En meget formuende mand har det ulykkelige tilfælde, nu tredje gang i 7-8 år at falde i en periodisk sindssygdom og galskab, som efter vejrligets indflydende beskaffenhed på ham sædvanlig plejer at vare et par måneder.
De foranstaltninger som for nærværende tid er taget med ham, næst det at han efter Addresseavisen nr. 178 af stadens Magistrat viselig er erklæret umyndig indtil videre, er at han holdes under vagt i sin egen gård nr. 102, men har frihed at komme i gården og dens have, og hvor han da såvel nat som dag huserer rasende til ubehageligste uro for de omkringboende folk. Og da han, som bekendt er, ejer en bopæl på landet, hvorfra man vistnok ikke klogelig har søgt at få ham ind hertil staden, da stedet der skal have alle de mulige fordele, som kan tjene til hans helbredelse, såsom bekvemme værelser, have, skov og marker, et fersk kildebad, den sunde søluft, også meget let tilvejebringende saltvandsbad og overalt, alt det som efter omstændigheder kan synes fornøden og tjenlig for hans helbreds genkomst, som dog vist ønskes, så synes det at være underligt, at vedkommende ikke betjener sig klogelig af det nævnte sted, ved at føre ham derhen under sikker gelejde, give ham en medikus eller kirurg med for at blive hos ham, som besidder den sjælsstyrke, ikke for ukvemsord eller et håndslag at banke ham, indtil hylen og jammerskrig, men med tålmod behandle ham som et beklageligt menneske, der fortjener sand medynk, sålænge denne uheldige periode varer. Man vil hernæst agte på, om dette ufornærmelige andragende og forslag respekteres, da naboer og omkringboende ønsker sig befriede for så vigtig ubehageligheder.
(Politivennen Hæfte 5, nr. 65, den 20. juli 1799, s. 1029-1031)
Der står ingen adresse i Rosenborggade der her ses fra Tornebuskegade. Det Kongelige Bibliotek.
De foranstaltninger som for nærværende tid er taget med ham, næst det at han efter Addresseavisen nr. 178 af stadens Magistrat viselig er erklæret umyndig indtil videre, er at han holdes under vagt i sin egen gård nr. 102, men har frihed at komme i gården og dens have, og hvor han da såvel nat som dag huserer rasende til ubehageligste uro for de omkringboende folk. Og da han, som bekendt er, ejer en bopæl på landet, hvorfra man vistnok ikke klogelig har søgt at få ham ind hertil staden, da stedet der skal have alle de mulige fordele, som kan tjene til hans helbredelse, såsom bekvemme værelser, have, skov og marker, et fersk kildebad, den sunde søluft, også meget let tilvejebringende saltvandsbad og overalt, alt det som efter omstændigheder kan synes fornøden og tjenlig for hans helbreds genkomst, som dog vist ønskes, så synes det at være underligt, at vedkommende ikke betjener sig klogelig af det nævnte sted, ved at føre ham derhen under sikker gelejde, give ham en medikus eller kirurg med for at blive hos ham, som besidder den sjælsstyrke, ikke for ukvemsord eller et håndslag at banke ham, indtil hylen og jammerskrig, men med tålmod behandle ham som et beklageligt menneske, der fortjener sand medynk, sålænge denne uheldige periode varer. Man vil hernæst agte på, om dette ufornærmelige andragende og forslag respekteres, da naboer og omkringboende ønsker sig befriede for så vigtig ubehageligheder.
(Politivennen Hæfte 5, nr. 65, den 20. juli 1799, s. 1029-1031)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar