Slesvig. 16de til 17de April 1864. (Efterskrift til Politivennen)

- Maaskee kunne Preusserne ogsaa blive kjede af Opholdet, før Skandserne Nr 1, 2 osv. ere tagne; thi det lader just ikke til, at de føre det behageligste Liv dernede. De ligge stadig, mange tusinde Mand af dem, foran Fæstningsværkerne, som de belejre under aaben Himmel, i Slud og Regn, uden nogetsomhelst Tag over Hovedet, paa den blotte, fugtige, opkjørte og moradsige Jordbund, og at dette ikke forbedrer Sundhedstilstanden, er naturligt. Tyfus hersker iblandt dem i den forfærdeligste Grad, eller som en dansk Læge i videnskabelig Henrykkelse skal have udtrykt sig: "De lide af den dejligste ondartede Tyfus", og daglig kommer Transporter, som der siges, paa 150 Mand, hvoraf Størstedelen er Syge, men kun Faa Saarede, gjennem Flensborg, foruden det maaskee endnu større Antal, som transporteres udenom  Flensborg. (F.Sttd.)

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 16. april 1864)

- Sundhedstilstanden i den preussiske Hær er temmelig slet, og Antallet af de Syge angives at beløbe sig til 10 pCt. Der forekommer Tyfus i Lazaretherne, men endnu har den ikke antaget en epidemisk Karakter.

(Dagbladet (København) 16. april 1864).

I perioden 13. februar til 5. juni 1864 begravede en feltpræst 334 soldater indbragt på Augustenborg Lazaret. Dødsårsagen blev angivet for 214 af dem. Flest døde af tyfus (93), dernæst skudsår (73).

Oversættelse af tysk artikel. Original følger oversættelsen nedenfor:

"Nat. Ztg." den 10. april følgende nødråb fra det tyske borgerskab i Aabenraa: "Forholdene i vores by er virkelig beklagelige og fuldstændig unormale. Mens vi næsten dagligt hører kanonernes torden fra morgen til aften og er vidner til det blod, som Tysklands sønner udgyder for vor hellige sag, lever vi stadigvæk under de danske embedsmænds åg, vore mangeårige tyranner. Vi ved ikke længere, hvor vi skal henvende os, for vort lands øverste civile myndighed ønsker ikke at høre vore bønner og klager. Vi er endelig trætte af at henvende os til denne myndighed med andragender, og modtagelsen af ​​den sidste deputation herfra udsatte os for ethvert yderligere forsøg af denne art. Vi fremlagde ikke vores klager til den højeste myndighed i tomme floskler, vi begrundede dem med fakta, der viser den fuldstændige mangel på rettigheder i vores tidligere forhold. Først mente vi, at disse embedsmænds fordansknings- og inkorporeringsarbejde som vi har været udsat for og ofte voldeligt i årevis, måtte være en tilstrækkelig grund til at fjerne dem, men først for nyligt så vi, hvor fejlagtig en sådan antagelse var. Vi valgte nu en anden vej og informerede civilkommissærerne om en række sager fra vores embedsmænds masse af vilkårlighed og voldtægt, hvilket i enhver stat ville have været tilstrækkeligt til at se mere end blot afskedigelser - og alligevel gør alle disse embedsmænd stadig i dag fortræd blandt os. Under de herskende omstændigheder er de preussiske bajonetter et forsvar for modstanderne af vores rettigheder, for uden disse bajonetter ville vi følge de andre byers eksempel i landet. Næsten alle byer fordrev deres embedsmænd umiddelbart efter de danske troppers tilbagetrækning, mens vi i tillid til vores retfærdige sag ikke afveg en hårsbredde fra den juridiske vej - og hvilken udbytte har vi heraf? Hvad vil du med os? Vi søger klarhed over det. Vi tvivler ikke på vores sags endelige sejr, og det er derfor, vi vil holde os til den juridiske vej. Men vi vil også hæve stemmen desto højere, så ingen tror, ​​at vi stadig bærer vore danske undertrykkeres åg uden tvang og af egen fri vilje. Må vores stemme give genlyd i hele Tyskland, og må den nå ørene på dem, der har magten og pligten til at befri os."

Aus dem Kreise der deutschen Bürgerschaft in Apenrade geht der "Nat. Ztg." unterm 10 April folgender Nothruf zu: "Die Zustände in unserer Stadt sind wahrhaft beklagenswerth und völlig abnorm. Während wir fast täglich vom Morgen bis zum Abend den Donner der Kanonen hören und Zeugen sind des Bluts das Deutschlands Söhne für unsere heilige Sache vergiessen, leben wir fort unter dem Joch der dänischen Beamten, unserer veiljährigen Zwingherren. Wir wissen nicht mehr wohin wir uns wenden sollen, denn die oberste Civilbehörde unseres Landes will unsere Bitten und Beschwerden nicht hören. Wir sind es endlich müde uns durch Petitionen an diese Behörde zu wenden, und der Empfang der letzten Deputation von hier hat uns jeden ferneren Versuch dieser Art verleidet. Wir haben nicht in leeren Phrasen der obersten Behörde unsere Beschwerden vorgebracht, wir haben dieselben durch Thatsachen begründet welche die ganze Rechtlosigkeit unserer bisherigen Zustände darthun. Wir hatten anfangs gemeint das seit Jahren unverhüllt und oft gewaltsam hervorgetretene Danisirungs- und Incorporationswerk dieser Beamten müsse ein hinlänglicher Grund zu deren Entfernung seyn, aber nur zu bald sahen wir ein wie irrig eine solche Voraussetzung war. Wir wählten nun einen andern Weg, und theilten den Civilcommissären aus der Masse von Willkürlichkeiten und Vergewaltigungen unserer Beamten eine Anzahl Fälle mit, welche in jedem Staat hinlänglich gewesen wären mehr als blosse Amtsenlassun nach sich zu siehen - und dennoch treiben noch heut alle diese Beamten ihr Unwesen unter uns fort. Unter den obwaltenden Verhältnissen sind die preussischen Bajonette eine Schutzwehr für die Gegner unseres Rechts, denn ohne diese Bajonette würden wir dem Beispiel der andrn Städte des Landes folgen. Fast alle Städte haben sofort nach dem Rückzug der dänischen Truppen ihre Beamten vertrieben, während wir, im Vertrauen auf unsere gerechte Sache, nich ein Haar breit von dem legalen Weg abgewichen sind - und welchem Gewinn haben wir davon? Was will man mit uns? Unsonst suchen wir darüber Klarheit. Wir zweifeln nicht an dem endlichen Sieg unserer Sache, un darum wollen wir auf dem legalen Weg beharren. Um so lauter aber wollen wir auch unsere Stime erheben, damit niemand glaube es geschehe ohne Zwang und aus freiem Willen dass wir noch immer das Joch unserer dänischen Unterdrücker tragen. Möge unsere Stimme wiederhallen in ganz Deutschland, und möge sie das Ohr derer erreichen welche die Macht und die Pchlicht haben uns zu befreien."

(Allgemeine Zeitung 16. april 1864)

Kjøbenhavns uniformerede Borgere, Livjægere og Studenter, slippe, som bekjendt, for deres Person nemt fra den nærværende blodige Krig, da de ikke er - eller ansee sig at være udskrivningspligtige til Hæren, hvad der i en Krig, under hvilken de andre Provindser, navnlig Slesvig og Jylland lide langt mere baade directe og indirecte end Kjøbenhavn, er en meget ubillig Indretning i Forholdet til det øvrige Land og ikke engang tager sig vel ud for en baade begunstiget og begeistret Hovedstad. Det ringe Vederlag for Krigstjeneste, der skal ydes af de mange i Kjøbenhavn for Udskrivnings-Fritagne, ved, næst en Smule Vagthold paa Stedet, som desuden de holsteenske Batailloner fortiden afholde, at gjøre Tjeneste paa den ved selve Byen anlagte Søbefæstning, synes endda at møde liden Villighed. Saaledes meddeles fra Kjøbenhavn til Hemp. Av.: "Som jeg for nogen Tid siden meddeelte, er der paa Søbefæstningerne ved Kjøbenhavn blevet ansat endeel Underofficerer af det borgerlige Artillerie, men da der ikke frivilligt har meldt sig et tilstrækkeligt Antal, er der i disse Dage kommet Ordre til at tilsige Underofficerer, som skulle gjøre Tjeneste i 5 Dage ad Gangen paa Kjøbenhavns Søbefæstning. De Fleste af de Tilsagte have imidlertid vægret sig ved at efterkomme Opfordringen, idel de paastaae, at Søbefæstningerne ligge udenfor Demarkationslinien, ud over hvilken de ikke ere forpligtede til at gjøre Tjeneste, samt at de ikke ere pligtige til at commandere Andre end Menige af det kjøbenhavnske borgerlige Artilleris og ikke Infanterister og Artillerister af Hæren. Sagen vil, efter al Sandsynlighed, blive gjort til Gjenstand for en Krigsrets Paadømmelse." 

Iblandt de Byrder, som Krigen denne gang fører med sig (den fører altid forfærdelige Byrder med sig) er der een, som de, der ikke nøie kjende Forholdene, maaskee ansee for mindre betydende, men som i Virkeligheden er den, der har trykket og vil trykke Landmændene haardest, og hvis Udredelse slutteligt vil medføre det største materielle Tab; vi sigte herved til de militaire Kjørsler. Allerede før Horsens-Egnen blev besat af Fjenden, gjorde vort danske Militair temmelig storartede Fordringer i saa Henseende, og langt større end forsvarligt kunde være, hvorfor Skylden væsentligt paahvilcr Intendanturen. Efter den fjendtlige Occupation tiltoge Reqvisitionerne af Vogne fra Landet i en saadan Grad, at de næsten ikke kunde præsteres, og isærdeleshed have da de Sogne og Byer lidt herunder, som tillige have haft fjendtlig Indqvartering, idet Fjenden selv meget ofte har taget alle de Befordringer, som fandtes der, saa at Gaarde og Byer undertiden ere blevne aldeles blottede for enhver Befordring. Men Trykket af denne Ydelse af militaire Kjørseler er især blevet haardt ved den Hensynsløshed, hvormed de Vedk. ere blevne behandlede. I Vognparken have Hestene i Reglen maattet staae forspændte for Vognene; navnlig var dette i Begyndelsen Tilfældet i Horsens netop paa den Tid, da Vejret var koldt og regnfuldt. Afløsningen af Befordringerne har været meget uregelmæssig, saa at Fjenden ofte har holdt Befordringer tilbage til sit Brug i 3 a 4 Uger. Som Følge heraf er der fortiden en stor Mængde Vogne borte for Landboerne deromkring, hvilke Vegne ere deels i og ved Veile, deels længere sydpaa, uden at der haves nogen Garantie for, om og naar de komme tilbage. Den 6te ds. vare endnu 30 Vogne borte fra et eneste Sogn der i Nærheden. Den Medfart, der bliver de saaledes borteværende Heste og Kudske tildeel, er yderst slet; Hestene blive jagede med Kjørsel over Evne, og deres og Kudskenes Forplejning er aldeles utilfredsstillende. Følgen af alt dette er, at endeel Heste styrte, flere blive syge og i længere Tid ubrugelige, og at en meget stor Deel af dem, der overleve denne haarde Medfart, i høi Grad forringes i Værdi. Vi skulle nævne et Exempel paa, hvorledes det gaaer til. Ved Preussernes Afmarsch fra Horsens-Egnen 1ste Paaskedag bad en Officeer sin Vært, en Proprietair, om af overlade ham en Befordring til nærmeste Landsby, ½ Miil fra Gaarden, med Løfte om, at Befordringen strax skulde vende tilbage. Proprietairen lod Officeren faae sine bedste, et Par kostbare Heste (men man bør i saadanne Tilfælde heller ikke være for opmærksom); men istedetfor at see Hestene samme Dag i uskadt Stand tilbage, saae Eieren dem først efter 12 Dages Forløb, i hvilken Tid de under haard Medfart og Overanstrængelse havde gjort flere Reiser ned i det Slesvigske, i en saadan Tilstand, at det er uvist, om de fremtidigt kunne bruges. - Vi vide, at vi ved denne Skildring af Forholdene ikke kunne indvirke Noget paa Fjenden, men hvad vi derimod ville nære noget Haab om, det er, at vor egen Regjering vil paalægge de miiitaire Myndigheder, fremfor Alt Intendanturen, at de maae være saa moderate som muligt i at fordre Vogne præsterede, deels i Betragtning af hvad vi ovenfor have anført om den store Mangel paa Kjøretøier, og deels med Hensyn til, at Landmanden nu har en saa paatrængende og overordentlig vigtig Brug for sine Heste, nemlig for at faae Foraarssæden nedlagt. Vi haabe, at det vil blive paalagt Intendanturen, at den paa hvert Sted, hvor man tager Ophold, indkjøber, saavidl muligt, Alt hvad der bruges, uden, saaledes som tidligere, at holde en Mængde Vogne i Beredskab til at bortkjøre Brød, Havre osv. fra det ene Sted til det andet. Et os meddeelt Exempel fra disse Dage, nemlig at eet Compagnie skal have en stadig Vognpark paa 50 Vogne, lover imidlertid ikke noget Godt. (Hors. A.)

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 16. april 1864)

Oversættelse af tysk notits, se original nedenfor:

Flensborg, 11. april. Gymnasierne i Haderslev og Husum genåbnes i næste uge med henholdsvis otte og fem lærere. Det nuværende antal tilmeldte elever lover en ønsket aktivitet. Sagens nytte vil sikkert snart blive erkendt af nordslesvigerne i samme omfang, som det allerede i så høj grad er tilfældet i Sydslesvig. Så snart behovet stiger, vil der igen blive rekrutteret lærere, og dem mangler der heldigvis ikke.

Flensburg, 11 April. Die Haderslebener und die Husumer Gelehrtenschule werden in nächster Woche mit besiehungsweise acht und fünf Lehrern wieder eröffnet werden. Schon die jetzige Zahl der dafür angemeldeten Schüler verspricht eine erwünschte Thätigkeit. Die Wohlthat der Sache wird von den Nordschleswigern gewiss bald in ähnlichem Mass erkannt werden wie es in Südschleswig bereits in so hohem Grad der Fall ist. Sowie das Bedürfniss steigt, werden wieder Lehrkräfte gewommen werden, an denen es erfreulicherweise durchaus nicht fehlt. 

(Allgemeine Zeitung 17. april 1864)

O. Günther: Udgangen af en skærmydsel fra tilbagetrækningen over Lillebælt: Kompagnimarketenderen. Über Land und Meer: deutsche illustrirte Zeitung, maj 1864.