Såvidt indsenderen erindrer sig er der før i dette blad anket over den stimmel af mennesker der en gang imellem næsten spærrer passagen over denne plads. Men lagt fra at aftage, er denne menneskevrimmel snarere forøget. Man finder at Højbro Plads tjener som bivauk for tre slags folk, nemlig:
1.
Mosaiske lazaroner med hele puklen fuld af gamle klæder, nogle med isenkram og andre ting. De optgaer det stykke fra Læderstrædes hjørne og noget ud på torvet.
2.
Sjovere og lastdragere. Da disse altid opholder sig i midten af pladsen og desuden ikke er mange, så nævnes de blot for fuldstændighedens skyld, og undes gerne deres stade.
3.
Landsoldater eller konstituerede sjovere. Af disse er der en frygtelig mængde som tager fortjenesten fra den virkelige sjover, hvilket ikke sjældent giver anledning til opløb og slagsmål. De er ellers meget stille og gør gerne plads for folk, men deres kontraparter er dem for nær at der ikke skulle opvækkes misundelse og en gang imellem vanke lidt prygl.
Af alle 3 slags der alle forvolder uro og måtte ønskes behørigt kontrollerede, er de første unægteligt de farligste. Den københavnske sjover kender politiets kraft, landsoldaten frygter sine foresatte. Men den mosaiske lazaron frygter hverken Gud eller en anden mand. Med deres afskyelige påtrængenhed insulterer de alle forbigående, og med deres "Keew doch denne saks!" - "denne sigenect!" forfølger en langs op ad gaden.
For ikke at tale om smughandel, hæleri osv. tror man at det er de fleste af stadens indbyggeres ønske at en af de første i København ved politiets foranstaltning måtte blive renset og nogenlunde ryddeliggjort.
(Politivennen nr. 593. Løverdagen den 12te Mai 1827, s. 303-304)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar