Foranstaltning for de Fattige.

Foruden den allerede førhen i disse blade omtalte madlaving til de fattige, hvorved de hver middag kan få en velsmagende og tilstrækkelig portion mad for 2 skilling som afkortes i deres almisse, har nu også den lovede brødbagning taget sin begyndelse. For 18 skilling kan den indskrevne fattige nu hver almissedag få et helt og for 9 skilling et halvt brød af ublandet skrået rugmel af omtrent 6 punds vægt.

Maden som der i begyndelse herskede stor fordom imod, finder nu da man har lært at kende dens godhed, langt flere lysthavere end man kan skaffe den til. Der afveksles med følgende madsorter: Hvidkålssuppe med islandsk lammekød, grød og øl, hvide ærter og saltet oksekød, grøn søbekål og islandsk lammekød, Rumfordsk suppe og engang imellem fask (?) kødsuppe.

(Politivennen. Hefte 12. Nr. 144, 24. januar 1801, s.2300-2301)

Redacteurens Anmærkning.

Ikke alle var lige glade for den Rumfordske suppe, se fx en notits i Dagen, den 17. marts 1806:

Den uindskrænkede Hæder, Rumford i saa mange Lande har nydt for sin Suppe, har i Danmark lidt adskillige Indsigelser. Dens Rygte her synes endnu ligefrem at trænge til en afgjørende Kjendelse. Offentlig føres alt i Kbhvn dens Proses, da Dr. Krankenau i Sundhedstidenden No. 34 har anklaget den, og beskyldt dens daglige Brug for, at aarsage Jordfarve, oppustet og haardt Underliv, Ormtilfælde og Skæver. Assessor Bärens derimod har i Penia No. 1 taget til Gjenmæle, og fremlægger som dokument i Sagen det store Antal Personer i Tvangshuset, der daglig nyde den, og derved see ud som Sundheden selv. Dagens Udgiver troer, at Suppen, hvor den viser sig skadelig, har ikke været kogt længe nok. 

Heller ikke i Norge vakte suppen begejstring, i Bergen ligefrem modstand, ifølge Fyens Stifts ... 15. december 1802:

I Bergen har Rumfords-Suppen nu faaet Reisepas, da de Fattige ei engang vil imodtage den for den halve Værd, og Districtsforstanderne dertil maatte taale de ubehageligste Fornærnelser,