Udenfor den justitsråd Lange tilhørende gård på Kongens Nytorv straks ved det Tottske Palæ står et vandtrug hvoraf dels amagerne der holder på torvet, dels vognmanskarlene lader deres heste drikke. Men da anmelderen ofte er vidne til at både kludekællinger deri afskyller deres klude som også at andre deri afvasker andre urenligheder, så tror jeg at bør gøre vedkommende opmærksom på dels for at forebygge sådant, dels også for at de kan efterse trugets indhold før de byder deres heste en drik som kan bekomme dem ilde. Ved samme lejlighed vil man ikke undlade at tale om den derved stående post som nok bør efterses, da den har den vane når man trækker i stangen at give vand fra sig på flere steder, hvorved meget vand spildes til unytte og pumpetræet rådner.
(Politivennen nr. 165, Løverdagen den 27de Februari 1819, s. 2667-2668)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar