16 marts 2022

Rothe og Frederiksberg Have. (Efterskrift til Politivennen)

Frederiksberg Slotshaves Benyttelse til Koncerter. Som det vil være bemærket af den Meddelelse fra Komiteen for de jydske Sangforeningers Modtagelse, der fandtes i vort Fredagsnumer, har Hr. Forstraad Rothe meget bestemt modsat sig, at Frederiksberg Slotshave overdrages Komiteen til Afbenyttelse ved de to stort Koncerter, som det er Hensigten at give under de jydske Sangforeningers Besøg. Hr. Forstraadens Omhu for de ham underlagte offentlige Haver og navnlig Frederiksberg Have er bekjendt nok og i høi Grad paaskjønnelsesværdig; hvad Hr. Forstraaden udretter med de forholdsvis smaa Midler, der ere stillede tit hans Raadighed, er saa betydeligt, at man vel bør vogte sig for - det indrømme vi - at træde hindrende imod hans Bestræbelser i saa Henseende. Imidlertid tro vi dog, at der her foreligger et Tilfælde, hvor vi tør henvende en Opfordring til ham om at give Samtykke til Havens Benyttelse til Koncerterne; thi dette afhænger alene af ham, idet Indenrigsministeriet efter Forlydende gjentagne Gange har erklæret, at der fra dets Side Intet er til Hinder for, at Tilladelsen gives, men at det ikke imod Hr. Rothes bestemte Modstand vil give den. Som Grunde til denne Modstand kan man tænke sig to, nemlig den Skade, som Haven formentlig vil lide, og Vanskeligheden ved senere at negte Tilladelse til dens Benyttelse til lignende Fester. Hvad denne sidste Grund angaaer, forekommer den os rigtignok at være aldeles uden Betydning, idet man da altid vil have det i sin Magt at negte Tilladelsen, og for ikke at negte denne i det her givne Tilfælde forekommer det os at tale, at en Sammenkomst af Repræsentanter fra Landets forskjellige Dele er af saa stor Betydning for det Hele, at ogsaa Autoriteterne bør bidrage Deres til, at Sammenkomsten kan faa et saa smukt Præg som mulig. Dette kan ikke opnaaes ved at benytte Rosenborg Have, thi i den er der ikke nogen stor aaben Plads, hvor en talrig Menneskemængde bekvemt kan høre en Koncert. Hvad nu angaar den Skade, som Haven ville lide, vil denne naturligvis paa ingen Maade kunne sammenlignes med Skaden ved de aarlige Grundlovsfester, idet Adgangen til disse er fri for Alle og de desuden afholdes om Aftenen, efterat Mørket er faldet paa. Her vil der derimod blive taget Entrée, hvilket naturligvis vil holde et vist, maaske det mest ødelæggende Publikum ude, og Koncerten afholdes ved Dagens Lys. Denne sidste Omstændighed vil gjøre det muligt for Komiteen at paatage sig en Forpligtelse til at sørge for, at Ingen gaaer udenfor de afstukne Gange undtagen netop paa de to eller tre Plæner, paa hvilke Koncerten agtes afholdt, og Følgen heraf vil atter være, at der ikke kan blive Tale om Dette Græs er nu neppe iaar af stor Værdi, men ialtfald kunde det jo paalægges Komiteen at erstatte Værdiforringelsen, hvilket maa være saa ubetydeligt for Komiteen i Forhold til den Fordel, den har af at erholde Frederiksberg Have, at den neppe kan antages at ville vægre sig ved at gaa ind derpaa, ja selv om det skulde blive forlangt, at Komiteen Haven, tro vi, at den rolig kunde gaa ind paa en saadan Betingelse. I Henhold til det saaledes Udviklede kunne vi ikke indse Andet, end at Hr. Forstraad Rothe meget godt kunde forsvare at give Samtykke til Frederiksberg Haves Benyttelse til Koncerterne, og han vilde herved tillige give et mægtigt Bidrag til, at den hele Sammenkomst faaer sit rette Præg.

(Dags-Telegraphen (København) 19. juli 1868).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar