"Fædrelandet" for Torsdag har begyndt en Række "Breve fra Slesvig--, dateret Husum den 6. Septbr. I den første Artikel hedder det heri blandt Andel: - - Værre er det, naar dansk Patriotisme fra Folkets og Privates Side kun bliver staaende ved Talemaader, og naar Lejligheden til uden Opofrelse at gjøre en patriotisk Opofrelse bliver forsømt. En saadan Lejlighed var Overtagelsen af den nu i tydske Hænder overgaaede Østersforpagtning. Hvorfor greb ikke en af vore store Kjøbmænd den skjønne Lejlighed til baade at gjøre en god Forretning og udøve en mægtig dansk Indflydelse paa en Del af Slesvigs Vestkyst, paa Sild og Halligerne, der for en stor Del ere afhængige af denne Virksomhed? Sagkyndige Mænd herovre ere enige om, al den Nye Forpagtningsafgift (noget over 30,000 Rd. aarlig) endnu er temmelig lavt ansat, idel man baade i de senere Aar har fundet nye og rige Banker, og Afsætningen, fornemlig til Rusland, er tiltagen i høj Grad. Naar man dernæst betænker, at de nuværende Forpagtere tildels ere de Samme som tidligere, saa skjønnes det let, at disse Mænd maa have vidst, hvor fordelagtig Entreprisen tidligere var, naar de nu ikke betænkte sig paa at gaa, om fornødent, op til 36 a 36,000 Rd., eller over det Dobbelte af den tidligere Afgift. Det Samme gjælder om Badestederne paa Før og Sild. Istedetfor at være hovedsagelig danske, som de ved Deltagelse fra dansk Side let kunde blive, saa ere de nu nærmest Samlingssteder for nordtydsk Lediggang, og hvad dermed følger. Danske Kapitaler ere fremmede for disse Etablissementer, danske Badegjæster skorter det ogsaa paa; vore Landsmænd gaa hellere til Tydskland eller Schweiz osv. for at bade sig, end de styrke sig, vor egen dejlige og kraftige Nordsø imellem en Befolkning, som kun venter paa dansk Deltagelse for at blive helt dansk. Jeg har tilbragt nogle Dage begge Steder, og har navnlig paa Sild lært at skatte en tarvelig, dygtig og velsindet Befolkning, der som søfarende har alle Interesser tilfælles med Kongerigets, hvor Enhver taler Dansk med En, endskjønt Kirke- og Skolesprog er tydsk, men som om nogle Aar, naar de ypperlige Bade ville have trukket til sig en stor Søgning fra Hamborg og Nordtydskland, uden at man fra dansk Side viser Øen og dens Opkomst den ringeste Interesse, naturligvis vil være tabt for den danske Nationalitet, ligesom List, der, skjønt hørende under Ribe Amt, har tydsk Kirkesprog, fordi vor egen danske Rigsdag vægrer sig ved at bevilge nogle hundrede Rigsdaler til en dansk Præst paa Øen.
(Ribe Stifts-Tidende 12. september 1859)
Artiklen er en ud af mange hvoraf adskillige blev optrykt i provinsaviserne.
At dokumentationen i Fædrelandet ofte blev farvet af artiklernes hensigt, og ikke altid var i orden, fremgår af flere dementier, bl.a. nedenstående (om et andet emne):
I el "Brev fra Slesvig", som har været oplaget i dette Blad efter "Fædrel.", dadler Brevskriveren den danske Rigsdag, fordi den skulde have nægtet nogle faa Hundrede Rigsdaler til den danske Skole paa List. "Fædrel." oplyser, at Brevskriveren deri har gjort Uret, da Sagen aldrig har været for Rigsdagen. 1819 blev den danske Skole paa List lagt under Tønder Provsti. Den understøttedes af det slesvigske Skolefond indtil 1840, da Understøttelsen inddroges af den slesvig-holstenske Provindsialregering, "fordi Biskolen paa List ikke hørte til Hertugdømmet Slesvig". 1850 henvendte den overordentlige Regeringskommissær i Slesvig, da man fandt, at der nu var Anledning til at bringe det tydske Skolesprog i Samklang med Beboernes Modersmaal, sig til det danske Kirke- og Undervisningsministerium med Opfordring til at tage sig af Skolen; men dette beklagede, ar del ikke havde noget Fond til Raadighed, hvoraf en saadan Understøttelse kunde udredes. Den daværende Undervisningsmimster bær altsaa Skylden, fordi han ikke forelagde den danske Rigsdag el Forslag om at anvende en ringe Sum aarlig hertil. Nu er Undervisningen paa List ordnet saaledes, at Religionsundervisningen (Katechismus) gives paa Tydsk, men der skal tillige holdes dansk Bibellæsning med Børnene; Fædrelandshistorie og Geographi alene paa Dansk, Læsning, Skrivning og Regning i begge Sprog.
(Ribe Stifts-Tidende 24. september 1859).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar