Benyttelse af Slotholmens Bolværk fra Højbro til Staldbroen

Fra Højbro om til Staldbroen er der en betydelig strækning af bolværk, som, bortset fra sandbåde, slet ikke benyttes. Skulle sejladsen gennem Højbro, som man har troet, blive åben igen for jagter, ved at gøre broen til en vindebro, så er det rimeligt, at Bryggens bredde ved slottet og smalhed ved byens side vil gøre, at fartøjerne kommer til at lægge an på fornemmelig ved slottets side. Men dette synes endnu at sidde dybt i strået, da det endog ikke lader ganske unødvendigt, formedelst Højbros pillers svækkelse, at tænke på en ganske ny bro. Inden altså det sker, var det måske muligt at benytte dette bolværk til havneplads for lystbåde og slupper, hvortil der aldeles ingen andre pladser synes at ville vise sig, da det engang gjorde  forslag dertil at bruge og indsatte den vinkel af reden mellem vandbryggen ved Toldboden og fæstningsmuren, uagtet dets indlysende grundethed, ikke synes at ville få indgang. Ved at lade nogle flydende bomme indfatte en vandstrimmel af 5-6 alens bredde langs Slotsholms bolværk, og ved at sætte et stakitværk langs Bryggen fra Højbro til Staldbroen, hvorved uvedkommende blev forbudt adgang, var her den skønneste plads til mere end to hundrede både.

Man vil ikke tro at sådan havneplads for både er en ubetydelig genstand. Enhver adgang for en bys indbyggere til uskyldig morskab bør lettes af dens øvrighed. Derved gøres folket selv raskere, og opholdet gøres (som her virkelig behøves) behagelig for den fremmede.

(Politivennen. Hefte 12. Nr. 144, 24. januar 1801, s. 2291-2293)