16 marts 2022

Ladegaardslemmer. (Efterskrift til Politivennen)

Kjabenhavns offentlige Politiret.
1ste Afdeling Assessor Sporon (istedenfor Assessor Gudenrath)

- Den samlede Ret vil om kort Tid træde sammen for at fælde Dom over den paa Ladegaarden bosatte, til de Mistænktes Protokol henhørende Madam Caroline Vilhelmine Christensen som trods et Polititilhold har unddraget sig Fattigvæsenets kjærlige Forsorg og gjort Udflugter paa Assistenskirkegaardens Enemærker.

- Helligbrøde skilte Tjenestekarl Hans Petersen af med 1 Rd.

- Politiet har for længere Tid siden underrettet Jacob Petersen om, at han, naar han blev dimitteret fra Ladegaarden, havde hver Mandag Eftermiddag at melde sig ved Protokollen over de mistænkelige Personer. Jacob Petersen er imidlertid bleven dimitteret fra Ladegaarden uden nogensinde at melde sig ved den omtalte Protokol, og han vil derfor vistnok i et senere Retsmøde blive dømt, naar alle fornødne Oplysninger ere indhentede.

- Naar Sommervarmen er saa stærkt som iaar, er der ikke rigtig rart paa Ladegaarden, og det er derfor heller ikke noget Under, at saa mange "Lemmer" forlade Anstalten i denne Tid og sælge Garderoben, som ikke er strengt nødvendig i denne tropiske Hede. Fabrikarbeider Hans Pedersen Hjelm findes ogsaa blandt Flygtningene fra Anstalten, hvor Politiet har befalet ham at blive, og ham vil ogsaa den samlede Ret dømme for hans Forseelse.

(Dags-Telegraphen (København) 19. juli 1868)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar