Staden Flensborg efter den 18de April (B. T.) Den 18de April kom. Det var et haardt Slag for Danmark, for hver Dansk, men det kom os ikke uventet. Henimod Aften indbragtes de danske Fanger, men ingensinde viste Flensborgernes ægte danske Sindelag sig i et smukkere Lys. De milde Gaver af Mad, Drikke og allehaande Vederqvægelser for vore tappre Tropper, som nu vare bukkede under for Overmagten, strømmede ind i uhyre Masser: Enhver vilde være den Første. Fangerne bleve indespærrede i det forhenværende Tugthuus, Mariekirken og den danske Kirke. Lieutenanten, som havde Vagt foran Mariekirken, gav Tilladelse til en af os Borgere at uddele Maden blandt vore fangne Landsmænd. Det var i Sandhed intet let Arbeide at blive færdig med 600 udmattede, sultne og tørstige Folk, men ved venlig Tiltale og et kraftigt Ord i rette Tid lykkedes det dog at bringe Orden i Tingene. Først stimlede de alle sammen, saa at Fordelingen var umulig: senere, da de kjendte den Borger, der stod for Arrangementet og vidste, at deres Tour vilde komme, var et eneste Ord tilstrækkeligt, for at skille hele Flokke ad. Om Tirsdagen blev dette Hold Fanger transporteret sydefter; samme Dags Middag indtraf andre; atter den samme Fremgangsmaade. Der var snart tilvejebragt de fornødne Forfriskninger; Borgerne vare utrættelige. 21 Mand spiste ad Gangen, til hver blev der skjænket en Snaps. Medens dette staaer paa, træder General Wrangel ind i Kirken, henvender sig til den Borger, der besørger Uddelingen, klapper ham paa Skulderen og siger: "Freund, was machen Sie da?" "Excellenz, ich gebe jedem von unsern Soldaten einen Schnaps", var Svaret. "Da thun Sie eine gute That, Ihre Leute sind tapfre Leute, und Sie sind ein braver Mann", gjentog Wrangel. Han henvendte nu nogle Ord til Fangerne, som bleve oversatte paa Dansk for dem, og forlod Kirken.
Dagen efter gik det som et Lynild gjennem hele Byen: Kongen af Preussen kommer! Vore Slesvig-holstenere vare i Vinden; Preussere ville de nødig være, men hvad var der at gjøre? Kongen skulde da modtages højtideligt, men aldrig er nogen kongelig Person bleven modtagen ynkeligere end Vilhelm den Første i Flensborg! Hovedmændene for vort Wühlerparti, Hr. Lorenzen, Cand. Hansen, Boghandler Herzbruch og den velbekjendte "Loppe Dohse" *) i Spidsen, havde opstillet sig paa Banegaarden tilligemed nogle hvidklædte Jomfruer, for at hilse paa "Wilhelm der Befreier" med en vel indstuderet Tale. Men hvad skete? Kongen vendte dem strax Ryggen, hilste paa sine Soldater, og gik herpaa tilfods op ad Raadhuusstræde. En Flok Tydskere med 5 Faner (baarne af kommis Voigt, en vis bekjendt Hr. Meyer, Overløberen Gartner Jepsen, den lille Guldsmed Thomsen og En til), efterfulgte af nogle Dagdrivere og Gadedrenge, stormede bagefter. Kjøbmand Callsen paa Hjørnet havde ventet, at Kongen vilde tage ind hos ham, men han gik strax hen til Rasch's Hotel og spiste Frokost hos sin Søn Kronprindsen. Kl. 12 kjørte han herfra under et Hurra af 15 Tydskere; ingen Borger, ikke engang noget anstændigt Menneske var der, saa at de preussiske Officerer selv sagde: "Nei, den Modtagelse var dog altfor ynkelig!" Om Aftenen skulde han komme igjen; Tydskerne illuminerede, men ingen dansk Borger; da Kongen alligevel ikke kom, droge Wühlerne igjennem Gaden og sloge Ruder ind hos de Loyale. Den næste Aften kom han omsider; atter Illumination og Indslagning af Vinduer. Sangforeningen gjorde sit Bedste ved at bringe Kongen en "Serenade", men Majestæten kom hverken tilsyne eller takkede. Denne Tydskernes glimrende Fiasco og hele Borgerskabets loyale Holdning har i høieste Grad krænket og bedrøvet vore Agitatorer; baade i "Flensb. Tageblatt" og "Alt. Merk." have de udstødt dybe Sukke og tilsidst væltet Skylden for alt dette paa den dansksindede Magistrat! Men Fremtiden vil vise, at Flensborgs Holdning er og bliver den samme, selv om hver Magt og Myndighed fratages Kongens tro Mænd og lægges i Hænderne paa indkaldte og indvandrede Landsforrædere.
Løverdagen den 20de April bevægede en uendelig Række Skyts sig fra Norden langs med Skibsbroen og Hofenden hen til Banegaarden. Der var over 100 Kanoner; de preussiske Artillerister, der ledsagede dem, vare næsten ligesaa trætte og udmattede, som de danske Fanger havde været. Da møder der en Skare fiintklædte Damer, der bære Noget under Armen. De vansmægtede Soldater skotte til Siden, de glæde sig til en Forfriskning. Endelig komme Damerne frem med deres skjulte Skatte; det er Krandse og lange Blomsterguirlander, der skulle snoes omkring Kanonerne. Artilleristerne studse først, men derpaa gribe de fat i Krandsene og slynge dem langt bort. Fra flere Sider raabes: "Naar de danske Soldater komme, vide Flensborgs danske Borgere ikke, hvad Godt de ville gjøre dem, for at kvæge deres brave Landsmænd paa hver optænkelig Maade; naar vi Tydskere komme, faae vi Flag, Krandse og Stearinlys; værer menneskelige og lader os hellere faae Noget at spise og drikke!" Væk vare Damerne og væk vare Krandsene, og Soldaterne raabte Ord bagefter dem, som vi ikke ville gjengive. Men slige Scener forties af de tydske Blade; derimod blive selv de usleste og ynkeligste Demonstrationer udbasunede som store Heltebedrifter.
Hvorledes Stemningen i Flensborg er, kan naturligviis ingen Hemmelighed være for de fremmede Tropper. Baade blandt de preussiske Officerer og Menige findes mange vakkre og dannede Folk, der gjennemskue den slesvigholsteenske Løgn og Elendighed med et halvt Øie; de tale med stor Ringeagt om Wühlerne, ligesom under Oprøret i 1848. Vor nye tydske Avis gjør de meest fortvivlede Anstrængelser, for at omvende Befolkningen til sin Tro, men forgjæves. Den tydske Magistrat, som nu er indsat, lagde strax sin Viisdom for Dagen, ved i Nattens Mulm og Mørke at paabyde Rejsningen af Tvangsflag foran alle dansksindede Folks Huse, thi Intet har ærgret dem saa meget som det ynkelige Udfald, alle deres Demonstrationer have faaet. Dette gav da Anledning til de allerlatteiligste Scener; Flagtougene fandtes alle overskaarne om Natten; tilsidst, da Prinds Friedrich Carl ikke kom, bleve Flagene nedtagne igjen under Drengenes uendelige Jubel. Ved alle koncerter Pindsesøndag og Mandag blev der spillet "Schleswig-Holstein", og Tydskerne ledsagede Musikken med deres "Gegrøhl"; men Mandag Morgen i Marieskoven begyndte samtidig en Flok Læredrenge og Søfolk nok saa lystigt at synge "Den tappre Landsoldat"; det kom naturligviis til Slagsmaal, og Tydskerne bleve drevne paa Flugten.
Fra den 21de til den 23de Mai drog hele den preussiske Armee, som har ligget i Sundeved, igjennem vor By sydpaa til Qvartererne i Sydslesvig. Vi haabe, at vi aldrig faae dem at see igjen, og de preussiske Soldater haabe det Samme.
En flensborgsk Landsforræder. (Dagst). Da de danske Tropper paa Tilbagetoget fra Dannevirkestillingen i høieste Grad udmattede ankom til Flensborg, bleve de, som bekjendt, paa det Hjerteligste modtagne af Byens Borgere, der forsynede dem med Forfriskninger og paa mange Steder tillige tog dem ind i Husene, for at de kunde varme sig lidt og nyde et Øiebliks Hvile, forend de atter begav sig paa Marschen nordpaa. Soldaterne, der jo i Reglen vare saa udmattede, at de neppe kunde staae paa Benene, fik paa mange Steder Leiligheder til at nyde et Øiebliks Søvn, medens Opholdet i Flensborg varede, hvorpaa de atter bleve vækkede af deres flensborgske Værter, naar Signalet til Afmarsch blev givet, for at de kunde naae i rette Tid at komme med deres respective Afdelinger. Blandt de flensborgske Borgere, der ved denne Lejlighed tog Soldaterne ind i Husene, var der ogsaa en Kjøbmand Hansen. Han gav de Soldater, som han havde taget imod, baade at spise og drikke og forte dem bagefter ind i sin Havestue, hvor der var opredt Senge til dem. Han opfordrede dem nu til at lægge sig til at sove, indtil de danske Tropper forlod Byen, da han saa nok skulde kalde paa dem, saa at de kunde faae Tid til at komme med deres Regiment. Soldaterne kunde ikke modstaae Fristelsen og lagde sig til at sove, men - de bleve ikke vækkede, da de danske Tropper marscherede bort, og vaagnede derfor først, da Flensborg allerede var besat af tydske Tropper. Kort efter Tydskernes Indtog i Byen saae man Hr. Hansen fra sit Hjem udlevere de danske Soldaters Geværer til en tydsk Patrouille, og et Øieblik efter gik Døren til hans Havestue op, og de danske Soldater, som uden at ane nogen Fare laae og sov derinde, bleve nu vækkede ved, at Stuen fyldtes med tydske Soldater, og de maatte derfor give sig tilfange. Der hersker stor Forbittrelse blandt Flensborgs dansksindede Borgere imod den her omtalte Kjøbmand Hansen, og man haaber, at han vil faae sin fortjente Straf, naar der atter er kommen til at herske Lov og Ret i Slesvig.
*) Et i hele Flensborg bekjendt og berygtet Navn for en forhenværende Skibscapitain Jac. Hansen, der ligesom Bartelsen i Slesvig gik Preusserne tilhaande med gode Raad og snilde Planer, hvorledes de skulde fange "Rolf Krake" med Fiskernet og i Baade gjøre Landgang paa Als.
(Fyens Stiftstidende 14. juni 1864).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar