15 november 2016

Bøn om en saare nødvendig Broforbedring.

Er der nogen gade eller noget gadestykke i København eller på Christianshavn hvis stenbro trænger til omlægning, så er det det stykke af Overgaden over Vandet der løber fra Børnehustorvet forbi Børnehusbygningen til Snorrebroen. Det er umuligt andet end at denne stenbros trang til omlægning jo for længe siden må have tiltrukket sig vedkommendes opmærksomhed. Årsagen til at den altså ikke allerede for adskillige år siden er blevet omlagt, må man efter al formodning søge deri at der nok har været ventet på at den afbrændte del af Børnehuset, tilligemed de tilstødende smårønner ville blive opbygget og at man derfor har udsat brolægningen. (Så vidt indsenderen mindes er der omtrent for 2 år siden allernådigst blevet nedsat en kommission for at tage under overvejelse hvorvidt der er resurser til at opbygge den del af straffeanstaltens bygninger der afbrændte i året 1817, men dens resultater er endnu ubekendt for publikum). Men da straffeanstalten må betale en betydelig årlig leje til Søkvæsthuset for en del af denne bygning der er overladt den til brug, og der intet synderligt skal blive oplagt fra fortjenesten ved tvangsarbejdernes arbejde, har det nok lang udsigt endnu inden det engang vil komme dertil. 

Man kunne vel sige at det er unødvendigt at dette stykke gade står åbent til almindelig passage siden denne strækning ved en lille omvej kan passeres enten på den venstre side af kanalen eller gennem Dronningensgade. Men nødvendigt er det dog at vejen passeres ikke alene af dem der bor i disse Børnehusets tilbygninger og dem der har forretninger enten på Børnehuskontoret eller hos de betjente der bor i disse, hvor i blandt inspektøren, men også af vagten, af de der udstillede skildvagter og af forbedringshusfanger som for tiden hver dag bruges til at trække trillebøre med spise og drikke samt materialer til og fra Kvæsthuset og fra og til Børnehuset såvel som af de arbejdsfolk og opsynsmænd der på vejen holder vagt over dem. 

Christianshavn Straffeanstalt o. 1840 (Both).

Når man ser hvorledes disse fanger nogen gange medtages som dragere for svære trillebøre på denne elendige stenbro, hvor de ved at gå på trætøfler udsættes for at forvride benene og måske at blive til krøblinge, hvorved deres ulykkelige tilstand i verden kan blive endnu mere ulykkelig, nødes ethvert følende menneske til at ønske denne stenbro omlagt. Indtil dette sker, var det vist godt om de fanger der bruges til dette, dem næppe i straffeanstalten ved deres idømte pålagte arbejde, blev forsynet med sko i stedet for tøfler, og at dette ikke allerede er sket, må man vel for en del tilskrive de overhåndtagende forretninger den for sin dristighed bekendte inspektør har uden hvilke nødvendigheden af en sådan forsorg for disse mennesker vel næppe ville blevet bemærket. Var det endda mennesker der var idømt straffeanstalt for livstid, kunne straffeanstalten om de kom til skade og blev krøblinge, nogenlunde formilde deres ulykke ved efter pligt at brødføde dem, men ufejlbarligt er de mennesker som bruges til denne transporteren, alle årsfanger som i fremtiden når deres straffetid er til ende, skal tjene deres brød som frie mennesker.

(Politivennen nr. 1146, Løverdagen, den 16de December 1837. Side 791-794)


Redacteurens Anmærkning

At fanger kunne udskifte en straf med deportation til Brasilien, fremgik af en artikel i Kjøbenhavnsposten 4. september 1836:
(Hamborg den 18de August.) Det havde allerede længe været den herværende Øvrigheds Ønske at deportere saadanne Forbrydere, der ere dømte paa en Række af Aar eller Livstid, for at befrie Fængslerne og Staten for dem. Underhandlinger med det australiske Colonisationsselsskab i London bleve virkelig indledede og Overeenskomst blev ttilveiebragt; men da den ikke stadfæstedes af den engelske Regjering, kunde den ikke blive bragt til Udførelse. Saa meget desto velkomnere var derfor Tilbudet af en Capitain fra Brasilien, der med sit Skib ankom hertil for at hverve Rekrutter. Man overlod det til Tugthuusfangernes eget Valg, om de vilde lade sig borttransportere eller her udholde deres Straffetid. Antallet af de, der meldte sig, var saa stort, at ikke alle kunde finde Plads ombord paa hiint Skib, der kun er en lille Brig, og som tillige havde andre Udvandrere ombord. Det afseilede den 27de Juli d. A. For os er denne Emnacipation fordeelagtig saavel i finantieel som i moralsk Henseende. Capitainen vil meget godt finde sin Regning derved, da han foruden den Godtgjørelse, han her har, formodentlig ogsaa af sin Regiering vil faae Haandpenge udbetalt, desuden er han ifølge en nylig bekjendtgjort Lov fritagen for Havnepenge og andre Afgifter, naar han medbringer hundred Colonister. Man kan derfor vente, at deslige Expeditioner ville finde Gjentagelse.
At ideen slog an andre steder, fremgik af Kjøbenhavnsposten 23. september 1836:
I "Itzehoer Wonchenblatt" spørges om man ikke skulde kunne sende en Deel af de Fanger, Straffeanstalten i Glückstadt indeholder, til Brasilien, saaledes som vor Nabostad Hamborg har gjort. Derved vilde mangen Commune fritages for en stor Byrde; og hvad Nytte stifte saadanne Folk, som efter 5 eller 10 Aars ophold i Straffeanstalten igjen erholde deres Frihed? De bruge den sædvanlig til atter at stjæle og foraarsage Communerne nye Omkostninger. 
Et indtryk af omfanget af antallet af fanger uden for Danmark fik man i Kjøbenhavnsposten den 19. september 1837:
Ved Slutningen af den forløbne Junimaaned befandt der sig i Glückstadt-Straffeanstalter 689 Fanger. Af disse vare 326 fra Hertugdømmet Holstein, 336 fra Hertugdømmet Slesvig, 20 fra Hertugdømmet Lauenburg og 7 fra Fyrstendømmet Lübeck. Fra 1ste Apil til 11ste Juli bleve modtagne 53 og løsladte 43; der døde 7. Antallet af Tugthuusfangerne er saaledes forøget med 3. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar