Lige inden for Vesterport findes en plads langs med Filosofgangen over til gaden fra portvejen omtrent til enden af Lavendelstræde, hvilket synes endnu aldrig at have været brolagt. Den udgør en del af Halmtorvet, blev før brugt til hestetorv, nu holdes her hø- og halmmarked. I tørt vejr opstår ved færdsel herover (og denne er ikke ubetydelig), en for de nærboende og forbipasserende ubehagelige støv, men i vådt vejr og det endog om sommeren, frembyder denne plads et væmmeligt og ufremkommeligt uføre. Således nu da dette skrive (den 13. maj) er den opfyldt med store vandhuller, ovenpå hvilke gammel halm og anden urenlighed svømmer. Markedsgæsterne trasker med besvær i skarnet omkring vognene, og disse kan ikke komme af stedet uden at udsættes for at vælte, der når trængsel ved portvejen opstår, da heller ikke så sjældent sker. Ved vagten holder just nu en rejsendes ekvipage, og den ankommende betragter med tilsyneladende forundring denne, til de omgivende huses temmeligt smukke udseende, og stadens hovedentre lidet svarende torveplads.
Da ovenanførte er den bogstavelige sandhed og at sådant uføre er lige så besværligt for de torvesøgende (for pladsen til markedet er uden dette jordsmons benyttelse aldeles utilstrækkelig) som det upassende findes netop lige ved hovedentreen af staden, så kan det ikke andet end synes højst forunderligt at så mange år er gået uden at man har søgt at råde bod herpå, og det synes derfor ikke ubetimeligt at bringe denne sag i vedkommendes erindring til snarest mulig afhjælpning.
Anden foranstaltning (fx planering og beplanting) end en simpel brolægning ligesom på de andre torve, skønnes her hverken hensigtsmæssig eller smuk, og en sådan brolægning formodes ikke at ville udfordre meget betydelige omkostninger, såsom pladsen ikke er synderlig stor, og ingen kostbare trottoirs skønnes her fornødne. I al fald ville det af stadens indbyggere der om sommeren så idelig passerer over og forbi denne plads, vist mindre savnes om en eller anden sidegades omlægning måtte udsættes, for at dette torv kunne uuopholdeligt bringes i en passabel og øjet mindre stødende tilstand.
(Politivennen nr. 229. Løverdagen den 20de Maj 1820, s. 3703-3705)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar