Fra Altona tilskrives os i Løverdags. Jeg var idag Vidne til et Optrin, som bragte mig ganske ud af Fatning. Provst Nievert skulde prædike for første Gang, efter at han omsider, fordreven af Slesvigholstenerne, var vendt tilbage til sin Menighed. Kirken var stormende fuld og hele Pladsen udenfor ligeledes. Da han besteg Prædikestolen, gik omtrent en Trediedeel af Tilhørerne bort forbi ham, raabte Hurra samt tilraabte ham "Meeneed" og mange andre Skjældsord. Da de vare gaaede, begyndte han atter og vilde tale; de kom da tilbage igjen, saa han tilsidst maatte stige ned af Prædikestolen. Saaledes gjorde han tre Gange. Hans Kone stillede sig op ved Alteret og holdt en Tale, og mange Andre, baade Damer og Herrer, Nogle for, Nogle imod, raabte afvexlende "bliv her" og "bort". Tilsidst besattes alle Udgange; de vilde ikke engang lade ham komme ud. Da lød Generalmarschen og Soldaterne besatte nu Kirken og escorterede den værdige Præst hjem. Hans Huus er nu besat med Soldater. Det gjorde et skrækkeligt Indtryk paa mig, at see den gamle fortræffelige Mand blive forhaanet for Alteret og jeg lovede aldrig meer at være tilstede ved Sligt. Der blev ogsaa et skrækkeligt Spektakel og Trængsel i Kirken imellem Folk indbyrdes. Jeg saae ikke det Sidste, da jeg gik saa hurtigt som muligt.
"Folk ere saa vrede paa Østerrigerne og Preusserne, at de skubbe til dem paa Gaden, og en eenligt vandrende Officeer havde de formeligt løftet op i Veiret i Hamborg.
"Der er nu blevet 8 Mennesker syge af Politik, 2 gale og 4 døde; det er en ny (?) Sygdom."
Provst Nievert har nu, som det betegnes fra Altona selv i "Hb. C.", "paa en Maade, der har berørt alle Velsindede paa det Ubehageligste", i Søndags for anden Gang maattet forlade Staden. Paa Gadehjørnerne læste man Bekjendtgjørelse om, at han havde begjært sin Afsked og erholdt den (af Provisorierne). Hans Bopæl, der var militairt bevogtet, er som Stadens Eiendom nu anbefalet til Indvaanernes Beskyttelse.
"Hb. N." beretter herom, at da Provsten 3die Gang maatte forlade Prædikestolen, reiste Forbundscommissairen, Geh. Könneritz sig, og erklærede, at vel havde ingen Lægmand Ret til at tale i Kirken, men han saae sig dog nødsaget til at henvise til den Agtelse, man skyldte Guds Huus, om man ogsaa vilde nægte Øvrigheden denne Agtelse. Senere betraadte Pastor Kähler Alteret, udtalte sin dybeste Beklagelse over det Skeete, gav Velsignelsen og bad de Tilstedeværende efter Afsyngning af en Slutningspsalme roligt at forlade Kirken. Særdeles Mange forblev dog indtil der officielt meddeeltes, at Provst Nievert endnu samme Dag vilde søge om sin Afsked. Pladsen foran Kirken forblev dog endnu propfuld og et meget stærkt Detachement af hannoveranske Jægere besatte den da, dannede Spalier og indtil sidste Øieblik vare samtlige Kirkedøre besatte med Dobbeltposter. Da Provsten forlod Kirken og steg ind i Vognen, opstod en heftig Støien, Piben osv. Snart efter hans Fjernelse blev der et Sammenstød imellem Militairet og Publicum, som, tilføier den, dog snart bilagdes.
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 27. januar 1864).
Om Raaheden imod Provst Nievert i Altonakirken meddeler "Reform" (som den slesvig- holsteenske Forening i Rendsberg, efter Hadersl. Av., "har erklæret for stridende mod en Fædrelandsvens Pligt at holde eller læse") "at det var især yngre Mennesker, tildels Drenge, som støiede, men ikke hvad man sædvanligt kalder Pøbel". "Provsten kom dog tilorde og fik nogle Sætninger frem da brød Stormen løs igjen, udgaaende fra visse samlede Flokke." - "Spektaklet udenfor Kirken var om muligt endnu voldsommere, da Provsten kjørte bort ; i hans Vogn sadde Forbundscommissairerne eller idetmindste een af dem, og de opholdt sig i hans Huus som var næsten beleiret, indtil han forlod Byen ved Middagstid. Meddeleren (i "Reform") lægger ikke Skylden for disse Scandaler paa Nievert, som kun havde Orlov indtil den 18de ds. og, da han som Følge deraf meldte, at han var rede til at tiltræde sit Embede igjen, hvis Forbundscommissairerne fandt det for godt, fik Ja til Svar. Men Commissairerne dadles, fordi de, uagtet de maatte kjende Ophidselsen imod Nievert, ikke forlangede hans Orlov eller ialtfald ikke traf alvorlige Forholdsregler for at sikkre ham Udøvelsen af hans Embedsgjerning; det havde været bestemt, at Militairet før Gudstjenesten skulde opstille sig ved Kirken, men Commandeuren værgrede sig herved, da Sligt ikke stod i hans Instruxer, og befalede, al Tropperne kun maatte møde ubevæbnede. Endelig dadles v. Könneritz, fordi han ligefrem nødte Provst Nievert, trods dennes Modstand, til at bestige Prædikestolen paany og saaledes gjentage Scandalen."
Provst Nievert er paa mange Maader Gjenstand for planmæssig Forfølgelse. Han har saaledes offentligt maattet værge sig imod en infam Sigtelse af Dr. Meyn om, at han skulde have udbredt Efterretninger, som vare fornærmelige og skadelige for Landet. (Han sigtes nemlig for at være Forf. af et Brev fra Holsteen, som Kleist-Retzow oplæste i det preussiske Herrehuus, og der skildrer Slesvigholstenismen og Oprøret som en fordærvelig Frugt af Ophidselse, medens det savnede al sand Rod i Befolkningen. Kleist var forøvrigt siden erklaret, at Nievert ikke er Forfatteren.) Den samme Dr. Meyn, den meest berygtede af de holsteenske Agitatorer, har nylig slæbt 250 Personer som en "Masse-Deputation" fra det ved hans Opæggelser omvendte Pinneberg til Kiel og afleveret dem hos "Herzog Friedrich" som angergivne Syndere (Hdrsl. Av.)
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 29. januar 1864.)
Oversættelse af tysk artikel, original nedenfor:
Itzehoe, 26. januar. Skandalen i hovedkirken i Altona beskrives af vidner som næsten uhørt i kirkelivets annaler. Kirken var fuld til bristepunktet. Da den (dansksindede) Nievert dukkede op efter sangen, lød råbet: Ned, din danske spion, ned, skurk! Fem gange gik han på prædikestolen, fem gange måtte han under hurraråb gå ned igen. Mange damer forsøgte at berolige mængden, det gik dem ilde. Mændene, der udtalte sig til fordel for Nievert, blev smidt ud. En af de føderale kommissærer advarede om at tænke på den nyeste retstilstand. ”Kommissærerne burde have tænkt på Guds dom,” skriver en af mine meddelere, ”før de bragte provsten på prædikestolen.” 24 selskaber havde også sendt deputationer og bedt dem om ikke at lade Nievert fungere igen.
Itzehoe, 26. Jan. Der Skandal in der Hauptkirche zu Altona wird von Aufgenzeugen als fast unerhört in den Annalen des kirhclichen Lebens bezeichnet. Die Kirche war zum ersticken voll. Als sich (der dänischgesinnte) Nievert nach dem Gesang blicken liess, ertönte der Ruf: Herunter du dänischer Spion, herunter, Schurke! Fünfmal ging er auf die Kanzel, fünfmal musste er unter Hurrahrufen herunter. Viele Damen suchten die Menge zu Beschwichtigen, es wäre ihnen beinahe übel bekommen. Die Männer, die Nievert das Wort redeten, wurden an die Luft gesetzt. Einer der Bundescommisaire mahnte, an das jüngste Gericht zu denken. "An Gottes gericht hätten die Commissäre denken sollen," schreibt einer meiner Gewährsmänner, "ehe sie den Probst auf die Kanzel brachten," 24 Corporationen hatten aber auch Deputationen gesandt, sie flehentlich gebeten, Nievert nicht wieder in Function treten zu lassen.
(Neue Augsburger Zeitung 1. februar 1864)
Provst Nievert blev omtalt den 23. december 1863 i forbindelse med eksekutionskorpsets indtog i Altona. Ifølge Allgemeine Deutsche Arbeiter-Zeitung 7. februar 1864 havde Nievert allerede før gjort sig upopulær i den tyske menighed ved at prise Lola Rasmussen (grevinde Danner) som "Perle alle Frauen". Ved affæren den 24. januar blev der råbt "Herunter!", "Abtreten!", "Marsch mit dem Dänen!", men også få stemmer "Reden lassen!". Nievert skal have svaret "Ik bün all hier!". Mængden faldt først til ro da der blev afgivet løfte om at præsten ville ansøge om afsked samme dag. Han måtte beskyttes af hannoverske jægere.
.jpg)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar