Angel, Slesvig. (Efterskrift til Politivennen)

Oversættelse af tysk artikel, original nedenfor:

Kirkeforhold i Slesvig.

(Fra Weimars søndagsbudbringer).

Det er med dyb sorg, at vi deler følgende beretninger med vores læsere om den kirkelige situation i Slesvig.

"I Angel, det største og vigtigste af de blandede distrikter, var der førhen en kirkeånd, som ikke kunne matches andre steder i Tyskland. Og i dag? Man kan se mænd græde blodige tårer over den nuværende situation, tårer, der  taler et mere talende sprog, end de mest iøjnefaldende udledninger. Af 52 søndage tages 26 fra beboerne i blandede distrikter og vies til "den danske lære", som den danske gudstjeneste kaldes i folkemunde. De som er vant til den tyske Bibel og den tyske salmebog som den bedste fædrene arv, er nødt til at få en dansk bibel og en dansk salmebog til deres børn. Præsterne er på ingen måde genstand for tillid og hengivenhed, i de fleste sogne er de ligefrem hadede, og udtrykket "sorte gendarmer" som de kaldes i disse egne, viser nok med hvilket øje man ser på dem."

Kirchliche Zustände in Schleswig.

(Aus dem Weimarer Sonntagsboten).

Ueber die kirchlichen Zustände in Schleswig teiler wir unsern Lesern mit tiefer Betrübnis folgende Berichte mit.

"In Angeln, dem grösten und wichtigsten unter den gemischten Distrikten, war früher eine Kirchlichkeit, die in ganz Deutschland ihresgleichen suchen konnte. Und Heute? Man kann über den jetztigen Zustand Männer blutige Thränen weinen sehen, Thränen, die eine beredtere Sprache führen, als die schlagendsten Deductionen. Von 52 Sonntagen sind den Bewohnern gemischter Distrikte 26 genommen und der "dänischen Lehre" geweiht, wie der Volksmund den däniscxhen Gottesdienst nennt. Sie, die an der deutschen Bibel und dem deutschen Gesangbuch halten, wie am besten Erbe der Väter, sind genötigt, für ihre Kinder eine dänische Bibel und ein dänisches Gesangbuch anzuschaffen. Die Prediger sind keineswegs Gegenstand des Vertrauens und der Zuneigung, in den meisten Kirchspielen werden sie geradezu gehässt, und die Bezeichnung "schwarze Gensdarmen", wie sie in diesen Gegenden heissen, zeigt genug, mit welchem Auge man sie betrachtet."

(Freimund's kirchlich-politisches Wochenblatt für Stadt und Land 23. oktober 1862).

Hugo Schnüge: Grundmorænelandskab i Angel (1913). Anskuelsesbillede. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Oversættelse af tysk artikel, se original nedenfor:

Altona, 23. juni. Et eksempel kan vise, hvordan de lempede bestemmelser i patentet af 9. januar 1861 i sprogsagen kan synes illusoriske for hertugdømmet Slesvigs indbyggere. I Sörup kommune i Angel foretog provst Hansen for nylig i anledning af folkeskoletilsynet en grundigt visitation af de talrige privatskoler i denne kommune, hvorved det viste sig, at de fleste af dem ikke havde det officielt ønskede kendskab til bl.a. dansk sprog. Som følge heraf tillod hr. Probst sig selv at træffe den vilkårlige ordning, at alle børn, der går i sådanne privatskoler, skulle have så meget danskundervisning fra elleveårsalderen, som det er skik og brug i sognets folkeskoler. Söruperne ønsker at afsende en direkte klage i denne sag. Men da direktøren for dette ministerium, etatsråd Regensburg, netop er ophavsmand til de berygtede sprogordener, som udgør Slesvigs hovedklagepunkt, er det svært at tro på, at dette skridt vil lykkes.

Altona, 23. juni. In welcher Weise man die erleichternden Bestimmungen des Patents vom 9. Januar 1861 in der Sprachsache den Bewohnern des Herzogthums Schleswig illusorisch zu machen weiss, mag ein Beispiel lehren. In der Gemeinde Sörup in Angeln nahm der Probst Hansen kürzlich bei Gelegenheit der öffentlichen Schulvisitation auch eine genaue Inspection der zahlreichen in dieser Gemeinde vorhandenen Privatschulen vor, wobei sich herausstellte, dass in den meisten derselben die amtlich gewünschte Kenntniss der dänischen Sprache nicht vorhanden wae. Der Herr Probst erlaubte sich in Folge dessen die willkürlische Anordnung zu treffen, dass alle solche Privatschulen besuchende Kinder vom elften Jahre an ebensoviel dänische Unterrichtsstuden haben sollen wie in den öffentlichen Schulen des Kirchspiels gebräuchlich ist. Die Söruper wollen es versuchen, durch directe Beschwerde in dieser Angelegenheit zu erwirken. Da aber der Director dieses Ministeriums, Etatsrath Regenburg, gerade der Urheber jener berüchtigten Sprachordonnanzen ist, welche die Hauptbeschwerde Schleswigs bilden, so ist auf einen günstigen Erfolg dieses Schrittes schwerlilch zu hoffen.

(Süddeutsche Zeitung. Morgenblatt 25. juni 1863)

Artiklen er fra 25. juni 1863. Det har ikke været muligt at finde ud af hvordan det gik med klagen, måske fordi situationen ændrede sig få måneder efter. I området fandtes ifølge P. C. Kochs kort endnu indtil omkring 1840 angeldansk - en sønderjysk dialekt lig den på Sundeved. Men på artiklens tidspunkt var udviklingen gået i retning af tysk og nedertysk/ plattysk eller dansk. De i dag eksisterende tyske dialekter i området skal stadig have reminiscenser af sønderjysk og angeldansk.

Se også indslaget om etatsråd Regenburg her på bloggen.