Slesvig, Januar 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Fra Holsten d. 18. Jan. Her hersker i de sidste 3 Uger en Tilstand, der i mange Henseender er værre, end den var i Marts og April 1848. Den revolutionære Terrorisme, som udøves af en Snes Velfærdskomiteer (saakaldte slesvigholstenske Foreninger) i de forskellige Byer, er meget værre end dengang, af den naturlige Grund, at det i 1848 var en Skare af ældre Mand, mest Embedsmænd, som stode i Spidsen, medens det nu er unge Advotater og Doktorer, samt fra Hamburg og Tydskland tilstrømmede Litterater og Demokrater, som have tilranet sig Magten, under Beskyttelse af Turnere, Skytter, Sangere og hvad man ellers har af organiserede revolutionære Forbindelser. - Hvad Slesvig angaaer, saa er der dannet særegne Udvalg i de fleste slesvigholstenske Foreninger, som have den Opgave, at virke for Augustenborgeren og den slesvig-holstenske Revolution nordfor Ejderen. De skulle agitere og terrorisere overalt, hvor der endnu findes Levninger af den forrige "Erhebung", og dette Hverv udføre de med utrolig Flid og List. De ere i Besiddelse af Lister over alle Slesvigere, som deltoge i den forrige Revolution, og til dem adressere de da deres Emissærer, som under Navn af Handel- og Forretningsmand sendes til Slesvig, for at reorganisere te gamle slesvigholstenske Foreninger. Hvorvidt dette er lykkedes, kan sees deraf, at der efter Forlydende er kommen ikke saa faa slesvigske Adresser og Deputationer til Kiel, og at hist og her de omtalte Foreninger have begyndt deres Virksomhed ved at udbrede falske rygter og terrorisere loyale Folk med anonyme Trusels-breve osv. Saadanne fanatiserede Subjekter skrive da til de holstenske Blade, at hele Slesvig sværmer for Prætendenten. (B. T.).

(Ribe Stifts-Tidende 23. januar 1864).

Preussernes afmarch fra Lübeck 21. januar 1864. Fra Illustrirte Kriegs-Berichte aus Schleswig-Holstein (1864). Porten er Holsteintor Lübeck, set fra bysiden. Bygget i 1478. I porten står: Concordia domi foris pax (enighed hjemme, fred ude).

Uddrag af en artikel fra en dansk soldat i Rendsborg "Lidt fra Hæren":

... Fra Carlsbütte kunde jeg dog see en Mængde tydske Flag derinde. Ud fra Kirketaarnet og fra de fleste Huse stak der en sort-rød-guul og en slesvigholsteensk Fane. (Disse Kjendetegn paa Rendsborgs Sindelag skulle, efter hvad jeg senere har hørt, være blevne borttagne, rimeligviis paa Østerrigernes Foranstaltning). Ligeover, for det harmfulde Syn af de mange oprørske Flag var det dog altid en Trøst at see Dannebrog, stolt vaie ved Eiderens nordlige Bred. Selv Rendsborgs Drenge ville bære deres tydske Patriotisme til Skue; jeg faae saa ledes flere smaa Krabater, der løb paa Skøiter paa Eideren, med tydsk Nationalkokarde paa Huen. Opdage disse Knægte en dansk Soldat, flygte de klogelig over til Eiderens sydlige Side, stolende paa, at ingen dansk Soldat tør komme her. De samme Drenge genere sig ikke heller for at udskjælde vore Jenser for "Hannemann", "Potländer" og lignende søgte Udtryk, men de gjøre det vel at mærke kun paa behørig Afstand. 

(Isefjordposten 13. januar 1864).

Oversættelse af tysk avis, se original herunder:

Fra Kiel den "Oest. Ztg." Skrevet: Østrigs og Preussens planer om at invadere Slesvig i hertug Friedrichs lejr, som korrespondenten udtrykte det noget for stærkt, vakte "den største bestyrtelse". En udsending fra hertugen tog til Berlin for at forhøre sig om, hvad besættelsen kunne tage imod hertugen, hvis han blev her. Beslutningen var ikke særlig fortræstningsfuld, og den blev givet meget ærligt af en, der er involveret i nutidens preussiske politik uden at ledsage den med sine sympatier. I første omgang havde preusserne til hensigt at anerkende eksekutionen som status quo i Holsten og ikke at gribe ind i forbundskommissærernes afdeling. Hertugens tilstedeværelse i Kiel, såvel som hans "agitation" i Holsten, vil blive ignoreret; men i det øjeblik, han udstrakte det til Slesvig eller handlede for sig selv, kunne han forvente, at man ville forsøge at sikre sig hans person. (!) Udtalelser i hans favør i Slesvig bør undertrykkes.

Aus Kiel wird der "Oest. Ztg." geschrieben: Dass das Vorhaben Oesterreichs und Preussens in Schleswig einzurücken, im Lager des Herzogs Friedrich, wie der Correspondent sich wohl etwas zu stark ausdrückt, "die grösste Bestürzung" hervorgerufen habe. Es giend ein Abgesandter des Herzogs nach Berlin um Erkundigungen darüber einzuziehen: wie man eventuell von Seiten der Occupation gegen den Herzog verfahren würde, falls er hier verbliebe. Der Bescheid ist nicht eben sehr tröstlich gewesen, und er wurde von jemandem sehr offenherzig gegeben welcher mittwirkend bei der jetztigen preussischen Politik ist, ohne sie mit seinen Sympathien zu begleiten. Zunächst beabsichtige man preussischerseits die Execution als Status quo in Holstein anzuerkennen, und in den Ressort der Bundescommissäre nicht einzugreifen. Die Antwesenheit des Herzogs in Kiel, ebenso wie seine "Agitation" in Holstein werde man ignoriren; doch von den Augenblick an da er sie auf Schleswig erstrecken würde, oder eigenmächtig vorgehe, könne er erwarten dass man suchen werde sich seiner Person zu versichern. (!) Pronuciamientos zu seinen Gunsten in Schleswig sollen unterdrückt werden.

- - -

Garding, 14. jan. Det er nu en kendsgerning, at alle arbejdsdygtige mænd fra hertugdømmet Slesvig efterhånden skal indkaldes til den danske hær. Ifølge de sidste værnepligtsbreve er reservaterne fra årene 1853, 1854 og 1855 samt i dag frimændene fra 1860 og 1861 nu indkaldt til aktiv tjeneste, og før 18 d. at sætte i København. Suspenderinger blandt by- og lokale embedsmænd fortsætter. I de sidste par dage er der blevet ryddet grundigt op i advokaterne her og i Tønning, og alle herrer er blevet suspenderet.

Garding, 14 Jan. Es ist nunmehr Thatsache dass alle waffenfähige Mannschaft aus dem Herzogthum Schleswig nach und nach zur dänischen Armee eingezogen werden soll. Nach den letzten Einberufungsschreiben sind nunmehr auch die Reserven aus den Jahren 1853, 1854 und 1855 sowie heute die Freigelossten von 1860 und 1861 zum activen Dienst einbeordert worden, und haben sich vor dem 18 d. in Kopenhagen zu stellen. Die Suspensionen unter den städtlichen un Communalbeamten dauern fort. In den jüngsten Tagen hat man nämlich hier und in Tönning unter den Advocaten gründlich aufgeräumt und sämmtliche Herren suspendiert.

(Allgemeine Zeitung 23. januar 1864)

Om Stemningen i Sydslesvig skriver en Menig til Dagbl. Vi gjengive Korrespondenten med de i selve Dagbl. fremhævede Ord, og den kan dog maaskee tjene til at oplyse mange af de Dagbladslæsere, for hvilke man ellers ved vildledende Forestillinger søger at skjule Tilstandene i Slesvig, deres Aarsager og de ulykkelige Misforstaaelser og Misstemninger de frembringe: 

"Hr. Redacteur! Da jeg for kort Tid siden var i Flensborg, saae jeg i Deres Blad, at en korresp. berettede, at der i Sydslesvig herskede en vidtforgrenet Sammensværgelse og derfor opfordrede til snarest muligt at sætte denne Deel af Landet i Belejringstilstand. Jeg har nu i 14 Dage været indqvarteret i Landsbyen Snarup, som ligger omtrent midt imellem Flensborg, Slesvig og Eckernförde, og jeg har i denne Tid gjort mig megen Umage for at udforske Befolkningens sande Sindelag i denne Egn. Jeg maa da i Sandheds Medfør erklære, at jeg ikke har fundet Noget, som kunde begrunde en Belejringstilstand. Jeg er vis paa, at en saadan vilde i høi Grad opirre Gemytterne og skade vor Sag, og den er ogsaa i denne Egn ufortjent. Alle ere her meget misfornøiede med Sprogtvangen, men ogsaa kun med den. De sige Alle: "Giv os bare vor Sprogfrihed tilbage, saa ere vi i Hovedsagen tilfredse og saa ønske vi hverken at have med Tydskland eller med tydske Prindser at gjøre; men saa længe vi ikke have denne Frihed, saa længe kunne vi ikke være tilfredse. Vi ville med Glæde see, at hvis Børn lære det danske Sprog, men saa længe vi ikke selv forstaae det , saa længe burde vore Børns Hovedunderviisningssprog heller ikke være det. - Dette Udbytte af mine Undersøgelser har jeg ønsket at meddele Dem, ikke for derpaa at bygge nogen Slutning om, hvorledes dette omtvistede Punct skal ordnes, men for at imødegaae en efter min Overbeviisning urigtig Dom om Stemningen hernede."

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 25. januar 1864).

Efter at Østrig og Preussen ikke den 28. december 1863 havde kunnet få Forbundsdagen til at støtte et forslag om at tage Slesvig i pant for at tvinge Danmark til at opgive Novemberforfatningen, rykkede de lande den 21. januar 1864 ind i Holsten uden tilladelse fra hverken Sachsen, Hannover eller civilkommissærerne. I forbundet kom det kun til spæde protester.

Tyske aviser berettede om omrokeringer af på den ene side de saksisk-hannoveranske tropper og på den anden side preussisk-østrigske tropper, således at de ikke kom i berøring med hinanden. Forholdet mellem eksekutionstropperne og de allierede var anspændt, men der kom dog ikke til større voldelige sammenstød.

Samtidig berettede aviserne om en massiv (og overraskende stor?) opbakning i Holsten til at hylde Friedrich VIII som overhoved. Dette i første omgang fra de mere politisk engagerede grupper i samfundet. Men noget tyder på at en begyndende politisering af jævne mennesker også fandt sted.

Ubekendt kunstner: Morgentoilette paa Feltfod. 1864. Mængderne af is kan måske forekomme noget overdrevne. Men lignende beskrivelser af forfrosne pumpestandere og kar findes faktisk også i Politivennen. Det Kongelige Bibliotek. Muligvis beskyttet af ophavsret.

Efter rejsendes skildringer skal tilstanden i Holstein med hver dag antage en mere og mere udskejende karakter. Mange tusinde vagabonder af det usleste skrab er fra alle kanter af Tyskland strømmede til Hamborg, hvor de afvente det gunstige øjeblik til ret at kunne tumle sig i lidenskabernes vilde dands. At Sydslesvig under sådanne forhold bliver bearbejdet, og at alle mulige midler anvendes for at tænde oprørsfaklen, kan næppe betvivles. De københavnske politibetjente, som regeringen har i sinde at sende derover for ar forhindre spioneri og ombæring af oprørsskrifter, ville derfor vist finde en rig lejlighed til at lægge deres snuhed og dygtighed for dagen. Omendskønt slesvigholstenerne ved lang vane har opnået en forbavsende færdighed i med list og snilde at udspænde deres væv som ofte har vist sig at være helt færdigt, før man anede at noget var på færde, tør man dog nok påstå, at agitationerne her i byen for øjeblikket ikke er vidtgående. Slesvigerne, jeg taler her om byens indvånere, har det til fælles med mange grænseboere, at de ikke besidder nogen stærkt udpræget nationalitetsfølelse, men retter sig som oftest efter de svingninger i politikken, som bringer dem de største fordele. Da der var tale om toldgrænsens forlæggelse til Ejderen, opgav mange ivrige slesvigholstenere aldeles deres trosbekendelse og udmalede sig de fordele, han kunne vente sig, når de holstenske fabrikanter blev nødte til at bosætte sig nord for Ejderen. For øjeblikket er slesvigholstenismen atter en biting; Hovetformålet er at fortjene penge; men for at dette rigtig skal kunne lykkes, må man iføre sig loyalitetens klædebon. Man skulle næsten tro at slesvigernes vigtigste opgave i denne tid, næst efter den at skrabe penge ind, bestod i at studere dansk; for det er forbavsende at høre, hvorledes mange indvånere, der for få måneder siden, under troppesamlingen, kun med vanskelighed kunne stamme nogle få ord frem, nu falbyder og snakker for varerne med en veltalenhed, som vore jenser ofte ikke kunne modstå. Det er denne vindesyge, som gør slesvigeren for øjeblikket uimodtagelig for oprørske agitationer. Derimod skulle udsendinge fra oprørspartiet i Holsten ivrig være sysselsatte i Eckernførde og omegn.

(Dannevirke, 27. januar 1864).

Tilstanden i Sydslesvig.

"I de sidste 14 dage", hedder det i "Dannevirke" for i lørdags, "oversvømmes Sydslesvig af udsendinge fra Holsten der giver parolen, uddeler oprørsskrifter og styrker hjemmetyskerne som hidtil ingenlunde har befundet sig vel. Det nytter sandelig ikke at forbyde officerer at give skadelige meddelelser til bladene når fjenden har fuldt op af spioner i Sydslesvig (hvor mange jernbanebetjente er, tror man, loyale?), og grænsen frit kan overskrides. Vil man gøre sin pligt imod de loyale sydslesvigere og hindre en organisation af oprøret også på slesvigsk grind, da er det nødvendigt at erkære den sydligste del af Slesvig, navnlig en linje fra Husum til Egernfjord, i belejringstilstand, holde et særdeles skarpt polititilsyn og fjerne i det mindste de værste Wühlere. At dette er en tvingende nødvendighed, derom stemmer alle vore kilder overens."

(Lolland-Falsters Stifts-Tidende, 27. januar 1864)