09 december 2021

Aabenraa, Horsens, Ribe. 14de April 1864. (Efterskrift til Politivennen)

- Nordslesvig, den 6te April. Medens Aabenraa Bys Henvendelse til "Civil-behörde" om at beholde Embedsmændene fandt en venlig og lovende Modtagelse, var ganske det Modsatte Tilfældet, da ogsaa Landbefolkningen efter derom af Herredsraadet tagen Beslutning, henvendte sig til de nævnte Herrer i samme Ærinde. Hr. Zedlitz, som i det Hele synes at tilegne sig Hovedrollen, var alt Andet end høflig imod Deputationen, og det lykkedes kun med Nød og næppe dens Ordfører, Kammerraad Møller til Skovgaard (han er nu som bekjendt arresteret, uden at Nogen i fjerneste Maade aner Grunden) at faa frembaaret dens Ønsker, førend hin mægtige Herre saagodtsom viste den Døren. Efter et saadant Udfald af den loyale Befolknings Bestræbelser var der ikke noget Haab om, at det vilde gaa en eventuel Adresse fra Flensborg eller Haderslev bedre; dette i Forbindelse med, at der alt var afskediget flere Embedsmænd i disse Byer, har vel været Aarsag tit, at man ikke er kommen med Udtalelser i samme Retning som Adressen i Aabenraa. - Der synes dog, uagtet alt dette, at være Haab om, at man i Aabenraa, hvor hidtil ikke en eneste Embedsmand er afsat, beholder Standen in pleno, da det skulde synes at man ellers til Afskedigelsen vilde have benyttet Finansaarets Begyndelse som et passende Tidspunkt til at foretage derhen sigtende Skridt. I det Hele er man ikke saa rask med at afskedige heroppe. Præster og Skolelærere, som søgte andre Embeder, have faaet Formaninger om, at beholde, hvad de havde; de maatte erindre at man ikke kunde indestås for den nu skabte Tilstands Vedvaren, især i de nordligere Egne. - Fjenden forbereder naturligvis store Bedrifter, idetmindste forbereder han storartede Forsøg paa saadanne - forhaabentlig bliver det derved. I Aabenraa har man længe truet med at rekvirere Privatboliger til Lasarethbrug; der skal oprettes ialt 1200 Senge eller 600 flere, end der paa nogen Maade kan rummes i de offentlige Bygninger. Hidtil er det blevet ved Truselen; men bringes den til Udførelse, da ville ganske sikkert fremfor Alt mange af Embedsmændene blive chikanerede paa denne Maade. Der er endnu ikke ret mange Saarede komne til Byens Hospitaler; det største Antal kom nogen Tid efter Kampen den 17de Marts fra Hospitalerne i Borup, deriblandt ogsaa nogle af vore Soldater. Flere af disse, der vare blevne indlagte der som Haardtsaarede, naaede ikke saa vidt, men afgik alt forinden ved Døden. Der var blandt de Sidstnævnte en Forstærkningsmand, en Træskomager fra Løit ved Aabenraa. Han havde faaet et yderst smertefuldt Saar i Underlivet og var længe forberedt paa sin Død; men han udtalte gjentagne Gange, ligesom han udtalte det Samme lige før sin Død, at det var hans Trøst, at han dog ikke havde været Overløber, men var bleven sin Konge tro. Ogsaa hans Kone udtalte, at hun hellere vilde se ham saaledes end som Overløber. Forøvrigt maa jeg endnu tilføje, at de menige preussiske Soldater paa en smuk Maade viste deres Deltagelse for baade den Afdøde og hans Kone ved at indsamle en Sum af c. 25 pr. Dalere til hende.

(Ribe Stifts-Tidende 14. april 1864).


Oversættelse af tysk artikel, se original nedenfor:

Flensborg, 7. april. Civilkommissærerne har for nylig gentagne gange erklæret, at de ikke længere vil afskedige embedsmænd, medmindre disse kan anklages for officielle lovovertrædelser eller kan holdes ansvarlige for farlige handlinger imod den allierede hær. Det antages derfor at de modtog instruktioner fra Berlin og Wien, hvorved de blev instrueret på denne måde. Ikke desto mindre blev flensborgerne i dag befriet for en fanatisk dansker; civilkommissærerne har beordret afskedigelse af prædikanten ved Johanniskirche, Schmidt-Phiseldeck. Som skoleinspektør i sit lokalsamfund beordrede han at Christian IX's fødselsdag som falder fredag ​​den 8. april, skulle fejres ved at aflyse undervisningen i folkeskolerne. Dette blev forelagt hr. v. Zedlitz af forældrene til børnene og han gav straks ordre til ikke at suspendere undervisningen.

Flensburg, 7 April. Die Civilcommissäre haben in letzter Zeit wiederholt erklärt: sie würden weiter keine Beamten absetzen, es sey denn dass sich dieselben dienstliche Vergehen oder der verbündeten Armee gefährliche Handlungen zu Schulden kommen liessen. Man vermuhthet desshalb dass sie Instructionen von Berlin und Wien bekommen haben, durch die sie in diesem Sinn angewiesen worden sind. Trotzdem aber sind die Flensburger heute von einem fanatischen Dänen befreit worden; die Civilcommissäre haben die Absetzung des Predigers an der Johanniskirche, Schmidt-Phiselbeck, angeordnet. Derselbe hat nämlich als Schulinspector in seiner Gemeinde angeordnet dass der auf Freitag (8 April) fallende Geburtstag Christian IX durch Ausfallen des Unterricjts in den Volksschulen gefeiert werden solle. Diess ward durch den Eltern der Kinder dem Hrn. v. Zedlitz hinterbracht, der alsbald die Absetzung verfügt und den Befehl ertheilt hat den Unterricht nich auszusetzen.

(Allgemeine Zeitung 14. april 1864)

Carl Otto Schmidt-Phiseldeck (1812-1879) tog teologisk embedseksamen 1835 og fungerede herefter mest som lærer, fx i tysk ved Efterslægtselskabets Skole. 1844 blev han kapellan for Asminderød, Grønholt og Fredensborg menigheder. Efter krigen 1848-1850 var der mangel på kongetro præster i Slesvig, og som sådan blev han i 1850 konstitueret præst ved St. Michaëlis Kirke i Slesvig By, 1851 sognepræst ved Johannes Kirke i Flensborg. Han var medlem af det eksamenskollegium i Flensborg som blev oprettet i 1853 og som skulle afholde slesvigsk-teologisk eksamen, men som efterhånden ingen kandidater kunne få. Fra i 1853 at fremstille 14 kandidater, var det i 1860'erne sunket til under 3. Og besættelsen af de 260 slesvigske embeder (8-9 om året) foregik således fortrinsvis med præster uddannet i København.

Her blev han som nævnt i artiklen suspenderet i april 1864 for at have givet skolebørnene fri 8. april på "den retmæssige landsherres fødselsdag" (Christian 9.), og helt afskediget i 28. juni samme år. November 1864 sognepræst for Brønshøj og Rødovre. 


Kladderadatsch 10. april 1864 har forsøgt at kridte banen op: "Ein ausnahmesweise billiger guter Rath" (Et undtagelsesvist rimeligt råd). "Wie wäre es denn, wenn man, da die zukünftige Conferenz weder Basis noch Programm haben soll die ganze verwickelte Angelegenheit der Herzogthümer "ausrathen" liesse? Jeder vertritt seine Ansicht, und die Würfel, wenn auch nicht die eisernen, entscheiden. Wer zuletzt alle Striche bekommen, hat gewonnen." (Hvordan ville det være, hvis man, da den fremtidige konference hverken skal have et grundlag eller et program, kunne "gætte" hele den komplicerede sag om hertugdømmerne? Alle har deres eget synspunkt, og terningerne, hvis ikke jernene, bestemmer. Den sidste person, der får alle stikkene, vinder.) "Terningespillet" ved bordet forestiller: Til venstre Preussen og Østrig med forhandleren med papiret "Deutschland trennung aus Dänemark". Midt i sidder "Herzog Augustenborg" foran fanerne med proklamationer og afstemning. Til højre må det være danskerne med papiret "Protokoll-Mächte, Personalunion".

Ligesom Horsens i Søndags havde et Besøg af et Par Tusinde Preussere for at recognosere og fouragere, saaledes have til samme Tid ogsaa Landsbyerne i de tilgrændsende Sogne syd derfor maattet modtage lignende Besøg og fyldestgjøre lignende Rekvisitioner, om end efter en betydelig mindre Maalestok end i Horsens. Saaledes kom til det nærliggende Thyrsted Søndag Morgen, just som Folk stode færdige at gaae til Kirken, nogle og Fyrretyve af de røde Gardehusarer fra Potsdam, af hvilke nogle strax blere detacherede til Uth og Boller. De toge ind i en af de vestlige Gaarde i Thyrsted, hvorfra er en viid Udsigt over Fjorden og Omegnen, og udstedte derfra den Befaling, at der inden en halv Time skulde skaffes tilveie 12 Tdr. Havre, 10 Flæskeskinker, 2 Pd. Smør af hver Gaard, Æg, Caffe, Brændeviin osv. os.v., hvilket Alt blev prompte præsteret efter Ønske; og nu gjorde man sig i al Gemytligbed tilgode med det Udskrevne indtil hen paa Eftermiddagen, da man drog tilbage til Cantonnementet i Bredballe ved Veile Fjord, og modtog dertil paa en i dette Øiemeed tilsagt Vogn hvad der ikke havde kunnet fortæres paa selve Stedet. En Vogn, som ligeledes var tilsagt for at skulle i en Fart hente en Tønde baiersk Øl i Horsens, kom til Compagniets Forundring og Forbittrelse ikke tilbage med det forventede Øl. Et stærkere Partie holdt Samme tilbage i Byen og sendte den til Magazinet i Veile med Noget af det i Horsens Udskrevne. (Hors. Av.)

Om Fjendens sidste Besøg i Horsens hedder det i et Brev til "Hemp. Av.": Tydskerne maae vistnok være marscherede hele Natten, thi omtrent hver tiende Mand havde en Lygte paa Spidsen af sin Bayonnet. Efter at de i 5-6 Timer havde vederqvæget sig ved Spise og Drikke, det Sidste saa rigeligt, at det faldt dem vanskeligt igjen at reise sig og at holde sig i Ligevægt, blev der givet Ordre til Afmarsch, og omtrent Kl. 3 var Horsens atter befriet for disse ubudne Gjæster. De lovede imidlertid ved Afskeden baade selv at komme igjen og sende os Østrigerne, og det er desværre sandsynligt, at de kun altfor godt ville holde Ord. - Faa Timer efter saae vi atter vore smukke Dragoner ride gjennem Gaderne; det er det kjærest Syn for en dansk Mand i disse Tider, og dersom deres Antal svarer til deres Mod, Udholdenhed og Kamplyst, da vilde vi ogsaa blive forskaanede for "todesmüthige Tydskere".

I Søndags vare to østerrigske Soldater i Ribe og henvendte sig til den const. Borgemester, for at meddele ham, at de havde Ordre til at føre ham med sig til Gen. Gablenz, hvor han skulde afgive Forklaring om der i Byen var dansk Militair eller ikke, da de formodede, at der gik danske Soldater forklædte (!!) omkring der. Borgemesteren fandt sig imidlertid ikke beføiet til at følge med, deels fordi han ikke kunde afgive nogen anden Forklaring for Gen. Gablenz i Colding end for de to Østerrigere her og deels fordi der ikke forelaae nogen skriftlig Arrestordre. Saa vilde der efterfølge fjendtlig Indqvartering, sagde Østerrigerne, om hvis Størrelse de imidlertid ikke vidste nogen Besked. (Ribe Av.)

Den const. Stiftamtmand Borch i Ribe erklærer, at Ansvaret for Indvilgelsen af de forlangte Udelser til Fjenden ikke paahviler "et Par tilstedeværende Medlemmer af Communalbestyrelsen i Forening med Indqvarteringscommissionen", men at det derimod var ham (B.), til hvem Forlangendet blev stillet, og som paa Grund af de forhaandenværende Omstændigheds ansaae det for nødvendigt at indgaae paa at opfylde dem, hvorefter de tilstedeværende Medlemmer af Communalbestyrelsen paatoge sig at skaffe det Forlangte tilstede, ligesom disse Herrer, der ifølge deres Stilling ere særligt opfortrede til at varetage Byens Interesse, have udført dette Hverv paa den for Byen billigste Maade.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 14. april 1864).

Verlag v. J. B. Trautmann. Beefsteak-Lieferung für das österreichische Armeecoprs in Jütland. Friedliche Erinnerung aus kriegerischen Tagen. 1864. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar