Kjøbenhavns offentlige Politiret.2den Afdeling, Assessor Sporon.Lørdagen den 11te Juli.
- I Ejendommen Nr. 19 i Aabenraa, tilhørende Fjerhandler Amsel Meyer, er der efter Rapporten et saa storartet Svineri, at denne Eiendom under en mulig udbrydende Epidemi maatte antages for særlig at være et mageløst Sæde for Smitstoffet. Gaardspladsen afgiver saaledes Oplagsplads for alle mulige Urenligheder. Sæderne paa Latrinerne ere saa skrøbelige, at man maaske heri kan søge Grunden til, at Gulvet i en Kjælder i Sidehuset har været aldeles oversavet med Gjødning, og Bagtrappen er saa snavset, at det er umuligt at se, af hvilket Materiale denne Trappegang er udført. Hr. Amsel Meyer benegtede idag Rapportens Rigtighed og paastod, at han boldt Ejendommen i den propreste Tilstand af Verden, og Dommeren udsatte derfor Sagen til næste Lørdagsmøde.
- - -
- Vognmand Braunstein var tiltalt for at have været opsætsig mod Politiet, men han havde indgivet Klage over Betjent Nr. 133, som formentlig skulde hare gjort sig skyldig i Misbrug af sin Myndighed. Hr. Braunstein havde efter Betjentens Udsagn om Aftenen den 6te ds. paa Kongens Nytorv blandet sig i en Strid mellem en Kudsk og nogle Medlemmer af "Cigarmagerforeningen", og ved denne Leilighed skulde han have forbudt Kudsken at kjøre bort, skjøndt Politiet befalede det, samt have ytret om Betjentene, "at man dog ikke altid behøvede at lade sig bide af de Hunde". Denne Forklaring stemmede naturligvis ikke med Hr. Braunsteins Klage, idet han erklærede, at Betjentene havde slæbt ham bort, da han som Entreprenør for Kjørselen for hele den ovenomtalte Forening vilde udjævne en Strid mellem en af hans Kudake og nogle af Foreningens Medlemmer. De idag afgivne Vidneforklaringer talte imidlertid mest til Betjentens Favør, men Sagen udsattes , for at Hr. Braunstein kunde føre sine Vidner i næste Retsmøde.
(Dags-Telegraphen (København) 16. juli 1868)
Kjøbenhavns offentlige Politiret.2den Afdeling, Assessor Sporon.Tirsdagen den 14de Juli.
- Da Sagen mod Vognmand Braunstein, som var tiltalt for at have samlet, Gadeopløb ved sin Opsætsighed mod Politiet, idag atter blev foretagen, havde Tilhørerne den Glæde at more sig over en Cigarmager, som holdt et længere Foredrag over alle mulige Gjenstande, indtil Dommeren endelig kaldte ham til Orden. Resultatet af Vidneforklaringerne blev imidlertid, at Sagen mod Hr. Braunstein blev hævet, hvorimod det blev betydet Betjent Nr. 133, Stramboe, at han maatte ansees for at have misbrugt sin Myndighed ved den omtalte Leilighed.
(Dags-Telegraphen (København) 18. juli 1868)
Den tidligere behandlede Sag, hvorunder Vognmand Braunstein tiltaltes for en Nat at have været opsætsig paa Kongens Nytorv mod en Politibetjent, der anmodede ham om at forsvinde fra Torvet, blev atter foretagen i dag. Efterat bl. A. et Vidne havde forlystet Tilhørerne med et længere Foredrag om Drikkepenge og om en Landtour, han havde gjort med en Forening, og flere andre Vidner vare blevne afhørte, der gave lidt bedre Oplysning i den foreliggende Sag, blev det betydet Betjent Nr. 133, Stramboe, at denne maatte ansees for at have misbrugt sin Myndighed; for Braunsteins Vedkommende blev Sagen hævet.
(Flyveposten 15 juli 1868).
Der kan muligvis være tale om vognmand Carl Braunstein.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar