Knippelsbro er både i henseende til dens struktur som også i betragtning af den korte tid hvori arbejdet blev fuldført, et herligt minde om den bygmesters - afgangne pælebukkemester Halkiers - duelighed og virksomhed. Dog har den den fejl at de jernskinner hvormed fløjene er beslået, sidder på steder så vidt fra hverandre så at kreaturer især heste, stor i fare for at få fødderne ned derimellem. Forleden dag var anmelderen vidne til at en særdeles god hest fik den ene fod ned imellem 2 af omtalte skinner, og da den med magt ville trække foden tilbage, gik skoen løs og hesten trådte sig da et par søm op i foden så at den endnu ikke er fuldkommen restitueret. Smeden som har den i kur, såvel som flere smede kan bevidne at sådant tilfælde ofte indtræffer på nævnte bro. Ved at gøre opmærksom herpå håber man at denne mangel ved broen afhjælpes om ikke straks, så dog når en eller anden reparation skal foretages.
(Politivennen nr. 234. Løverdagen den 24de Juni 1820, s. 3783-3784)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar