Oversættelse af tysk artikel, original under oversættelsen:
- Om stemningen i Slesvig i Kölneraviserne læser vi: I Flensborg, Aabenraa, Haderslev og Sønderborg er hadet mellem begge nationaliteter ikke kun påfaldende for personer der kommer fra Tyskland, men direkte uhyggeligt. Det er ikke kun unge og mænd, der først spørger deres kodeord "Slesvig-Holsten" eller "Danmark til Eideren" til råds ved alle arrangementer; kvinder gør dette også, og meget mere konsekvent end mænd; ja, børn i den mest følsomme alder har allerede et nationalitetsbegreb, for så vidt de får betegnelsen "tyske", hhv. "dansker" er det værste bandeord, der kan støde deres barnlige æresfølelse og fremprovokere deres vrede. Derfor ser man aldrig tysksindedes børn lege med dansksindede eller interagere på andet end tvungne og fjendtlige måder. Tjenere finder det ekstremt vanskeligt at beslutte sig for at tjene hos en herre, der tilbeder en anden nationalitet, end de gør, og lejesoldaterne henvender sig kun til købmænd, som man er enig med i dette vigtige spørgsmål. I Angel skete det, at en protysk keramiker først blev forarmet og derefter bogstavelig talt gik til grunde, fordi ingen af hans slags havde talt imod ham; thi han havde været svag nok ved sit eneste barns død til at give efter for sin danskfødte hustrus begæringer, som han havde været gift med før Krigen, og tillade ligprædikenen paa dansk!
- Rygterne om en streng procedure fra de danske myndigheders side mod de værnepligtige, der flygtede eller flygter mod syd fra Sydslesvig, bekræftes. De forsvundne rekrutter efterforskes nu med den største strenghed, og hvor der er det mindste spor af deres tilstedeværelse i deres hjemland, hvilket går cirka to måneder tilbage, tages der skridt til at konfiskere arven fra de berørte personer, eller hvis de undslupne ikke var i selvstændig stilling, d. v. s. hverken efterladt fast ejendom eller boliginventar, blev forældrene eller andre slægtninge til samme truet med senere anvendelse af den danske krigslovs bestemmelser, efterfølgende konfiskation af legater m.v. for de forgæves søgte.
- Ueber die Stimmung in Schleswig lesen wir in den Kölnischen Blättern: In Flensburg, Apenrade, Hadersleben und Sonderburg ist der Hass beider Nationalitäten einem aus Deutschland kommenden nicht blos auffällig, sondern geradezu unheimlich. Nicht blos Jünglinge und Männer fragen bei allen Vorkommnissen erst ihr besiehendliches Losungswort "Schleswig-Holstein" oder "Danemark til eideren" um Rath; auch Frauen thun dies, und noch viel konsekuenter wie Männer; ja, Kinder im zartesten Alter haben schon in so fern einen Begriff von Nationalität, als sie die Bezeichnung "Deutscher", resp. "Däne" für das schlimmste Schimpfwort halten, das ihr kindliches Ehrgefühl verletzen und ihren Zorn reizen kann. Man sieht deshalb auch nie die Kinder Deutschgesinnter mit denen Dänischgesinnter spielen oder anders als gezwungen und feindlich verkehren. Dienstboten entschliessen sich äusserst schwer dazu, bei einem Herrn zu dienen, der anderer Nationalität huldigt wie sie, und das kauflustige Publikum wendet sich nur an Kaufleute, mit denen man in dieser wichtigen Frage übereinstimmt. In Angeln ist der Fall vorgekommen, dass ein deutschgesinnter Töpfer erst verarmen und schliesslich vor Noth buchstablich zu Grunde gehen musste, weil keine Gesinnungsgenossen die Acht über ihn ausgesprochen hatten; denn er war beim Tode seines einzigen Kindes schwach genug gewesen, den Bitten seiner dänisch geborenen Frau, mit der er vor dem Kriege schon verheirathet gewesen, nachzugeben und die Leichenpredigt in dänischer Sprache zu erlauben!
- Die Gerüchte von einem strengen Verfahren der dänischen Behörden gegen die militärpflichtigen, nach dem Süden entflohehen oder entfliehenden Südschleswiger erhalten ihre Bestätigung. Den vermissten Rekruten wird jetzt mit aller Strenge nachgeforscht und wo die leiseste Spur ihrer etwa zwei Monate zurückreichenden Gegenwart am Heimathsorte zu ermitteln ist, wird zur Confiskation der Hinterlassenschaft der Betreffenden geschritten, oder im Falle die Entflohenen nicht in einer selbstständigen Stellung sich befanden, also weder Grundbesitz noch häusliche Einrichtung hinterliessen, den Eltern oder sonstigen Angehörigen derselben neben der spätern Anwendung der dänischen Kriegsgesetzbestimmungen die nachträglichen Beschlagnahme von Vermächtnissen etc. für die vergebens Gesuchten angedroht.
(Fürther Tagblatt : General-Anzeiger für Fürth und Umgegend 28. januar 1864)
Oversættelse af tysk artikel, se original nedenfor:
Itzehoe, 25. januar Lige siden østrigerne og preusserne kom ind i landet, har stemningen overalt været lige så dyster, som den var glad efter henrettelsestroppernes ankomst. Meget tyder faktisk på, at vi ikke har noget godt at se frem til fra de nyankomne. Den hensynsløse måde, hvorpå de preussiske tropper krydsede grænsen - enhver rapport blev udeladt; det faktum at stormagterne besatte hele Holsten og trængte alle eksekutionstropperne ind i den østlige del; forbudet mod at spille den slesvig-holstenske nationalsang som udstedt af det preussiske militær på steder eller læse slesvig-holstenske aviser - alt dette er elementer, der sikkert får dig til at blive betænkelig. I øvrigt siges preussiske og østrigske officerer ofte at tale til fordel for vores sag; men kun sloganet ovenfra er afgørende. Det er derfor bestemt i overensstemmelse med forholdene, at statskomiteen udsendte slagordet: Stormagternes tropper i det hele skal ikke udvises nogen venlighed eller endog en bifald, men de enkelte skulle behandles med høflighed. De slesvig-holstenske foreningers resolutioner er i denne ånd. I den af vor by - hvor i øvrigt endnu intet magtfuldt militær er flyttet ind, og hvor den saksiske brigadestab ser ud til at forblive permanent - er der besluttet et andragende til forbundskommissærerne om en ny oprettelse af det holstenske forbundskontingent, som i Kiel.
Itzehoe, 25 Jan. Seit die Oesterreicher und die Preussen im Lande sind, ist die Stimmung überall eben so sinster wie sie nach dem Einrücken der Executionstruppen freudig war. In der That deuten zahlreiche Anzeichen darauf hin dass wir von den neuen Ankömmlingen nichts gutes zu erwarten haben. Die rücksichtslose Art in welcher die preussischen Truppen die Gränze überschritten - jegliche Anzeige war unterlassen; der Umstand ferner dass die Grossmächte ganz Holstein occupirt und nur in den estlichen Theil die sämmtlichen Executionstruppen gedrängt haben; das an das preussische Militär stellenweise erlassene Verbot die schleswig-holsteinische Nationalhymne zu spielen oder schleswig-holsteinische Blätter zu lesen - alles diess sind Momente die wohl zum Nachdenken auffordern. Preussische wie österreichische Officiere sollen sich übrigens öfters durchaus im Sinn unserer Sache aussprechen; aber allein massgebend ist ja die von oven gegebene Parole. Es entspricht daher gewiss den Verhältnissen dass der Landesausschuss die Losung ausgegeben: man solle den Truppen der Grossmächte in ihrer Gesammtheit keinerlei Freundlichkeit oder gar Ovation erweisen, die einzelnen aber doch mit Entgegenkommen behandeln. In diesem Sinne lauten denn auch die Beschlüsse der schleswig-holsteinischen Vereine. In demjenigen unserer Stadt - in welche übrigens noch kein grossmächtiches Militär eingerückt ist, und woselbst der sächsische Brigadestab dauernd zu verbleiben schient - ist, wie in Kiel, auch eine Petition an die Bundescommissäre um Neuerrichtung des holsteinischen Bundescontingents beschlossen worden.
(Allgemeine Zeitung 30. januar 1864)
Da de i Januar fra Lolland indkaldte Soldater skulde overføres fra Gaabense til Vordingborg, blev af Færgevæsenet affordret dem Betaling, 2 Mk. pr. Mand, naar der ingen Iis var, og 14 Mk. pr. Mand, naar Overfarten skeete med Iisbaade. Paa een Dag overførtes der saaledes 30 Mand, som maatte betale 70 Rd. til Færgevæsenet, der gik ud fra den urigtige Forudsætning, "at da de Værnepligtige kun ere berettigede til fri Overfart med Færgefartøi, men maae betale naar de overføres med Postdampskibet, saa vare de ogsaa forpligtede til at betale, naar de i Forening med Posten overførtes med Iisbaad". I Anledning heraf og efter modtagen Besværing fra en af de Indkaldte, har Herredsfogden i Sønderherred, Justitsr. Fasting, gjort Forestillinger hos Stiftamtmanden, som igjen har andraget Sagen for Justitsministeriet. Efter at dette Ministerium derefter har brevvexlet med Generalpostdirecteuren, har denne givet det paagjældende Færgecomptoir fornøden Instrux om, ikke for Fremtiden at affordre indkaldte Soldater Betaling (undtagen naar de selv fordre at blive overførte med Dampskib) og derhos bemyndiget Postcomptoiret i Nakskov til at tilbagebetale den ovenomtalte Indkaldte det af ham erlagte Beløb. (Naksk. Av.)
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 3. september 1864).
General Wrangel (20. januar 1864) krævede 31. januar at den danske hær rømmede Slesvig. Den 1. februar 1864 krydsede de preussiske og østrigske tropper under Wrangel grænsen (Ejderen) til Slesvig og besatte i løbet af få dage hele Slesvig undtagen Dybbøl og Als. En østrigsk civilkommisssær (Friedrich Graf Revertera von Salandra) og preussisk civilkommissær (Konstantin Freiherr von Zedlitz-Neukirch) blev indsat. Wrangel havde i øvrigt sikret sig forsyningslinjer ved at besætte Altona, Neumünster og Kiel i Holsten, som jo ellers hørte under den sachsisk-hannoveranske administration.
Gnidninger mellem forbundstroppernes øverstbefalende von Hake og de allierede fortsatte gennem hele januar 1864 og synes ifølge aviser som fx Allgemeine Zeitung at have været meget forbitret, især over indkvarteringen af de massive troppestyrker som ofte medførte at forbundstropperne måtte rykke ud af byerne og ud på landet. Men i sidste ende fandt von Hake sig i at de allierede befandt sig i Holsten. Preusserne forlangte at hertug Friedrich fjernede sine vagter foran sin bolig i Kiel. Hvilket han klarede ved at de i stedet blev rykket indendørs.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar