For ethvert tænkende og følsomt menneske er det et sørgeligt syn til tider at være øjenvidne til de mange, skadelige følger det kan have, at byens broer især den såkaldte Knippelsbro på ustadige årstider henligger således med sine jernskinner uden pånaglede lægter. Virkningen af disse frygtelige jernskinner har de stakkels heste ofte måttet prøve, der på trods af al anstrengelse og under de mest martrende pinsler og ubarmhjertige prygl må forsøge på at trække de sværeste og mest drægtige læs over nævnte bro. Hvilket dog aldrig vil lykkes dem især når der for nylig er faldet sne eller isslag. Lykkes det også undertiden enkelte af disse ulykkelige dyr efter al anvendt muskelkraft og en umenneskelig behandling at nå midten af broen, så får de gerne enten mørbankede knokler eller lønnen for udvist anspændelse er et par sønderknuste knæskaller på de ubevægelige jernskinner.
Mest af alle må man beklage de heste som i vinterens kolde nætter må trække renovationsvognene over denne spejlglatte Knippelsbro. Og alt det som disse dyr må udholde ved denne langsomme overfart, lader sig ikke beskrive. For ikke at tale om den skrækkelige hujen og råben af kuskene der må holde i en lang række med disse stinkende vogne fordi de ikke kan komme af stedet før de er mandstærke nok til at trække vognen over broen, hvorved beboerne i nærheden altid forstyrres i deres nattero.
Således er en vis kældermand i nærheden af ovennævnte bro flere gange blevet vækket af sin søvn om natten for at skaffe de ulykkelige sand og aske til at strø på broen. Det er vist nok manges ønske at høje vedkommende i fremtiden hævede denne byrdefulde overfart ved at nagle lægter på.
(Politivennen nr. 379. Løverdagen den 5te April 1823, s. 6138-6140).
Knippelsbro var vignet for Illustreret Tidende fra 1859 (her fra 9. oktober 1859). Her set fra Amagersiden mod København
Mest af alle må man beklage de heste som i vinterens kolde nætter må trække renovationsvognene over denne spejlglatte Knippelsbro. Og alt det som disse dyr må udholde ved denne langsomme overfart, lader sig ikke beskrive. For ikke at tale om den skrækkelige hujen og råben af kuskene der må holde i en lang række med disse stinkende vogne fordi de ikke kan komme af stedet før de er mandstærke nok til at trække vognen over broen, hvorved beboerne i nærheden altid forstyrres i deres nattero.
Således er en vis kældermand i nærheden af ovennævnte bro flere gange blevet vækket af sin søvn om natten for at skaffe de ulykkelige sand og aske til at strø på broen. Det er vist nok manges ønske at høje vedkommende i fremtiden hævede denne byrdefulde overfart ved at nagle lægter på.
(Politivennen nr. 379. Løverdagen den 5te April 1823, s. 6138-6140).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar