23 april 2018

Efter Bombardementet. (Efterskrift til Politivennen)

Den 9de September Kl. 4 udbragtes paa Amager Marineren Gerts, en Hollænder, for at hænges. Han havde et Par Dage i Forveien, da det var alle Marinerne forbudt at gaae ud af Kasernen, med Magt villet stødt Underofficieren og Skildvagten tilbage, for at komme ud. Da den Inspectionshavende Kapitain var ved Allarmen kommet til, havde han brugt Uqvems Ord imod Officererne, sagt han var Engelsk og vilde over til sine Landsmænd; tilsidst var han endog gaaet saavidt, at han havde et Par Gange slaaet til Captainen og efter en tililende Major. Han bragtes endelig i Hullet, hvor han brød Lænkerne af sig, og i Forhøret Dagen efter udviste han endnu den største Frækhed; men hans Mod forlod ham endelig, da han blev bragt ud af Amager Port. Der ude paa Retterstedet holdte Standret i et Telt, Galgen opreistes, og under Delinqventens jammerlige Beden for sig ophængtes han af Mühlhausen. - En stor Mængde af Marinerne ere bortløbne, som deels ere oversvømmede til Engelskmanden og deels have nødt deres Officerer, med Geværet for Brystet, til at sætte dem over til Kalkbrænderiet, da de skulde gaae i Land fra Batteriet.

( Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 17. september 1807)


De Engelske Tropper, som ligge i Frederiksberg, regnes for 2000 Mand. Udenfor Slottet er der plantet to smukke Metalcanoner. Adskillige Gaarde i Frederiksberg By have over hundrede Mand Indqvartering. Paa det at Indbyggerne ikke skulle mangle Brød er der føiet den gode Foranstaltning, at Bageren i Bredgaden ikkun bager for samme, og til alle Vedkommendes Efterretning er dette bekjendtgjort ved en i det Tydske og Engelske Sprog forfattet Bekjendtgjørelse, som er opslaaet i hans Vindue. De fleste af de Tropper, som ligge her, bestaae af Bjergskotter. De have qvinder med sig; som koge, vaske etc. for dem.

I Ordrup Kroen have de Engelske et Sygehuus, hvori der ligger 150 Syge og Saarede.

Paa Holmen og de øvrige af de Engelske besatte Poster holdt de hver Aften, naar deres Tappenstreg gaaer, smuk Musik med blæsende Instrumenter.

Admiral Gambier har samtykket i, at alle Fartøier, bestemte fra Kjøbenhavn til Provindserne, som forevise et Pas fra General-Major Peymann, contrasigneret eller paategnet ved en Capitain af et af Hs. Brit. Majestæts Skibe, under benævnte Admirals Commando, maa frit og ubehindret passere.

I denne Tid besøges Kjøbenhavn daglig af mange Engelske Officierer. Den indkjøbe især Kort over Kjøbenhavn o.s.v. Det mærkelige er, at de næsten alle meget opmærksomt betragte den afbrændte Nicolai Kirke, da de formodentlig staae i den Tanke, at den er brændt under Bombardementet. 

I Søndermarken have de Engelske Soldater strax da de vare landede her paa Øen, bygt sig Hytter med Straatag, som, med Hensyn til den korte Tid ere forfærdigede i, ere ret vakkre. Der findes ogsaa opslaaet en Deel Telte, hvori Artillerister ligge. Frederiksberghauge har, efter Omstændighederne, næsten aldeles ikke liidt noget. I de Kongelige Stalde ligge Engelske Tropper. Man kan ikke noksom rose den strænge Krigstugt, der nu holdes. Da Tropperne hidtil selv maatte forsyne sig med Brændeved til Kogning etc. saa var det en nødvendig Følge, at meget Træfang blev sønderhugget. en Soldat, som blev overbevist om at have sønderhugget et Skab i den Gaard, hvor han var indqvarteret, fik 100 Tamp. Fra i Gaar af ere Uordener af den Natur aldeles foreebyggede; thi efter den commanderende Generals Befaling indkjøbes nu Brændeved, hvormed Tropperne forsynes.

Langs med Esplanaden ved Citadellet, lige fra Toldboden tiil store Kongensgade, er der bleven opreist store Pallissader.

Af Marinercorpset er der hidtil ialt deserteret 800 Mand. En Deel deraf have de Engelske ikke villet antage, og vandre derfor vildfarende omkring i Landet.

(Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn. No. 95 og 96, 17. september 1807)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar