Tilstanden i Slesvig. (Bl. Td. ) De Efterretninger, som nu fra Konferencen ere naaede over til Hertugdømmet Slesvig, have fremkaldt i en betydelig Forskrækkelse blandt Tydskerne og rystet Troen baade paa SIesvig-Holsteens endelige Seir og Prætendentens brillante Udsigter. "Flb. Tagebl.", som nærmest repræsenterer Agitationspartiets Stemning i Flensborg, er i høi Grad nedslaaet; den udtaler, at det maa løbe hver ærlig Slesvigholstener iiskoldt ned ad Ryggen ved Tanken om, at den foreslaaede Deling af Slesvig kunde blive til Virkelighed. Samtidig trøster den dog sine Læsere med, at Linien i hvert Fald vil komme til at gaae nordfor Flensborg; skulde virkelig en Deel af Nordslesvig frastilles, saa er det Befolkningens egen Skyld, eftersom den har ladet det mangle paa den fornødne Iver i slesvigholsteenste Demonstrationer, skjøndt den maaskee endnu kan frelses ved forøget Rørighed! I en vidtløftig Artikel, baseret paa det gamle uefterrettelige "Statsb. Magasin", søger det dernæst at oplyse sine Læsere om, at Flensborg Byes Handel og Skibsfart har lidt uendelige Tab ved Forbindelsen med Danmark, og at en ny Toldgrændse tæt nord eller syd for Flensborg vilde give den stakkels By Naadestødet. Hvad Flensborg har tabt, det har Kjøbenhavn draget til sig. Det danske Flags Renomme paa Verdenshavene og i Handelsverdenen er egenlig kun en Overtro, thi det er de solide og udmærkede slesvigholsteenske Søfolk og Rhedere, der have forskaffet det danske Flag en saadan Anseelse. Ved en Fraskillelse fra Danmark vil de Flensborgske Rhederes Dristighed snart skaffe sig Anerkjendelse. Flensborg skal ogsaa tage sig iagt for at drages ind i Danmarks forestaaende Statsbankerot. Ved slige Enfoldigheder søger man at paavirke Flensborgernes bekjendte Sands for de materielle Interesser.
- Om Stemningen i Flensborg skriver en Korrespondent til "N. Allg. Ztg" Følgende: "Den tydsksindede Befolkning her er ved den ny fremsatte Delingsplan bragt i den yderste Bestyrtelse. Man nærer de allereventyrligste Tanker om denne Deling; Nogle mene, at Flensborg bliver inkorporeret i Danmark, Andre troe, at Linien vil gaae midt igjennem Byen, og de beregne allerede, om deres Huus vil komme til at ligge paa tydsk eller dansk Territorium. I Virkeligheden vilde en saadan Deling her i Flensborg fremkalde megen Elendighed, thi en betydelig Deel af Borgerne har viist sig ivrig tydsksindet og er derved kompromitteret i de Danskes Øine; i Betragtning af den almeenbekjendte "danske Hævngjerrighed' kan man da ikke give dem noget bedre Raad end tage deres Vandringsstav i Haanden og drage sydefter.
(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 7. juni 1864)
Tysk artikel om valget i Flensborg, originalen følger oversættelsen
Flensborg, 3. juni. I går og i dag blev nyvalget for de 24 borgerdeputerede holdt med den livligste deltagelse, ikke blot af de stemmeberettigede borgere, men af hele byen, og den tyske befolkning, efter "H.N." vandt en stille, værdig sejr. På valgets første dag havde danskerne i det nordlige Sankt Marie sogn, hvor 249 af de 284 stemmeberettigede deltog i valget, især på broen og i de små sidegader, vundet markante fordele, som de ofte ynder at tilskrive deres energiske og systematiske agitation; men valgets anden dag, da Sankt Nicolai og Sankt Johannis sogne skulle stemme, fratog fuldstændig det danske parti sejren og leverede det utvetydige bevis på at Flensborg i flertallet er en tysk by. Der blev afgivet omkring 650 stemmer, og 13 tyskere, 8 danskere og 3 blev valgt uden særlig politisk tilknytning, men respekteret for deres fremragende borgerlige position. Havde det tyske parti udøvet sine kræfter bedre på valgets første dag, ville det utvivlsomt have haft bedre resultater at prale af, og heraf kan det lære en lektie for fremtiden. - Ifølge en anden korrespondance fra "H. N." De valgtes holdning er som følger: 13 siges at være deciderede tysksindede, to har formentlig slet ingen særlig politisk retning, 9 anses for mere eller mindre deciderede tilhængere af den afdøde helstat.
Flensburg, den 3. Juni. Gestern und heute sind unter der lebhaftesten Betheilung nicht allein der wahlberechtigten Bürger, sondern der ganzen Stadt, die Neuwahlen der 24 Deputirten Bürger abgehalten worden, und die Deutsche Bevölkerung hat nach den "H. N." einen ruhigen, würdigen Sieg errungen. Am ersten Wahltage hatten die Dänen im nördlichen St. Marien-Kirchspiel, wo von 284 Stimmberechtigten 249 sich an der Wahl-betheiligten, namentlich an der Brücke und in den kleinen Nebenstrassen, namhafte Vortheile errungen, was sie ihrer energischen und planmässigen Agitation vielfach zuzuschreiben haben mögen; der zweite Wahltag aber, wo die Kirchspiele St. Nicolai und St. Johannis zu wählen hatten, entriss der Dänischen Partei völlig den Sieg, und lieferte den unzweideutigen Beweis, das Flensburg in seiner Majorität eine Deutsche Stadt ist. Es wurden ca. 650 Stimmen abgegeben und gewählt 13 Deutsche, 8 Dänen und 3 ohne bestimmte polititische Färbung, aber angesehen durch ihre hervorragende bürgerliche Stellung. Hätte die Deutsche Partei am ersten Wahltage besser ihre Kräfte angespannt, würde sie sich unzweifelhaft eines noch bessern Erfolges zu rühmen gehabt haben, und hieraus mag sie eine Lehre für die Zukunft enthenmen. - Nach einer andern Correspondenz der "H. N." ist die Haltung der Gewählten folgende: 13 werden als entschieden Deutsch gesinnt bezeichnet, zwei haben wohl überhaupt keine bestimmte poitische Richtung, 9 gelten als mehr oder weniger entschiedene Anhänger des verstorbenen Gesammtstaates.
(Magdeburgische Zeitung : Anhalter Anzeiger 7. juni 1864)
Schultz Hansen: Danskheden i Sydslesvig anfører (s. 144) at selv om der var en ikke ubetydelig, frivillig tilslutning til den frie danske menighed og dennes borgerskole (omkring en sjettedel af befolkningen), så var tilslutningen nærmest ubetydelig blandt flensborgere, sydslesvigere, holstenere og tyskere. At man forsøgte at fremme det danske sprogs stilling i administrationen, havde nærmest modsat effekt, også blandt de tysktalende der egentlig var sympatisk indstillet overfor helstaten og kongen.
For den danske praksis med at bruge de officielle poster i Hertugdømmet Slesvig til især at tilgodese danskernes behov, giver forholdet mellem samme og de ansatte fra hertugdømmerne det mest slående vidnesbyrd. 18 danskere og 7 fra hertugdømmerne arbejdede i ministeriets kontor, 9 danskere, 4 fra hertugdømmerne arbejdede i appelretten, blandt de øvrige civile embedsmænd 53 danskere og 33 fra hertugdømmerne, gejstlige 130 danskere, 121 fra hertugdømmer, lærere 42 danskere, 14 fra hertugdømmerne, toldere 106 danskere, 64 fra hertugdømmerne. I det ydres fælles anliggender, finanserne, krigen og flåden er næsten kun danskere beskæftiget og ligeledes består officerskorpset for landhæren og flåden næsten udelukkende af danskere. Understaben i rets- og politimyndighederne er næsten udelukkende valgt blandt de danske underofficerer.
Für das Dänische Verfahren, die Beamtenstellen im Herzogthume Schleswig besonders zur Versorgung der Dänen zu benutzen, liefert das Verhältnis derselben zu den Angestellten aus den Herzogthümern den schlagendsten Beweis. im Bureau des Ministeirums fungierten 18 Dänen und 7 aud den Herzogthümern, bei'm Appellationsgerichte 9 Dänen, 4 aus den Herzogthümern, under den andern Civilbeamten 53 Dänen und 33 aus den Herzogthümern, Geistliche 130 Dänen, 121 aus den Herzogthümern, Lehrer 42 Dänen, 14 aus den Herzogthümern, Zollbeamte 106 Dänen, 64 aus den Herzogthümern. In den gemeinschaftlichen Angelegenheiten für das Aeussere, die Finanzen, den Kreig und die Marine sind fast nur Dänen angestellt und eben so besteht das Officiercorps des Landheeres und der Merine fast ausschliesslich aus Dänen. Das Unterpersonal der Gerichts- og Polizeibehörden wird fast nur aus dem Dänischen Unterofficierstand gewählt.
(Magdeburgische Zeitung : Anhalter Anzeiger 7. juni 1864)
Oversættelse af tysk notits, se original under oversættelsen:
I Husum genetablerede civilkommissærerne Husum Gymnasium, som den danske regering tidligere havde omdannet til en højere borgerskole, og udnævnte hr. Gideonsen til dens rektor. Hertugdømmet har nu igen fire gymnasier: Slesvig, Flensborg, Husum og Haderslev.
In Husum haben die Civilkommissäre das von der dänischen Regierung früher in eine höhere Bürgerschule verwandelte Husumer Gymnasium wiederhergestellt, und zum Rector desselben Hrn. Gideonsen berufen. Das Herzogthum hat so wieder vier Gymnasien: Schleswig, Flensburg, Husum und Hadersleben.
(Bamberger Zeitung 8. juni 1864)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar