Såfremt man ville nævnte noget der i vore dage betegnede den tid i hvilken København med hensyn til urenlighed og ligegyldighed for indbyggernes vel lignende alle af fattige landsbyer eller fiskerlejer nys opkomne stæder, da måtte dette være den åbne kloak der fra hjørnet af Farvergade langs med Filosofgangen skal føre urenligheden til Kalvebod Strand, og som om sommeren ved den mest utålelige lugt fordærver en af stadens smukkeste spadseregange, forpester til tilstødende kvarter af byen, og altid især på mørke aftner, sætter de passerendes liv og lemmer i fare.
Med rette må man vel undre sig over endnu i landets hovedstad at forefinde en sådan levning fra en mindre kultiveret tid. Vel må man spørge hvorledes det så længe har kunnet tåles at en stensat åben grøft i hvilken børn og aldrende folk ofte har tilsat liv eller lemmer, ikke er blevet bortskaffet, hvorledes det har været muligt at sådan for en hoved- og residensstad højst usømmelig kloak mere har kunnet undgå den almene opmærksomhed, end så mange mindre betydelige mangler der til gavn for det offentlige er blevet omtalt i dette blad. Hvorledes endelig alle lignende gemmesteder for urenlighed, fx ved Det Kongelige Teater, på esplanaden, på Vesterbro, på Blegdamsvej og flere efterhånden er forsvundet, og denne den værste af dem alle endnu i nærheden af den genrejste kongeborg, står urørt som en bebrejdelse mod vor tidsalders smag og sans for det bedre.
Dog, når end ikke en hovedforandring - som den offentlige mening længe har ønsket - derved hidtil var blevet iværksat, burde vel i det mindste være draget omsorg for at grøften altid svarede til sin bestemmelse: at være afledningskanal. Men da gadedrengene har tiltaget sig den mest frie rådighed over grøften, der især tjener dem til alle mulige gymnastiske øvelser, og på flere steder har kastet jord, kampesten, døde hunde og katte m.m. derned, så er derved vandets løb aldeles standset. Og de særskilte sumpe må enten lidt efter lidt optørres af sommerheden eller optages af jorden.
Rygtet siger at årsagen hvorfor beboerne ved Filosofgangen hidtil ikke har set deres rimelige misfornøjelse over usundheden og besværligheden af nævnte grøft afhjulpet, til dels skal ligge deri at der er tvivl om hvilken autoritet det egentlig pålægger at foranstalte forbedringen iværksat? Men efter det kendskab man har til offentlige autoriteter, tør man med grund forudsætte at rsagen til meningsforskellen mellem dem desangående vel kun må søges deri at enhver af dem fremfor den anden ønsker at tilegne sig det fortjenstlige der ligger i at sørge for stadens forskønnelse og borgernes sundhed, men ingenlunde enten i uopmærksomhed eller utidig sparelyst, der dog engang må vige for et velgørende magtsprog af den højeste autoritet som aldrig har lukket øjet for undersåtternes begrundede klager.
(Politivennen nr. 704, Løverdagen den 27de Juni 1829, s. 419-422)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar