28 november 2021

Efter Frederik 7.'s Død. November 1863. (Efterskrift til Politivennen)

Frederik 7.s eftermæle i tyske aviser minder på visse punkter om danske: Populær, ukongelig levevis, godmodig, frisindet hvad angik indre reformer i Danmark (afskaffelse af feudalvæsenet, demokratisk regeringsform m.m.). Men hertil føjer en avis dette:

Desværre lod kongen sig rive med af national fanatisme, som bevægede ham til at lade Danmark trække sig fra hertugdømmerne, så lovgivningen i Slesvig, men endnu mere i Holsten, stadig er meget forkert. Undertrykkelsen af ​​det tyske befolkning og forsøgene på at tvangsfordanske hertugdømmerne husker alle.

Leider hat sich der König durch den nationalen Fanatismus hinreitzen lassen, was er in Dänemark gewährte, den Herzogthümern zu entziehen, so dass in Schleswig, mehr aber noch in Holstein die Gesetzgebung noch sehr im Argen liegt. Die Unterdrückung des deutsches Regiments und die Versuche einer gewaltsamen Danisirung der Herzogthümer sind in aller Gedächtniss.

(Nürnberger Abendzeitung: (Bayerischer General-Anzeiger) 18. november 1863).

Stemningen i Holsteen. (Db.) I Mandags Aftes udbredte sig temmelig pludselig det Rygte i Kjøbenhavn, at der skulde vare udbrudt en Bevægelse i Holsteen, og at der skulde være skeet revolutionaire Forsøg. Det viste sig ved nærmere Undersøgelse, at Rygtet var uden Hjemmel, og et yderligere Vidnesbyrd herom fik man derved, at intet af de indtil seent paa Aftenen indladende Telegrammer fra Hamborg talte det Mindste om Uroligheder. Sandsynligviis er Rygtet opstaaet ved Meddelelser om at der paa sine Steder i Holsteen hersker nogen Gjæring i Gemytterne, at Tidenden om Kong Frederiks Død er modtagen med Glædesyttringer, og at enkelte urolige Hoveder omgaaes med allehaande vilde Planer. Det vil være til Beroligelse at erfare, at saafremt Noget skulde skee i Holsteen, ere de fornødne Forberedelser trufne for med Magt og Energi at møde alle formastelige Forsøg. For os Danske, og navnlig for Hovedstadens Befolkning, indeholder Muligheden af et eller andet Attentat i Holsteen en forøget Opfordring til at undgaae Demonstration og med værdigt Alvor vente den korte Tid, inden hvilken der tør imødesees en Beroligelse af vore Bekymringer

- - -

"Kieler Wochenblatt" for i Tirsdags er bleven konfiskeret, fordi det i en Artikel om Kongens Død skal have sagt, at, efterat den kongelige Linie af det oldenborgske Huus er uddød, fremtræder nu det skjæbnesvangre Spørgsmaal om den legitime Arvefølge, og dertil føiet det Ønske, at Folket i Bevidstheden om Retten vil træde Begivenhederne imøde med Mod og Udholdenhed.

Slesvigholstenerne i Hamborg lægge ifølge "Fdl." utvetydig deres Glæde for Dagen og som et Tegn, der tilstrækkelig viser, hvorledes Thronskiftet der opfattes, anføres, at det slesvig- holsteenske Tvangslaan, som i flere Aar aldeles ingen Kours har havt, strax i Mandags noteredes til 17 paa Hamborger Børs.

Fra Holsteen skrives under 13de Novbr. til "Alt. Merkur": Efter Forlydende skal Regeringen have paalagt Magistraterne i Byerne og Oppebørselsembedsmændene ufortøvet at udlevere deres rede Kassebeholdning ligesom at inddrive de udestaaende Restancer.

Rygter i Altona. Ved Budskabet om Kong Frederiks Død bleve de meest forskjellige og taabeligste Rygter satte i Omløb i Altona. Snart hed det, at Preusserne strax vilde besætte Holsteen, snart at der var udbrudt Revolution i Kjøbenhavn, snart at man i Kiel vilde udraabe en provisorisk Regering osv. osv.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 19. november 1863).

 

Høisalig Kong Frederik VII's Sørgegemak paa Lyksborg Slot den 16. November 1863. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Efterretningerne fra Holsteen stadfæste, at der i visse Kredse, som altid have udmærket sig ved deres Fanatisme, hersker en meget ophidset Stemning, der brænder efter at give sig Luft. Kong Frederik den Syvendes Død har vakt den gamle slesvigholsteenske Fundamentalsætning: "In den Herzogthümern Schleswig-Holstein regiert der Mannsstamm" til nyt Liv, og de samme Ideer om en augustenborgsk Arvefølge, som i Coburg og Berlin træde aabent frem for Dagens Lys, søge ogsaa indenfor Monarchiets Grændse at finde en Tumleplads. Kiels eneste Organ, det slesvig-holstenske "Wochenblatt" er blevet lagt under Beslag for en Artikel, hvori det fortæller, at med Frederik den Syvende er den legitime Fyrstes stamme uddød, og derfor opfordrer "Hertugdømmernes" Beboere til at optræde med Mod og Fasthed. Endeel bekjendte Slesvigholstenere, blandt hvilke der nævnes Grev L. Reventlow, Advocat Rendlerff, Pastor Schrader, Professor Behn, Etatsraad Presser, Kjøbmand Lange o. Fl. (Alle Deputerede eller Suppleanter i Stænderforsamlingen), have udstedt Indbydelse til en Forsamling, som skulde holdes i Kiel den 19te (igaar) Kl. 12. Politimesteren har imidlertid forbudt denne Forsamling, formodentligt fordi Indbydelsen bebudede den oprørske Hensigt, og har sendt Meddelelse til den holsteenske Regjering i Plön, hvorfra nærmere Instructioner ventedes. Efter Beskaffenheden af de holsteenske Tilstande maa man være belavet paa, at Mødet desuagtet har fundet Sted, kun i en anden By, og i værste Fald ville Lederne formodentligt tye til Hamborgs neutrale Gebeet. Saa vidt man kan skjønne, sympathiserer den store Masse af Holstenerne ingenlunde med disse Bestræbelser, og Roligheden er hidtil paa intet Sted blevet forstyrret. Alle oprørske Forsøg synes ogsaa i dette Øieblik aldeles vanvittige, thi fra ingen Side vilde der kunne ventes nogen Bistand, og hele Europa vilde fordømme Attentater af denne Art. De militaire Authoriteter have Ordre til med al mulig Magt at undertrykke ethvert Tegn til Oprør, og til yderligere Sikkerhed er en Bataillon (11te) sendt fra Slesvig til Neumünster og en anden fra Flensborg til Rendsborg, imedens deres Pladse ville blive indtagne af tvende Batailloner fra Nørrejylland. Der er saaledes Nord og Syd for Eideren samlet en saa betydelig Troppestyrke, at den vil være istand til at holde de slesvigholsteenske Urostiftere fuldstændigt i!omme. (Dagbl.)

I Følge et i Onsdags Aftes fra Altona modtaget Telegram hedder det dersteds, at den i Kiel paatænkte Forsamling af de holsteenske Stændermedlemmer vil finde Sted til Trods for Forbudet. Det hedder, at man vil sende en Deputation til Forbundet, for at opfordre samme til øieblikkelig at foretage energiske Skridt for at varetage Holsteens Rettigheder og beskytte det imod Seqvestration af den offentlige Eiendom (!) (Berl. Td.)

Efter "Hemp. Av." skal i Kiel være afholdt et Par Forsamlinger i Augustenborgsk Retning, - men de have ikke fundet stærk Anklang. Regjeringen har imidlertid truffen enhver fornøden Foranstaltning for at møde eventuelle frække Forsøg.

Et idag modtaget Telegram melder, at de holsteenske Stænder(deputerede?) have afholdt det i Kiel forbudte Møde i en Sal i Hamborgs St. Pauli.

Efter alle Beretninger, der indløbe fra Stænderne i det sydlige Slesvig og i Holsteen, skrives i Flensb. Av. i Onsdags, "hersker overalt den dybeste Ro, og har den uventede rystende Efterretning om Hs. Maj. Kongens Hedengang kun fremkaldt Veemod og stille Sorg".

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 20. november 1863).

Kong Frederik VIIs Ligtog den 19de December 1863. Illustreret Tidende. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Johan Ludvig Schrader (1815-?) var født i Haderslev. Han var præst i Bedsted (Åbenrå) 1844-1849. Under Treårskrigen voksede modstanden mod ham da han var kendt som ivrig slesvig-holstener. Han erklærede fra prædikestolen at han ikke længere kunne blive i Bedsted. Stemningen var så ondsindet og lynchagtig at han i hast (formentlig mellem 7. og 11. oktober 1849) måtte flygte ud af byen, hjulpet dertil af naboen, gårdmand Nicolaj Ratenburg, der en nat i al hemmelighed kørte præsten i sikkerhed i Flensborg. En efterfølger blev først valgt april 1850. Han blev herefter arkediakon ved St. Nicolai i Kiel 1849-1868.

Schrader var slesvig-holstener, dvs. både kritisk overfor dansk som tysk. Han var medlem af den holstenske stænderforsamling i Itzehoe 1860-1863.  Efter nægtelsen af kirkebønnen blev han suspenderet. Han udgav en brochure til sit forsvar med titlen "Bøn om Belæring". Efter indrykningen af eksekutionskorpset blev han genindsat i sit embede januar 1864, og startede allerede med at prædike nytårsaften. I april 1864 var han med i en delegation som hilste og takkede kongen af Preussen - og samtidig udtrykte Slesvig-Holstens forhåbninger. 

Efter krigen tog han afstand fra Preussens annektion af Slesvig-Holsten. Juni 1866 entlediget af hertugdømmernes overpræsidium. Han blev  juni 1867 blev afskediget fordi han ikke ville aflægge ed til Preussen. Februar 1867 blev han valgt til det nordtyske rigsdag for augustenborgerne, ligesom for øvrigt adskillige andre i Holsten. Partiet modarbejdede Slesvig-Holstens indlemmelse i Preussen. Han fik 2.617 stemmer ud af 3.152 mulige i Neumünster. 1867 blev han medlem af det nordtyske forbunds rigsdag. I 1868 nægtede han sammen med overretsråd Otto Jensen i Glückstadt at sværge troskab til den preussiske konge - noget han siden september 1865 havde udtalt at ville nægte. De blev herefter af overpræsident Scheel-Plessen afskediget uden pension. I februar 1868 fik han præsteembeder i det sydlige Tyskland (bl.a. som tredjepræst i Ansbach, Bayern) til i hvert fald begyndelsen af 1880'erne, hvorefter han trak sig tilbage og boede i Lübeck.

I 1873 vandt overretsråd Jensen en sag mod den preussiske statskasse på 15.000 pr. daler for at være blevet afskediget af samme grund. Pastor Schrader anlagde dog ikke sag. De to har formentlig kun villet aflægge ed til augustenborgeren. 

Frederik 7.s kiste i Roskilde Domkirke. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar