaaret. Det bliver derfor især Børnene i yngste Klasse, som skulle nyde godt af Gymnastikundervisningen. Det er Børn, som næsten alle ere under 10 Aar; og det vil allerede deraf være klart, at Læreren ikke behøver at være nogen stor Gymnastiker for at kunne føre saadanne Smaafyre saa vidt, som de i det Hele kunne komme; især naar der sees hen til den Tilstand, hvori de møde: enkelte have Sko paa, fattige Folks Børn ere barfodede, og Størstedelen stille paa Pladsen med stove, jernbeslaaede Træsko. Forældrene gjøre Indvendinger, naar Læreren lader Børnene gjøre Gymnastik paa Strømperne, og skulle Børnene foretage Øvelserne barfodede, indtræffer der ikke sjeldent, navnlig ved Springøvelser, Feiltrin, som kunne volde betydelig Smerte, ja have alvorligere Følger. Hr. A. vil vistnok indrømme, at man, bogstavelig talt, ikke kommer langt med Træsko. Dertil kommer, at Undervisningen ofte hindres af Regn eller besværliggjøres af brændende Solskin. Det turde derfor snarere være Grund til at undres over, at Læreren, som virker under saa ugunstige Forhold, i det Hele kan nære nogen anden end blot theoretisk Interesse for Gymnastiken.
Dersom man ikke kan raade Bod paa de her anførte Mangler, maa Gymnastiken paa Landet tillægges en Betydning, kun lidet større end Nul, og der var maaskee mere Grund til til at overveie, om den ikke burde bortfalde som lovbefalet Undervisningsfag i Landsbyskolerne, end at der, som jeg har hørt, man tænker paa, skulde udarbejdes nye Regler for en fyldigere Underviisning under de nuværende ublide Forhold.
Vil man derimod hæve det nævnte Fag til en passende Høide, maa der nødvendigviis ved alle Skoler opføres Huse, hvori der kan gjøres Gymnastik i Vintertiden; thi Skolestuerne, som ere opfyldte af Borde og Bænke og oftere ikke høiere, end at en fuldvoxen Mand kan naae Loftet, egne sig virkelig ikke til slig Brug. Endvidere maa der anskaffes flere Redskaber, Gymnastiksko m. m. og endelig "indføre" et virksomt, sagkyndigt Tilsyn. Thi det Tilsyn, som nu føres, kan der kun tillægges meget ringe Værd. Det udøves nemlig af een Gymnastikdirecteur for hele Landet (2 a 3000 Skoler), en Mand, som kun meget faa Lærere opleve den Glæde at see i deres Skole, det geistlige Tilsyn (Bisp og Provst) og den stedlige Skolebestyrelse; men de to sidste Tilsynshavende savne vist meget ofte den Interesse og Sagkundskab, som giver Tilsynet sin Betydning. Den locale Skolebestyrelse indskrænker sig som oftest til blot at see saa meget af Gymnastiken, at den med frelst Samvittighed kan sige, at den har seet Læreren have Gymnastik, og saa paa den aarlige Indberetning afsige en Dom, saa velvillig mod Læreren som mulig. Der vilde ganske bestemt komme mærkelige Ting for Dagen, dersom Ministeriet i et Aar udsendte Sagkyndige for at eftersee Gymnastiken ved alle Landsbyskoler. Jeg frygter meget for, at Opgjørelsen efter endt Eftersyn vilde give et ganske andet Resultat end de aarlige Indberetninger, som affattes af den locale Skolebestyrelse.
Jeg troer ved Ovenstaaende at have fremdraget de væsentligste Hindringer for Gymnastikens Fremgang paa Landet. Kan man ikke fjerne dem, vil hverken yderligere Uddannelse af Lærerne eller Udgivelsen af en ny, autoriseret Lærebog hæve Gymnastiken fra det lave Stade, den nu indtager.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 4. september 1878).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar